Vi har samlet centrale begreber, der ofte bruges i medier, politik, fagmiljøer og i mødet med familier. Formålet er et fælles og klart sprog, når vi taler om surrogasi, fertilitet og moderne familiekonstellationer.
Tip: Hvis du er journalist, politiker, fagperson eller ny i området, kan du bruge siden som opslagsværk. Vi opdaterer løbende med nye begreber og afklaringer.
Surrogasi & svangerskabsdonation
Altruistisk surrogasi (altruistisk svangerskabsdonation)
En surrogasiaftale uden vederlag/kompensation ud over dokumenterede udgifter. Dette er i dag lovligt i Danmark.
Kompenseret svangerskabsdonation (ofte kaldet “kommerciel surrogasi”)
En surrogasiaftale, hvor graviditetsdonoren modtager kompensation. DARE foretrækker begrebet kompenseret svangerskabsdonation, fordi det beskriver modellen uden at reducere kvinden til “rugemor”.
Surrogasiaftale
En aftale mellem en graviditetsdonor og tiltænkte forældre om at gennemføre en graviditet med henblik på, at barnet efter fødslen bliver en del af den tiltænkte familie.
Gestationel surrogasi
Graviditeten etableres med et æg, der ikke stammer fra graviditetsdonoren. Dette er den mest udbredte form internationalt.
Genetisk surrogasi
Graviditeten etableres med graviditetsdonorens eget æg. Denne model bruges sjældnere og rejser typisk andre juridiske/etiske spørgsmål.
Graviditetsdonor
Den bærende kvinde i et surrogasiforløb. Tidligere kaldt “surrogat” eller “rugemor”.
Tiltænkt forælder (intenderet forælder)
Person(er), der har til hensigt at blive juridiske og sociale forældre til barnet i et surrogasiforløb.
Fortrydelsesret (ved surrogasi)
Ret og mulighed for graviditetsdonoren til at fortryde aftalen – og hvordan dette håndteres juridisk. Et centralt tema i regulering af surrogasi.
Assistance-forbud (sundhedsfaglig assistance)
Betegnelse for den problematik, hvor sundhedspersonale/klinikker i praksis kan være afskåret fra at medvirke i fertilitetsbehandling, hvis behandlingen indgår i en surrogasiaftale.
Regnbuefamilier & sociale forældre
Regnbuefamilie
En familieform, hvor én eller flere forældre er LGBT+ personer. Begrebet dækker mange forskellige familiekonstellationer.
Medmor
En kvindelig partner, der registreres som barnets anden juridiske forælder, når barnet fødes af den anden kvinde i parret.
Medfar / medfaderskab
Betegnelse for juridisk anerkendelse af to fædre som barnets forældre i relevante familieforløb (fx surrogasi).
Social forælder
En voksen, der ikke nødvendigvis er juridisk forælder, men som i praksis har en forældrerolle og omsorgsansvar i barnets hverdag.
Social mor / social far
En voksen, der fungerer som mor/far i praksis uden at være retligt registreret som forælder.
Fælles forældreskab
Når flere voksne planlægger og deler forældreskabet (fx to mødre og en far). Kan skabe udfordringer i et system, der ofte kun anerkender to juridiske forældre.
Flerforældre-familie
Familie, hvor tre eller flere voksne reelt deler forældreskabet – uanset om lovgivningen kan følge med.
Fertilitet, behandling & sundhedsvæsen
Assisteret reproduktion
Fertilitetsbehandling udført af sundhedspersonale (tidligere omtalt som “kunstig befrugtning”) med henblik på at opnå graviditet ved brug af donor-sæd og/eller donor-æg.
IVF (reagensglasbefrugtning)
Fertilitetsbehandling hvor befrugtning sker uden for kroppen, og et embryo derefter lægges tilbage i livmoderen.
Dobbeltdonation
Assisteret reproduktion med både donor-æg og donor-sæd.
Genetisk mor / genetisk far
Person hvis æg/sæd er anvendt til at skabe barnet.
Embryo
Et befrugtet æg i tidlig udvikling. Bruges i IVF og kan nedfryses til senere brug.
Donor (sæd/æg)
Person, der donerer genetisk materiale til assisteret reproduktion. Donor kan være anonym eller kendt, afhængigt af regler og aftale.
Jura: Forældreskab, registrering & rettigheder
Retlig mor / retlig far
Den person, der juridisk er fastslået som forælder – med rettigheder og pligter (forsørgelse, arv, myndighed mv.).
Omsorgs- og ansvarserklæring
En erklæring afgivet ved fødsel, hvor parter angiver, at de sammen vil varetage omsorg og ansvar for barnet. Kan indgå i myndigheders vurdering/registrering.
DNA-test (retsgenetisk undersøgelse)
Sammenligning af DNA for at vurdere genetisk slægtskab, fx i sager om forældreskab.
Søgsmålsret
Ret til at få prøvet spørgsmålet om, hvem der er barnets retlige forælder efter børneloven.
Mater est
Romersk retsprincip: den kvinde, der føder barnet, anses som barnets mor (“mor er altid sikker”).
Pater est
Retsprincip: morens ægtefælle anses som barnets far (“faren er den, som ægteskabet udpeger”).
Stedbarnsadoption
Når en forælder adopterer sin partners barn for at blive juridisk forælder. Har historisk været en central vej til juridisk ligestilling i flere familieformer.
Administrativ registrering
Når forældreskab kan anerkendes via registrering/administrativ proces frem for domstol/adoption – et nøgletema i modernisering af familieretten.
Internationale aktører & rammer
Det Etiske Råd
Uafhængigt råd, der rådgiver Folketinget og myndigheder om etiske spørgsmål i bl.a. sundhedsvæsen, bio- og genteknologi.
Haagerkonferencen (HCCH) & Det Permanente Bureau i Haag
International organisation, der udarbejder konventioner om samarbejde på tværs af lande – bl.a. inden for familieret og adoption. Det Permanente Bureau er sekretariatet.
ISS/IRC (International Social Service)
International non profit-organisation der arbejder med tværnationale familie- og børnesager og udarbejder retningslinjer og publikationer, bl.a. om barnets beskyttelse.
Dele af definitionerne er inspireret af Socialministeriets rapport “Forældreskab i børneloven – En analyse af hvem der er barnets forældre” (maj 2016). Siden opdateres løbende i takt med udviklingen.
Politiske debatter på familie- og surrogasiområdet
31-01-2026De seneste lovændringer har flyttet Danmark et vigtigt skridt i retning af større juridisk klarhed for familier skabt gennem surrogasi. Men arbejdet er langt fra færdigt. I øjeblikket behandles og diskuteres en række nye og mere komplekse spørgsmål politisk.
Vi har samlet et overblik over de aktuelle debatter og politiske spor, der lige nu præger dagsordenen i Folketinget. Blogindlægget gennemgår blandt andet:
- opgøret med det såkaldte assistance-forbud ved altruistisk surrogasi
- debatten om juridisk anerkendelse af flere end to forældre
- sociale forældres rettigheder ved samlivsophør
- beskyttelse af surrogatmoderen og fortrydelsesret
- behovet for sammenhæng mellem surrogasi og adoptionslovgivningen
Indlægget giver et sagligt og oplysende indblik i, hvor debatten står nu – og hvilke spørgsmål politikerne arbejder med fremadrettet.
👉 Læs hele blogindlægget her: Aktuelle debatter og politiske spor på familie- og surrogasiområdet
Nye regler for surrogasi og regnbuefamilier – få overblikket
31-01-2026Der er de seneste år sket markante ændringer i dansk familieret, som har stor betydning for familier skabt gennem surrogasi og for regnbuefamilier. Regler om forældreskab, barsel og rettigheder er blevet moderniseret – men der er fortsat forskel på, hvad der er vedtaget, og hvordan reglerne fungerer i praksis.
DARE Danmark har samlet et overblik over de vigtigste ændringer og udviklinger de seneste år – og peger samtidig på de udfordringer, som familier fortsat møder i mødet med systemet.
👉 Læs blogindlægget her:
Surrogasi og regnbuefamilier i Danmark: Regler, rettigheder, barsel og familieret
Læs også:
%NEWSLARGE%
Regeringen melder nyt tiltag: Vil give graviditetsværter adgang til befrugtning i Danmark
04-12-2025Regeringen har i dag meldt ud, at de ønsker at gøre det muligt for graviditetsværter i altruistiske surrogatiaftaler at få adgang til befrugtning på danske fertilitetsklinikker. Det er et markant og længe ventet skridt mod mere trygge og gennemsigtige rammer for surrogasi i Danmark.
For første gang signaleres det, at graviditetsværter ikke skal stå udenfor det danske sundhedssystem, men i stedet have adgang til behandling, støtte og sundhedsfaglig tryghed i Danmark. Det er en udvikling, DARE Danmark i flere år har arbejdet for.
Forperson Mikkel Raahede: “Vi hilser nyheden velkommen”
“Det er positivt, at regeringen nu tydeligt adresserer behovet for bedre støtte til graviditetsværter. Vi hilser nyheden velkommen og glæder os til at se indholdet af det konkrete lovforslag.”
— Mikkel Raahede, forperson i DARE Danmark
Mikkel uddybdede budskabet her til morgen på TV2 News, hvor han fremhævede, at adgang til fertilitetsbehandling i Danmark vil skabe større sikkerhed både for barnet og for den kvinde, der bærer barnet:
“Det er godt for både de kommende forældre og for den kvinde, der skal bære barnet. Vi er dygtige til at passe på graviditeter i Danmark, og det er primært godt for barnet, at alt kan foregå under danske, trygge forhold.”
Han understregede samtidig, at oplysning er afgørende for at fjerne den usikkerhed og frygt, mange stadig forbinder med surrogasi.
Læs også: Professor og forperson: Staten bør betale de kvinder, der bærer andres barn
Ifølge vores kilder…
Ifølge vores kilder indebærer regeringens forslag, at graviditetsværter fremover skal kunne gennemføre hele fertilitetsprocessen herhjemme – herunder selve befrugtningen. Det betyder, at danske surrogatiaftaler ikke længere vil være afhængige af udenlandske klinikker, og at graviditetsværten kan være omfattet af danske sundhedsstandarder gennem hele forløbet.
Dette vil være en markant forbedring i forhold til de nuværende forhold, hvor graviditetsværter ofte efterlades i et sundhedsfagligt og juridisk tomrum.
“Det her er et vigtigt skridt mod mere tryghed for alle parter i en surrogatiproces. Jeg håber, at DAREs viden og erfaringer bliver inddraget i det videre arbejde. Og jeg vil gerne takke de syv kvinder bag borgerforslaget om altruistisk surrogasi – deres indsats har været afgørende for, at utrygheden og det juridiske tomrum for den bærende kvinde endelig bliver taget alvorligt."
– Søren Juliussen, Næstforperson i DARE
Læs også: Borgerforslagsstillere til foretræde for Sundhedsudvalget
DARE Danmark står klar
DARE Danmark ser udmeldingen som endnu et vigtigt skridt i den politiske udvikling, der de seneste år har forbedret vilkårene for moderne familier – senest med indførelsen af medfaderskab og de styrkede juridiske rammer og hurtigere forældreregistrering for børn født gennem surrogasi.
Vi står naturligvis klar til at bidrage med vores viden, erfaringer og netværk i det videre arbejde mod en tryg, gennemtænkt og ansvarlig lovgivning for alle involverede parter.
