Familie er mere end biologi, DNA og genetik.
Hos DARE ser vi familie som et socialt fællesskab med forpligtelser, tilhørsforhold og nære relationer. Familier kan opstå på mange måder – og de findes allerede overalt i Danmark.
I dag er definitionen af kernefamilien bredere end tidligere. Hvor ordbøger før talte om mor, far og børn, arbejder både offentlige instanser, uddannelser og myndigheder med et langt mere nuanceret familiebegreb.
På Christiansborg ses der løbende på, hvordan lovgivningen kan rumme den brede vifte af familiekonstellationer, som allerede er en del af det danske samfund.
Selvom mange familier lever trygge og velfungerende liv, oplever flere stadig manglende anerkendelse, usikkerhed og ulighed i mødet med systemer og strukturer.
I DARE arbejder vi for retten til, at alle familiekonstellationer kan blive anerkendt og respekteret – og for retten til selv at kunne få en rigtig dansk familie.
Alle medvirkende i kampagnen En Rigtig Dansk Familie er frivillige familier, som har ønsket at dele deres liv og hverdag.
Det er ikke skuespillere og ikke iscenesatte fortællinger – men ægte familier, der repræsenterer forskellige måder at være familie på.
Vi håber, at endnu flere vil dele deres familie og bidrage til synlighed, genkendelse og spejling for dem, der har brug for at se sig selv repræsenteret.
Se kampagnevideoen og mød nogle af de familier, der har valgt at stå frem og vise, hvordan en rigtig dansk familie også kan se ud.
Har du lyst til at være med til at synliggøre mangfoldigheden i danske familier?
Del din familie med hashtagget #EnRigtigDanskFamilie