Bedre forståelse i samtalen om surrogasi & alternative familiekonstallationer
Altruistisk surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor surrogatmoderen ikke modtager vederlag. Dette er i dag lovligt i Danmark.
Assisteret reproduktion:
En behandling (tidligere kaldet kunstig befrugtning) udført af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar med henblik på at en kvinde kan opnå en graviditet ved anvendelse af donor-sæd eller donoræg.
Det Etiske Råd:
Det Etiske Råd er et uafhængigt råd, der rådgiver Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.
Det Permanente Bureau i Haag:
Haagerkonferencen om International Privatret (engelsk forkortelse HCCH) er en international organisation, der består af en lang række lande fra alle dele af verden, herunder Danmark. Organisationen udarbejder internationale konventioner, der skal forstærke det internationale samarbejde på forskellige retsområder, eksempelvis inden for adoption og familieret i øvrigt. Det Permanente Bureau i Haag er sekretariat for Haagerkonferencen.
DNA-test:
En videnskabelig undersøgelse (sammenligning) af DNA fra to eller flere personer med henblik på at finde ud at, om de genetisk er i familie med hinanden – altså f.eks. om et barn genetisk må være blevet til med sæden fra en bestemt mand. Testen kaldes også en retsgenetisk undersøgelse.
Dobbeltdonation:
Behandling med assisteret reproduktion, hvor der både anvendes donoræg og donorsæd.
Genetisk far:
En mand, hvis sæd er anvendt til at skabe et barn.
Genetisk mor:
En kvinde, hvis æg er anvendt til at skabe et barn.
Genetisk surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor graviditeten etableres med surrogatmorens eget æg.
Gestationelt surrogat:
En surrogataftale, hvor graviditeten etableres med et donoræg, som ikke stammer fra surrogatmoren. Dette er den mest normale form for surrogacy.
Graviditetsdonation:
Graviditetsdonoren er den bærende kvinde i et surrogasi-forhold. Tidl. betegnet surrogat eller rugemor.
ISS/IRC:
International Social Service (ISS/IRC) er en international, uafhængig non profit-organisation, som yder hjælp til personer, børn og familier, der som følge af en frivillig eller tvungen flytning over landegrænser står over for personlige eller sociale udfordringer i to eller flere lande. ISS/IRC udarbejder bl.a. lande-rapporter, månedlige publikationer og etiske retningslinjer for god praksis bl.a. i forhold til beskyttelse af børn.
Kommercielt surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor surrogatmoren modtager vederlag. Vi foretrækker at kalde dette kompenseret svangerskabsdonation.
Mater est:
Et latinsk udtryk ”Mater est sempre certa”: ”Mor er altid sikker”. Et romersk grundlæggende retsprincip, der ikke kunne føres bevis mod. Princippet fastlægger, at den kvinde, der har født et barn, skal anses som mor til barnet.
Medmor:
Et kvindeligt par kan sammen blive behandlet med assisteret reproduktion med henblik på, at den ene kvinde føder et barn og dermed er barnets mor. Den kvindelige partner kan registreres som barnets anden retlige forælder og er dermed barnets med-mor.
Omsorgs- og ansvarserklæring:
En skriftlig erklæring, som en ugift kvinde, der har født et barn, afgiver sammen med en mand eller en kvinde i forbindelse med barnets fødsel. Parterne erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Erklæringen danner grundlag for myndighedernes registrering eller fastlæggelse af, hvem der er barnets retlige forældre.
Pater est:
Et latinsk udtryk ”Pater est quem nuptia demon-strant”: ”Faren er den, som brylluppet udpeger. Et retsprincip, der stammer tilbage fra romerretten, og som fastlægger, at morens ægtefælle anses som barnets retlige far.
Retlig far:
En mand, som retligt er fastslået som far til barnet. Dette medfører bl.a., at manden har pligt til at forsørge barnet, og at barnet har arveret efter manden.
Retlig mor:
En kvinde, som retligt er fastslået som mor til barnet. Dette medfører bl.a., at kvinden har pligt til at forsørge barnet, og at barnet har arveret efter kvinden.
Social far:
En mand, der ikke har en retlig forbindelse til barnet, men som i praksis fungerer som far for barnet.
Social mor:
En kvinde, der ikke har en retlig forbindelse til barnet, men som i praksis fungerer som mor for barnet.
Surrogataftale: En aftale mellem en kvinde og en eller flere andre personer om, at kvinden skal føde et barn til den eller de pågældende.
Surrogatmoderskab:
En kvinde også kendt som “rugemor”/”bærer”. Ordet “-mor”/”-moder” er dog misvisende da surrogacy ofte foregår som gestationelt surrogacy. Vi foretrækker ordet svangerskabsdonation.
Søgsmålsret:
Den ret en part har efter børneloven i forbindelse med et barns fødsel til at få prøvet, om den pågældende part er retlig forælder til barnet.
Tiltænkt forælder:
En eller to personer, der har til hensigt at blive forælder/forældre til et barn, der skal skabes via en surrogataftale. Kaldes også intenderede forældre.
Dele taget fra Socialministeriet rapport ”Forældreskab i børneloven -En analyse af hvem der er barnets forældre, Maj 2016”
Regeringen har i dag meldt ud, at de ønsker at gøre det muligt for graviditetsværter i altruistiske surrogatiaftaler at få adgang til befrugtning på danske fertilitetsklinikker. Det er et markant og længe ventet skridt mod mere trygge og gennemsigtige rammer for surrogasi i Danmark.
For første gang signaleres det, at graviditetsværter ikke skal stå udenfor det danske sundhedssystem, men i stedet have adgang til behandling, støtte og sundhedsfaglig tryghed i Danmark. Det er en udvikling, DARE Danmark i flere år har arbejdet for.
“Det er positivt, at regeringen nu tydeligt adresserer behovet for bedre støtte til graviditetsværter. Vi hilser nyheden velkommen og glæder os til at se indholdet af det konkrete lovforslag.”
— Mikkel Raahede, forperson i DARE Danmark
Mikkel uddybdede budskabet her til morgen på TV2 News, hvor han fremhævede, at adgang til fertilitetsbehandling i Danmark vil skabe større sikkerhed både for barnet og for den kvinde, der bærer barnet:
“Det er godt for både de kommende forældre og for den kvinde, der skal bære barnet. Vi er dygtige til at passe på graviditeter i Danmark, og det er primært godt for barnet, at alt kan foregå under danske, trygge forhold.”
Han understregede samtidig, at oplysning er afgørende for at fjerne den usikkerhed og frygt, mange stadig forbinder med surrogasi.
Læs også: Professor og forperson: Staten bør betale de kvinder, der bærer andres barn
Ifølge vores kilder indebærer regeringens forslag, at graviditetsværter fremover skal kunne gennemføre hele fertilitetsprocessen herhjemme – herunder selve befrugtningen. Det betyder, at danske surrogatiaftaler ikke længere vil være afhængige af udenlandske klinikker, og at graviditetsværten kan være omfattet af danske sundhedsstandarder gennem hele forløbet.
Dette vil være en markant forbedring i forhold til de nuværende forhold, hvor graviditetsværter ofte efterlades i et sundhedsfagligt og juridisk tomrum.
“Det her er et vigtigt skridt mod mere tryghed for alle parter i en surrogatiproces. Jeg håber, at DAREs viden og erfaringer bliver inddraget i det videre arbejde. Og jeg vil gerne takke de syv kvinder bag borgerforslaget om altruistisk surrogasi – deres indsats har været afgørende for, at utrygheden og det juridiske tomrum for den bærende kvinde endelig bliver taget alvorligt."
– Søren Juliussen, Næstforperson i DARE
Læs også: Borgerforslagsstillere til foretræde for Sundhedsudvalget
DARE Danmark ser udmeldingen som endnu et vigtigt skridt i den politiske udvikling, der de seneste år har forbedret vilkårene for moderne familier – senest med indførelsen af medfaderskab og de styrkede juridiske rammer og hurtigere forældreregistrering for børn født gennem surrogasi.
Vi står naturligvis klar til at bidrage med vores viden, erfaringer og netværk i det videre arbejde mod en tryg, gennemtænkt og ansvarlig lovgivning for alle involverede parter.
Nanna Brandt og Camilla Juliussen har tirsdag d. 4. november 2025 været på Christiansborg for at holde foretræde for Sundhedsudvalget i forbindelse med borgerforslaget om dansk assistance ved altruistisk surrogasi.
Forslaget er stillet af Nanna Brandt sammen med seks medstillere, heriblandt Camilla Juliussen – alle kvinder, der selv har båret børn for barnløse og derfor kender området indefra.
Borgerforslaget har opnåede de nødvendige 50.000 underskrifter og behandles nu politisk.
Efter besøget hos sundhedsudvalget har Nanna en god fornemmelse og er meget tilfreds med den interesse hun og Camilla blev mødt med.
"I dag fik vi som borgerforslagsstillere lov til at komme i foretræde – som det så fint hedder – foran Sundhedsudvalget på Christiansborg.
Camilla Juliussen og jeg præsenterede vores synspunkter på vegne af de seks kvinder, alle tidligere surrogater, der sammen har stillet borgerforslaget. Politikerne virkede meget imødekommende og velforberedte, og der var tydelig velvilje til at finde en løsning." – Nanna Brandt
Nanna Brandt indledte foretrædet med at understrege formålet med forslaget: at tage ansvar for at skabe en tryg surrogatproces i Danmark – baseret på danske værdier og klare regler fastsat af Folketinget.
Hun pegede på, at det danske fertilitetssystem i dag hjælper mange barnløse, men at der fortsat er grupper, som står udenfor:
kvinder, der af medicinske årsager ikke kan gennemføre en graviditet,
enlige og par, der ikke har opnået graviditet gennem IVF,
og mænd, der ønsker at blive fædre – både enlige og i par.
“Den manglende støtte til disse grupper skaber i praksis et A- og B-hold, hvor alternativerne i udlandet ofte er dyre – helt op til 1,6 millioner kroner.”, pointerede hun.
Flere medlemmer af udvalget engagerede sig aktivt i dialogen.
Lea Wermelin (Socialdemokratiet) spurgte blandt andet ind til, om forslagsstillerne havde gjort sig tanker om, hvorvidt surrogasi kun burde være lovligt for nogle – for eksempel hvis man ikke selv kunne få børn. Nanna og Camilla svarede, at de ikke ønskede at differentiere mellem grupper, men at fokus bør være på tryghed og ligebehandling.
Christoffer Aagaard Melson (Venstre) spurgte, hvad der er vigtigst i en rådgivningsproces, og om den kvinde, der bærer barnet, bør have ret til at se barnet efter fødslen. Hertil svarede Nanna, at det vigtigste er kompetent og professionel rådgivning, så alle parter kan indgå en klar kontrakt om forløbet, forventningerne og relationen.
“En kvinde, der blev nægtet at se barnet efter fødslen, ville sandsynligvis takke nej til at være surrogat for et sådant par. Derfor mener vi, det bør være op til de involverede, hvad de skriver i kontrakten.”
Begge politikere rundede deres spørgsmål af med at understrege, at “vi selvfølgelig skal finde en løsning.”
"At mærke den opbakning – særligt fra hele regeringen, hvor Moderaterne allerede har meldt støtte – var utrolig opløftende", fortæller Nanna.
I talen fremhævede Nanna også behovet for professionel rådgivning og juridisk klarhed. At der skal være mulighed for at udarbejde juridisk bindende aftaler, som både beskriver forløbet og fastslår, hvem de intenderede forældre er, inden graviditeten begynder.
Hun påpegede desuden behovet for klar økonomisk regulering, herunder et fair honorar for danske graviditetsdonorer. Til sammenligning modtager sæddonorer op til 6.500 kr. om måneden, mens ægdonorer får omkring 7.500 kr. pr. donation.
Forslaget er fremsat uafhængigt af DARE, men går hånd i hånd med vores generelle mission – og specifikt vores arbejde for at ændre lovgivningen på området, så surrogasi i Danmark kan foregå trygt, lovligt og med respekt for alle involverede.
Læs også: Graviditetsdonorer skal ikke afskæres fra fertilitetsbehandling i Danmark
DARE Danmark har sammen med en række europæiske organisationer sendt en formel klage til FN’s Menneskerettighedsråd over en ny rapport om surrogati, udarbejdet af Reem Alsalem, FN’s særlige rapportør om vold mod kvinder og piger.
Rapporten (A/80/158), som er udarbejdet af FN's særlige rapportør Reem Alsalem forud for FN’s Generalforsamling den 9. september 2025, tegner et stærkt negativt og ensidigt billede af surrogati og de familier, der skabes gennem denne form for familieudvidelse.
Efter en gennemgang af den særlige rapportørs rapport, peger klagen på, at rapporten bygger på:
Manglende inddragelse af de mennesker, rapporten handler om – især voksne, der selv er født via surrogati, og familier skabt gennem surrogati.
Vildledende brug af forskning og fakta, hvor udvalgte studier er blevet fejlciteret eller misrepræsenteret for at understøtte en på forhånd fastlagt konklusion.
Overskridelse af rapportørens mandat, da rapporten fremsætter omfattende politiske anbefalinger om reproduktion og familieformer, som ikke hører under hendes område (vold mod kvinder og piger).
Partisk og ideologisk tilgang, herunder deltagelse i anti-surrogati-arrangementer og tæt samspil med organisationer, der også har dokumenteret anti-LGBTQ+ og anti-trans holdninger.
Vi mener sammen med de øvrige organisationer, at en FN-rapport, der har så stor indflydelse på den globale debat, skal være baseret på fakta, bred dialog og respekt for menneskerettighederne for alle — herunder børn og forældre i surrogatifamilier.
På den baggrund er DARE Danmark sammen med 15 andre organisationer fra hele Europa medunderskriver på en klage til FN’s Menneskerettighedsråd, hvori det kræves;
At rapporten trækkes tilbage fra FN’s Generalforsamling.
At Reem Alsalem fjernes fra sin post som særlig rapportør.
At der igangsættes en uafhængig undersøgelse af hendes arbejdsmetoder.
At FN fremover sikrer, at rapporter om kontroversielle emner udarbejdes gennem inkluderende og balancerede processer.
Du kan læse den fælles klage i sin helhed nedenfor:
