Bedre forståelse i samtalen om surrogasi & alternative familiekonstallationer
Altruistisk surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor surrogatmoderen ikke modtager vederlag. Dette er i dag lovligt i Danmark.
Assisteret reproduktion:
En behandling (tidligere kaldet kunstig befrugtning) udført af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar med henblik på at en kvinde kan opnå en graviditet ved anvendelse af donor-sæd eller donoræg.
Det Etiske Råd:
Det Etiske Råd er et uafhængigt råd, der rådgiver Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.
Det Permanente Bureau i Haag:
Haagerkonferencen om International Privatret (engelsk forkortelse HCCH) er en international organisation, der består af en lang række lande fra alle dele af verden, herunder Danmark. Organisationen udarbejder internationale konventioner, der skal forstærke det internationale samarbejde på forskellige retsområder, eksempelvis inden for adoption og familieret i øvrigt. Det Permanente Bureau i Haag er sekretariat for Haagerkonferencen.
DNA-test:
En videnskabelig undersøgelse (sammenligning) af DNA fra to eller flere personer med henblik på at finde ud at, om de genetisk er i familie med hinanden – altså f.eks. om et barn genetisk må være blevet til med sæden fra en bestemt mand. Testen kaldes også en retsgenetisk undersøgelse.
Dobbeltdonation:
Behandling med assisteret reproduktion, hvor der både anvendes donoræg og donorsæd.
Genetisk far:
En mand, hvis sæd er anvendt til at skabe et barn.
Genetisk mor:
En kvinde, hvis æg er anvendt til at skabe et barn.
Genetisk surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor graviditeten etableres med surrogatmorens eget æg.
Gestationelt surrogat:
En surrogataftale, hvor graviditeten etableres med et donoræg, som ikke stammer fra surrogatmoren. Dette er den mest normale form for surrogacy.
Graviditetsdonation:
Graviditetsdonoren er den bærende kvinde i et surrogasi-forhold. Tidl. betegnet surrogat eller rugemor.
ISS/IRC:
International Social Service (ISS/IRC) er en international, uafhængig non profit-organisation, som yder hjælp til personer, børn og familier, der som følge af en frivillig eller tvungen flytning over landegrænser står over for personlige eller sociale udfordringer i to eller flere lande. ISS/IRC udarbejder bl.a. lande-rapporter, månedlige publikationer og etiske retningslinjer for god praksis bl.a. i forhold til beskyttelse af børn.
Kommercielt surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor surrogatmoren modtager vederlag. Vi foretrækker at kalde dette kompenseret svangerskabsdonation.
Mater est:
Et latinsk udtryk ”Mater est sempre certa”: ”Mor er altid sikker”. Et romersk grundlæggende retsprincip, der ikke kunne føres bevis mod. Princippet fastlægger, at den kvinde, der har født et barn, skal anses som mor til barnet.
Medmor:
Et kvindeligt par kan sammen blive behandlet med assisteret reproduktion med henblik på, at den ene kvinde føder et barn og dermed er barnets mor. Den kvindelige partner kan registreres som barnets anden retlige forælder og er dermed barnets med-mor.
Omsorgs- og ansvarserklæring:
En skriftlig erklæring, som en ugift kvinde, der har født et barn, afgiver sammen med en mand eller en kvinde i forbindelse med barnets fødsel. Parterne erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Erklæringen danner grundlag for myndighedernes registrering eller fastlæggelse af, hvem der er barnets retlige forældre.
Pater est:
Et latinsk udtryk ”Pater est quem nuptia demon-strant”: ”Faren er den, som brylluppet udpeger. Et retsprincip, der stammer tilbage fra romerretten, og som fastlægger, at morens ægtefælle anses som barnets retlige far.
Retlig far:
En mand, som retligt er fastslået som far til barnet. Dette medfører bl.a., at manden har pligt til at forsørge barnet, og at barnet har arveret efter manden.
Retlig mor:
En kvinde, som retligt er fastslået som mor til barnet. Dette medfører bl.a., at kvinden har pligt til at forsørge barnet, og at barnet har arveret efter kvinden.
Social far:
En mand, der ikke har en retlig forbindelse til barnet, men som i praksis fungerer som far for barnet.
Social mor:
En kvinde, der ikke har en retlig forbindelse til barnet, men som i praksis fungerer som mor for barnet.
Surrogataftale: En aftale mellem en kvinde og en eller flere andre personer om, at kvinden skal føde et barn til den eller de pågældende.
Surrogatmoderskab:
En kvinde også kendt som “rugemor”/”bærer”. Ordet “-mor”/”-moder” er dog misvisende da surrogacy ofte foregår som gestationelt surrogacy. Vi foretrækker ordet svangerskabsdonation.
Søgsmålsret:
Den ret en part har efter børneloven i forbindelse med et barns fødsel til at få prøvet, om den pågældende part er retlig forælder til barnet.
Tiltænkt forælder:
En eller to personer, der har til hensigt at blive forælder/forældre til et barn, der skal skabes via en surrogataftale. Kaldes også intenderede forældre.
Dele taget fra Socialministeriet rapport ”Forældreskab i børneloven -En analyse af hvem der er barnets forældre, Maj 2016”
Kom med når DARE afholder sommer picnic i Kongens Have d. 10/8-24.
Medbring egen picnickurv og mød familier i alle former og skab netværk med andre, som ikke passer ind i kassen "far, mor & børn".
Vi mødes kl.11.00 for enden af Damegangen, hvor der er græsplæne og tæt på legeplads og toiletter.
Kig efter DAREs strandflag.
Alle er velkomne.
Endelig bliver børnelovsrevision sat i kraft: Fra den 2. september gælder børneloven også for hjemmeinsemination, ligesom transpersoner, der bliver forældre, vil blive registreret i deres rigtige køn.
Det skriver komiteen.dk
Folketinget vedtog lovændringen allerede i 2022, men har været blokeret af sundhedsministeriet grundet EUs vævsdirektiv, der gør det uklart om hjemmeinsemination er i strid med reglerne for håndtering af humant væv, som ifølge lovgivningen kun må ske på godkendte klinikker. Du kan læse mere om vævsloven her: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200512L00138
Børneloven dikterer reglerne for anerkendelse af forældreskab og det har indtil nu kun været muligt at få anerkendt forældreskab efter hjemmeinsemination med stedbarnsadoption og 2,5 års reglen som vi kender den fra f.eks. surrogasi. Med børnelovsrevisionen ophører disse regler.
Regeringen vil også sikre transpersoners forældrerettigheder i forbindelse med loven. Det betyder, at hvis fx. en transmand føder et barn, vil han blive registreret som far til barnet.
Hos DARE er vi glade for at det endelig ser ud til at loven træder i kraft til september.
"Jeg, og alle vores medlemmer, ved hvor meget det betyder at blive anerkendt som familie. Og hvor vigtigt det er at det sker fra starten på familielivet, uden forhør, granskning og mistænkeliggørelse af vores familier. At blive juridisk anerkendt fra starten er mere end jura, praktik og papirer. Det er samfundets ord for at vi anses som ligeværdige og at vores familiers beskyttelse er ligeså vigtig som enhver anden der stifter familien gennem fertilitetsbehandling."
- Søren Juliussen, Næstforperson i DARE
Hos DARE vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle berørte familier et stort tillykke og sende en kærlig hilsen og tak til alle foreninger, familier og ildsjæle der har kæmpet kampen for at tage endnu et skridt i retning mod anerkendelse og ligestilling for alle familiekonstellationer.
Du kan læse mere om den nye lov her: komiteen.dk
Reaktion på pressemeddelelse fra Regeringen i samarbejde med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler.
Et udkast til regeringens pressemeddelelse som forventes udsendt i morgen, mandag 5. februar 2023, er kommet DAREs bestyrelse i hænde.
Nuværende lovgivning – i korte træk – sikrer, at et barn født via international surrogati, hvor den biologiske far er dansk statsborger, har ret til dansk statsborgerskab, samt at bo hos sin retlige far. Fars partner – mand eller kvinde – er derimod ikke sikret et retligt forældreskab, hvilket efterlader børnene i et retsligt tomrum, hvor de ikke har ret til begge forældre i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.
En lov vil træde i kraft 1. januar 2025, der giver ret til en juridisk registrering af begge tiltænkte forældre. Som forælder via internartional surrogati, skal man ved hjemkomst fremvise kontrakten mellem forældrene og graviditetsværten, samt en notarerklæring underskrevet af graviditetsvært efter fødsel.
Dette er syvmileskridt i den rigtige retning, og i DARE takker vi Socialministeren Pernille Rosenkrantz-Theil for at benytte sig af Forslag 2 fra den ekspertgruppe, der har arbejdet på området. Vi hæfter os ved,
Uafklarede problemfelter
Træerne vokser ikke ind i himlen, og i DARE hæfter vi os ved, at dansk sundhedsfagligt personale stadig ikke må assistere, heller ikke ved hjemlig altruistisk surrogati, at den genetiske tilknytning altid vil være en forudsætning samt at adoptionslovens paragraf 33 (den, der kan kaldes nærhedsprincippet) ikke bliver ophævet. Flere småting presser sig på, og vi vil fortsat arbejde for at også disse ting bliver indarbejdet i dansk lovgivning, men ovenstående er en helt enestående og strålende nyhed for rigtig mange danske familier, og vi i DARE glæder os over dette fornemme tiltag. Tillykke Danmark.
På vegne af DAREs bestyrelse
Mikkel Raahede
Læs mere om nyheden her: https://www.berlingske.dk/politik/emnet-er-forbundet-med-svaere-etiske-overvejelser-nu-aendrer-et-bredt
