Den utrolige historie om en dansk rugemor, der snød flere par og beholdt børnene selv

Foto: Jonas Pryner / Zetland

Rystende men vigtig læsning! Zetland bringer i dag historien om den danske rugemor, der snød to barnløse par, og som gennem 1,5 år har skjult tvillinger fra sine biologiske forældre.
 
I DARE har vi fulgt sagen tæt, for den udstiller svagheden i den danske lovgivning: Det er tilladt at bære et barn for andre, men der er ingen psykologstøtte, social screening eller regler for rettidig videreadoption.
 
“Når nu vi har accepteret præmissen for den form for rugemoderskab, hvor kvinden ikke modtager penge for at bære barnet, skal vi så ikke sørge for at arrangere os igennem det?” siger DAREs formand, Mikkel Raahede i artiklen.
 
Læs med her, og hjælp DARE med at få styr på den danske lovgivning. Meld dig ind i foreningen som aktivt medlem, som støttemedlem eller blot som modtager af vores nyhedsbrev via vores hjemmeside. Sammen kan vi gøre en forskel.

DARE får sin egen scene på Fertilitetsmessen

Dare Fertilitetsmessen

Vi er super stolte over at kunne fortælle, at DARE får sin egen foredragsscene på Danmarks største messe for alle, der drømmer om en familie med børn. Herudover er DARE også medarrangør af flere talks på den store scene. Fertilitetsmessen finder sted i weekenden den 26. og 27. maj på Docken i København. Du kan læse meget mere om messen og købe billetter her.

Vi vil i de kommende dage præsentere de mange spændende og kompetente foredragsholdere ovre på vores Facebookside, som du finder ved at klikke her.

PROGRAM:

Lørdag den 26. maj 2018:

  • Kl. 11:00
    Mikkel Raahede, Craig Reisser, Steve Snyder, Wendie Wilson-Miller
    Introduktion til familiedannelse i USA
    DARE-scenen
  • Kl. 12:00
    Dr. Amanda Hurliman
    Familiedannelse for alle via IVF i USA
    DARE-scenen
  • Kl. 13:00
    Rich Vaughn, Louise Traberg-Smidt, Frank Pedersen
    Lovgivning i Danmark og USA angående familiedannelse
    DARE-scenen
  • Kl. 14:00
    Mikkel Raahede, Anthony Aconis
    Forældre deler deres tanker og erfaringer om familiedannelse
    Store sal
  • Kl. 15:00
    Thomas Søbirk Petersen
    Etikken omkring familiedannelse
    Store sal
  • Kl. 16:00
    Steve Snyder, Virginia Hart
    Budgetovervejelser og risikovurdering ved familiedannelse i USA
    DARE-scenen

Søndag den 27. maj 2018:

  • Kl. 11:00
    Wendie Wilson-Miller, Shawna Johnson, Stacie Ludlow
    Assisteret familiedannelse: Tre amerikanske kvinder deler deres personlige erfaringer om at hjælpe andre med at blive en familie
    DARE-scenen
  • Kl. 12:00
    Anthony Aconis
    Soloforælder – tanker fra en enlig far
    DARE-scenen
  • Kl. 13:00
    Nicolai Køster Rimwall
    Tabubelagt barnløshed
    DARE-scenen
  • Kl. 14:30
    Signe Fjord
    Jeg er single, sund og sædløs – bare kald mig kvinde!
    Store sal

DARE kommer til Aarhus: Oplæg og networking med vores eksperter

  • HVAD: Oplæg ved DARE + networking søndag den 15. april 2018 kl. 15-17
  • HVOR: Culture Workspace, Sverigesgade 6, 8000 Aarhus C
  • HVEM: Åbent for alle
  • HVORDAN: Tilmelding via bit.ly/DareAarhus

DARE er foreningen , man taler med, når drømmen om at stifte familie måske synes slukket. Hos DARE finder du et socialt, vidende og proaktivt fællesskab af ligesindede mennesker med ekspertise inden for den danske lovgivning omkring klassiske og alternative familieformer.

I foreningen DARE arbejder vi for fuld ligestilling for alle familiekonstellationer i Danmark. Der skal være plads til hele paletten lige fra kernefamilier over regnbuefamilier til selvvalgte singleforældre og familier stiftet gennem surrogacy – også kendt som rugemoderskab.

Til eventet i Aarhus den 15. april har vi særligt fokus på surrogacy, og du vil kunne høre et oplæg ved DAREs formand, Mikkel Raahede, som er far til tre døtre født ved hjælp af en “bærer”. Ligeledes vil DAREs næstformand, advokat Louise Traberg Smidt, fortælle om sit arbejde med alternativ familiedannelse fra et juridisk perspektiv.

Min vej fra evig barnløs til kommende mor

Som teenager blev jeg diagnosticeret med syndromet MRKH, som betyder, at jeg er født uden en livmoder (æggestokke har jeg). Så jeg vil aldrig kunne bære mit eget barn. Fra da af, blev der lagt en dyb sorg i mig over at være barnløs. Det har altid været meget hårdt at erkende, allerede som meget ung, at jeg ikke selv ville kunne få børn. Det har naturligvis sat mange tanker igang om min identitet som kvinde, hvilken familie jeg ville få i fremtiden og at jeg måske ikke kunne give mine forældre den glæde at få børnebørn.

Men jeg har altid vidst, at jeg gerne vil være en del af en familie med børn og at jeg gerne vil være mor. Jeg og min mand drømte om at stifte familie sammen og det lykkedes os at blive godkendt som kommende adoptivforældre. Vi var overbeviste om, at det jo bare måtte være et spørgsmål om tid, før det skete. Men jo flere år vi ventede, des mere gik ventelisten i stå. Til sidst var det helt håbløst og vi måtte erkende, at den vej kunne vi ikke længere gå. Det var en meget stor sorg for os, at vores drøm om at blive en familie var bristet. Skulle vi så leve et liv uden børn? Den tanke gjorde os virkelig kede af det og var ubærlig efter alt, hvad vi havde været igennem.

Vi havde overvejet muligheden for at få hjælp af en anden kvinde til at bære vores barn, men det virkede helt uoverskueligt for os. Men på et tidspunkt hører vi fra nogle venner, at de kender nogen, der har gode erfaringer med det. Det lykkedes os at få kontakt med nogle andre i samme situation som os og det vækker et nyt håb. Tænk, hvis det alligevel godt kan lykkedes? Det er desværre ulovligt i Danmark, men vi besluttede os for at undersøge det nærmere blandt andet ved at besøge et agentur og en klinik i udlandet. Efter grundige overvejelser gik vi i gang og vi tog til klinikken, for at jeg kunne komme i hormonbehandling. Jeg var meget bekymret for, hvilken kvalitet mine æg ville være i, pga. min alder, for tænk hvis vi var blevet for gamle, mens vi havde ventet og ventet på adoption; vi var så unge, da vi begyndte. Heldigvis gik forløbet ud over al forventning, da vi med det samme lykkedes med den kunstige befrugtning.

Vores overvejelser i forhold til den kvinde som skulle bære vores barn var, at det var vigtigt, at hun havde en personlig motivation for at hjælpe os til at blive en familie og at hun ikke gjorde det i desperation. Desuden, at hun både fysisk og psykisk var klar til det. I landet hvor hun bor, er det fuldt lovligt at være rugemor. Der bliver passet godt på hende under hele forløbet, også efter fødslen.

Efter det første møde med vores rugemor var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville have hende til at bære vores barn. Da hun hørte om vores situation, blev hun meget berørt af den og ville gerne hjælpe. Hun har selv fået de børn hun gerne vil have, er gift og er hjemmegående husmor. Hun er et meget omsorgsfuldt og empatisk menneske og vi er så heldige, at hun allerede ved første forsøg er blevet gravid med vores barn. Vi har den største respekt for, hvad hun gør for os, hun er et fantastisk menneske. Vores glæde og taknemmelighed kan ikke beskrives med ord og hun vil altid være i vores hjerter. Kun få mennesker kommer til at have en så enorm positiv indflydelse på andres liv, som hun har på vores og vi håber, at det også altid vil give hende glæde at tænke på. Det kan vi mærke ved vores møder og jævnlige korrespondance.

Så nu venter vi os vores biologiske barn! Noget som jeg aldrig før i mit liv har troet var muligt. Det er virkelig et mirakel. At gå fra at være evig barnløs og til at kunne få sit eget biologiske barn er helt ubeskriveligt. Min sorg over at være barnløs har forvandlet sig til den største glæde, jeg nogensinde har oplevet.

Midt i glæden er der desværre også bekymringer. Jeg kan ikke blive anerkendt som vores barns juridiske mor pga. den danske lovgivning i forhold til rugemoderskab. Det betyder, at jeg ikke får forældremyndighed og at mit barn og jeg ikke har ret til barsel sammen. Og hvis der sker noget med barnets far, så bliver vores barn forældreløst. Jeg har heller ikke ret til at stedbarnsadoptere mit eget biologiske barn, selvom jeg opfylder alle kriterier for adoption. Disse uretfærdigheder er uforståelige, men kan ikke overskygge det vigtigste – at vi venter os vores barn og vi bliver en familie.

Jeg glæder mig, på mit barns vegne, til at komme til verden. Det ville være en stor skam, hvis vores barn gik glip af livet på grund af danske politikeres bekymringer om dets vej til verden.

Her kan du møde DARE og vores medlemmer i 2018

Velkommen til 2018! Der er allerede fuld fart på DARE-planlægningen, og det bliver et spændende år pakket med aktiviteter, samvær og masser af nye ønskebørn født ind i traditionelle såvel som alternative familiekonstellationer.

Herunder, kan du få et overblik over kommende arrangementer, så du kan få sat krydser i kalenderen:

Hvad: DARE Generalforsamling
Hvornår: Tirsdag d. 6. februar kl. 19-21
Hvor: Børnehuset Sankt Jakobs, Østerbrogade 57, 2100 København Ø
Hvordan: For medlemmer af DARE. Meld dig ind i dag, så sender vi tilmeldingslinket.

Hvad: DARE indtager Aarhus – information og debat i “Smilets By”
Hvornår: Søndag d. 15. april kl. 15-17
Hvor: Culture Workspace, Sverigesgade 6, 8000 Aarhus
Hvordan: Åbent for alle. Læs mere om eventet tilmelding her.

Hvad: DARE på Fertilitetsmessen
Hvornår: Lørdag/søndag d. 26.+27. maj
Hvor: Docken CPH – Nordhavn
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE til Aarhus Pride
Hvornår: 2. juni fra kl. 11
Hvor: Bispetorv
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE på Folkemødet
Hvornår: 14.-17. juni
Hvor: Allinges gader og stræder samt udvalgte debatscener
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE Sommerpicnic
Hvornår: Lørdag den 4. august kl. 12 i forbindelse med Stella Polaris
Hvor: Frederiksberg Have
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE debatterer under Copenhagen Pride
Hvornår: I perioden 13.-18. august – final date to be announced
Hvor: Regnbuepladsen i København
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE går med i Copenhagen Pride
Hvornår: Lørdag d. 18. august kl. 12
Hvor: Start fra Frederiksberg Rådhusplads
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: Ekspertaften med DARE
Hvornår: Tirsdag d. 25. september kl. 19-21
Hvor: København – to be announced
Hvordan: For medlemmer af DARE – tilmelding fra sensommeren

Hvad: DARE Julebanko
Hvornår: Søndag d. 25. november kl. 14-17
Hvor: København – to be announced
Hvordan: For medlemmer af DARE – tilmelding fra efteråret

Kom til julebanko med DARE og mød ligesindede i hyggelige og trygge rammer

DARE’s julebanko vender stærkt tilbage søndag den 26. november. Sidste års premiere var intet mindre end en julemirakuløs succes, og vi glæder os til endnu en hyggelig og nervepirrende eftermiddag for børn og voksne, hvor flotte præmier er på spil. Kom og netværk med andre mennesker, der enten har stiftet familie på utraditionel vis eller drømmer om det.

Der vil være kaffe, te og æbleskiver med flormelis og syltetøj til alle – ikke mindst de, har brug for at få forsødet deres eftermiddag efter et sviende bankonederlag, hvor der kun har manglet et enkelt nummer for at sejre.

Eventet finder sted i hjertet af København og er kun for betalende medlemmer af DARE og deres familiemedlemmer. Meld dig ind i foreningen allerede i dag via vores hjemmeside – så sender vi den fulde invitation med adresse og tilmeldingslink.

Allerede en del af DARE? Så har du modtaget den fulde invitation til Julebanko pr. e-mail den 24. oktober. Tjek evt. dit spamfilter, hvis den ikke er dukket op.

Mød DARE til disse events i august

Selvom vi er en lille forening, gør vi meget ud af at skabe sociale events for vores medlemmer, deres venner og andre gode folk, som er nysgerrige på, hvad vi går og laver. Nogle er skabt for hyggens skyld, andre har lidt mere på hjerte.

I denne måned kan du møde DARE og blive klogere på vores sag til følgende events:

Sommerpicnic i Frederiksberg Have 6. august:

Den står på græs mellem tæerne og hyggeligt samvær, når DARE inviterer til sommerpicnic i Frederiksberg Have søndag den 6. august. Samme dag finder den legendariske chill-out musikfestival Stella Polaris sted i den smukke park, så picnic-hyggen får selskab af sprøde rytmer i det grønne.

Læs mere om eventet og hvordan du deltager her.

Debat – Familiedannelse: En kamp om lige rettigheder 15. august:

Hvad sker der, når man får børn via surrogacy? Bliver homoseksuelle transpersoner dobbeltdiskrimineret ved adoption?
Vi finder svarene, når den danske lovgivning kommer under lup i Copenhagen Prides debattelt på Regnbuepladsen lige ved siden af Københavns Rådhus. Vores panel debatterer de uligheder, LGBTQIA-personer møder, når de danner familie.

Læs mere om eventet og hvordan du deltager her.

Gå med DARE til Copenhagen Pride Parade 19. august:

Gå for lige rettigheder for alle familiekonstellationer. For første gang deltager DARE i den store Pride Parade lørdag den 19. august. Her vil vi vise, at drømmen om at stifte familie kan være en kamp, når man falder uden for de gængse kategorier og fertilitetsmuligheder.

Læs mere om eventet og hvordan du deltager her.

Alle har en mening om surrogaci

alle har en holdning

”Ej, men hvor er det også bare en spændende diskussion.”

”Nej, egentlig ikke” svarede min mand, mens vi begge tog en dyb indånding. ”Det er det faktisk ikke”.

Vi befinder os i det limbo, hvor der endnu ikke er sparet helt nok sammen til vores største drøm så småt kan tage sin begyndelse. Vi har i mange år talt om, hvor dejligt det vil blive at få børn, men vi har først for alvor sat os ind i processen for et lille års tid siden.

Siden da, har der været flere ups and downs, senest da vores andelsforening gik konkurs og vi måtte æde en ordentlig tilbagesætning i forhold til vores opsparing. Samtidig har det heldigvis vist sig at det fællesskab der er omkring surrogacy, er utrolig imødekommende og fuld af ildsjæle. Det gør en ellers kompliceret proces meget mere overskuelig og fortrøstningsfuld.

Der er naturligvis mange ting, vi går glip af når hverken min mand eller jeg kan bære barnet. Når vi derfor har valgt at inkludere en håndfuld af vores nærmeste venner og familie i planerne, har det været i et ønske parallelt med de fødedygtiges ”vi har besluttet os at gå i gang med at forsøge at blive gravide”.

For os har det været en dejlig og stor beslutning som vi har glædet os til at dele med vores allernærmeste. Det er på sin vis et lige så rørende øjeblik og en markering af en ny fase af vores liv, ligesom da vi fortalte at vi var blevet forlovede og senere gift. Det er måske netop også derfor, at det nu føles så anderledes når reaktionerne dengang var ren glæde og lykønskninger fra vores pårørende.

Det plejer at starte meget fint, folk bliver glade og fortæller hvor stort det er. Hvor fantastisk det er, at vi skal have børn og hvor meget de glæder sig til at blive en del af vores kommende børns liv.

Men så sker der også noget derefter. Det bliver ikke blot ved lykønskningerne og glæden ved at skulle være hyggetante eller weekend-onkel. Så begynder debatten nemlig:

”Det er også alligevel flot at nogen vil lægge krop til.”

”Hvordan sikrer I jer at donor og surrogatmor gør det her frivilligt?”

”Det er godt nok også en gråzone i forhold til det etiske, hva’?”

”Har I overvejet hvordan I vil reagere hvis surrogatmor vil beholde barnet?”

”Jeg kan virkelig godt forstå, hvis hun knytter sig til barnet og vil have svært ved at slippe det. Det er jo også lidt et slags overgreb på hendes følelser”.

Og listen fortsætter.

Ja, undskyld mit franske; men hvad fanden bilder folk sig egentlig ind?

Selvfølgelig har vi overvejet det etiske. Selvfølgelig har vi sat os godt og grundigt ind i forholdene og processen for både donor og surrogatmor. Selvfølgelig er der følelser og menneskelige kroppe i spil, men det betyder ikke at surrogacy hverken udnytter de involverede eller er lighedstegn med illegal menneskehandel. Selvfølgelig er der ingen der mere end os, ønsker at den fantastiske kvinde der skal bære vores barn i fremtiden, har det godt – og gør det fordi hun VIL.

Når folk bringer det ”spændende” dilemma eller de ”interessante” etiske principper på banen, glemmer de at der sidder to mennesker overfor dem som aldrig har inviteret til den debat. Ligesom vi heller ikke påpegede den ”interessante” risiko ved at få et barn med fysiske skavanker eller forældre med fødselsdepressioner, da de selv med glædeslys i øjnene berettede om deres egen graviditet. Det ville være upassende og totalt uden for kontekst. Vi valgte at dele vores glæde ved at skulle have børn – ikke at åbne op for en debat om vores livsstil eller valg her i livet.

Surrogacy er på en måde et emne som alle kan have en holdning til. Når man i retorik skulle øve sig i at fremstille argumenter var prostitution, aktiv dødshjælp – og nu også surrogacy – oplagte emner, fordi det var nemt at have holdning til, og ikke noget der krævede videre research. Alle har nemlig ret til at have en mening når det kommer til menneskeliv – og alle kan blive enige om at det er forkert at udnytte andre mennesker.

Forskellen her er blot at vi ikke befinder os i en undervisningstime i dansk eller retorik på gymnasiet. Der er ingen som har lagt op til fællesdiskussion eller kritik af surrogacy, og når vi pludselig går fra at tale generelt om surrogacy, og i stedet bruger ordet ”vi” er det første folk svarer ”Men det er jo heller ikke fordi jeg har noget imod jeres beslutning eller surrogacy, men det er bare også så spændende en diskussion!”

”Nej, egentlig ikke” svarer vi igen i håb om at vi kan vende tilbage til at tale om babyværelse og barnevogne.

– Anonymt par

”Folk, der tror, det handler om udnyttelse af kvinder, ved ikke, hvad de taler om”

fordomme

Min mand og jeg er på en lang rejse, hvor vi er ved at stifte familie ved hjælp af en rugemor i USA. I grunden bryder vi os faktisk ikke om ordet ”rugemor”, for hun er ikke barnets mor. I USA bruger de begrebet ”Carrier”, og det er lige præcis det, hun gør: Bærer vores børn. Vi håber nemlig på at få tvillinger.
I Danmark farer folk hurtigt i flint, når man taler om surrogacy. De kan ikke forestille sig, hvorfor en kvinde skulle ville lægge krop til et andet pars graviditet. Og når der så også kommer penge ind i billedet, er den helt gal. Jeg tror det er fordi, at vi i Danmark slet ikke ved nok omkring, hvordan det system fungerer. Folk, der tror, det handler om udnyttelse af kvinder, ved ikke hvad de taler om.

I USA er hele processen styret af FDA, som er den amerikanske sundhedsstyrelse. Kommercielt surrogacy har været lovligt i over 20 år, og kvinderne, som stiller op, skal både have født tidligere, have en sund økonomisk og psykologisk profil, samt et stærkt støttenetværk i form af familie og venner. De gør det ikke, fordi de ”bare har brug for pengene”. Vores bærer bliver kompenseret med ca. 200.000 danske kroner, hvilket på ingen måde er et livsændrende beløb for en amerikansk middelklassekvinde. Hun gør det langt hen ad vejen også fordi, hun gerne vil hjælpe, og vi ser pengene som en tak for de fysiske, medicinske og mentale belastninger, hun skal døje med undervejs.

Desuden er det ikke hendes egne biologiske børn, hun skal bære for os. Vi bruger sæd fra både mig og min mand sammen med æg fra en donor. Altså en helt anden kvinde. På den måde vil børnene, som vores bærer bliver gravid med, juridisk set være vores helt fra starten, ligesom det kan hjælpe på adskillelsesfasen, at bærer ved, at det ikke er hendes biologiske børn, hun skal føde og give fra sig.

Vi trænger i den grad til at få startet en offentlig debat herhjemme omkring hvad der er op og ned i forhold til kommercercielt surrogacy. Men så længe det er ulovligt, tør vi ikke stille os frem med navn og ansigt, selvom det sikkert ville hjælpe, så andre folk kunne relatere bedre til vores historie. Fordommene lever desværre i bedste velgående, og man kan ikke se nuancerne i en sag, før der bliver kastet et skarpere lys over den.

– Anonym

Tal om det – fortæl jeres historier

Friendship Together Bonding Unity Youth Culture Concept

Som homoseksuel er jeg vant til at være en minoritet og har flere gange i mit liv, især da jeg var yngre, skulle forklare mig om helt private emner der relaterede til min seksualitet. Det er en af grundene til at det ligger mig, og sikkert mange andre homoseksuelle, ret naturligt at tale om privatlivet. Jeg har som homoseksuel mand altid vidst at jeg ikke bare lige kunne få et barn, men skulle arbejde for at drømmen kunne gå i opfyldelse.

Nu har jeg fået muligheden for at møde heteroseksuelle par der er i samme båd som mig. Da jeg fandt ud af at måske halvdelen af alle der søger surrogacy som sidste mulighed er heteroseksuelle par blev jeg ret chokeret. Det er uforklarlig barnløse eller par hvor kvinden ikke kan få børn af helbredsmæssige årsager og derfor heller ikke kan adoptere. Jeg har observeret at den gruppe af heteroseksuelle par går langt mere stille med dørene end os homoseksuelle. Det lader til at være et dybt tabuiseret emne. Af dem jeg har talt med er der meget skam involveret for disse par – måske fordi alle, inklusive dem selv, altid har forventet at de nemt skulle få børn. Og de færreste har nogensinde været en minoritet med dertilhørende ulighed.

En stor del af homoseksuelles rettigheder gennem nyere tid kommer fra menneskeliggjorte historier. Hvis man tier, rykker det politiske landskab sig ikke. Min opfordring til jer heteroseksuelle par der ønsker jer børn gennem surrogacy ligesom os homoseksuelle par der heller ikke kan få børn: Tal om det – fortæl jeres historier. Det hjælper og I vil finde mange flere der er i præcis samme båd som jer. Og så kan vi allesammen, homoseksuelle som heteroseksuelle, kæmpe side mod ulighederne og diskriminationen i loven.

– Anonym