Regnbuefamilier og familier skabt gennem surrogasi har eksisteret længe før lovgivningen fuldt ud anerkendte dem – ofte med børn som de mest sårbare, når rettigheder og juridisk sikkerhed manglede.
De seneste år har dog budt på markante ændringer. Ikke som ét samlet lovgreb, men gennem en række konkrete justeringer, der tilsammen har rykket Danmark i retning af en mere tidssvarende regulering af moderne familier.
Her gennemgår vi de vigtigste områder, hvor regler og rettigheder er blevet udvidet.
Før 2022 kunne børn født via surrogasi først få to juridiske forældre efter en fast ventetid på 2,5 år og en efterfølgende stedbarnsadoption. I praksis betød det, at barnet i flere år kun havde én juridisk forælder – uanset den faktiske familiesituation.
Fra 1. januar 2022 blev det muligt at søge om dispensation fra ventetiden. Barnets situation kunne nu vurderes konkret af Familieretshuset, baseret på dokumentation for stabilt samliv og fælles forældreintention.
Ændringen markerede et vigtigt skifte væk fra et rigidt system og hen imod en mere individuel vurdering af barnets tarv.
Fra 1. januar 2024 blev barselsreglerne udvidet, så juridiske forældre kan overdrage dele af barselsorloven til op til to sociale forældre.
Ændringen er særligt relevant for regnbuefamilier og fælles forældreskaber, hvor flere voksne deler omsorgsansvaret. Reglerne anerkender, at barnets første tid ikke nødvendigvis varetages af to juridiske forældre alene.
Med lovændringen L65, der trådte i kraft 1. januar 2025, blev der gennemført et egentligt systemskifte i dansk familieret.
Medfaderskab blev indført som juridisk realitet, så to fædre nu kan registreres som barnets juridiske forældre fra fødslen, når betingelserne for surrogasi er opfyldt.
Samtidig blev der åbnet for administrativ registrering af forældreskab ved både danske altruistiske og visse udenlandske surrogataftaler, forudsat korrekt dokumentation og genetisk forbindelse til mindst én forælder.
Ændringen reducerer risikoen for, at barnet befinder sig i et juridisk tomrum i sine første leveår.
Som forlængelse af de nye regler er der fra 1. januar 2025 indført særlige barselsregler for familier skabt gennem surrogasi.
De tiltænkte forældre har nu ret til barselsorlov og dagpenge fra barnets modtagelse – uanset biologisk status.
Det understøtter princippet om, at forældreskab handler om ansvar og omsorg, ikke om biologiske hierarkier.
Lovændringer er én ting. Hvordan reglerne fungerer i praksis hos myndigheder og sagsbehandlere er noget andet.
DARE Danmark har arbejdet målrettet for de politiske fremskridt, der er opnået – men arbejdet stopper ikke ved vedtagelser. I praksis ser vi fortsat forskelle i sagsbehandling, fortolkning og vejledning.
Derfor indsamler DARE løbende viden og erfaringer fra medlemmer. Den viden bruges til at pege på konkrete forbedringer og holde systemet fast på intentionerne bag lovgivningen.
Spørgsmålet er ikke længere, om regnbuefamilier og familier skabt gennem surrogasi findes.
Spørgsmålet er, om lovgivning og praksis følger med – hele vejen.
