I DARE har vi glædet sig til at præsentere vores seneste nye medlemstilbud nemlig barselsgrupper til familier med børn født ved surrogati.
Baggrunden for initiativet er, at vi oplever, at mange af vores medlemmer ønsker at møde andre i samme situation som dem selv. Surrogati er en vanskelig proces og en familieform som man kan opleve, at omverdenen har holdninger til, og nogle kommende eller ny forældre oplever, at man ikke passer ind i de klassiske kommunale barselsgrupper. Vi tror, at barselsgrupperne kan blive et godt og trygt rum, hvor man som ny eller kommende forældre kan dele spørgsmål og svar samt alle de oplevelser der er forbundet med det nye eller kommende forældreskab.
De første barselsgrupper henvender sig til familier med børn født i perioden 1. juli 2026 til 31. december 2026 og 1. januar 2027 til 30. juni 2027, men vi håber at kunne videreføre tilbuddet, hvis der er en interesse for det.
Vi vil også meget gerne høre fra vores medlemmer, hvis der er interesse for at oprette barselsgrupper for familier, hvor barnet er kommet til verden på andre måder end surrogati.
Tilmeldingsfristen for børn født i perioden 1. juli 2026 til 31. december 2026 er allerede den 30. november 2026.
Læs mere og tilmeld dig her: Barselsgrupper til familier med børn født ved surrogati