Tal om det – fortæl jeres historier

Friendship Together Bonding Unity Youth Culture Concept

Som homoseksuel er jeg vant til at være en minoritet og har flere gange i mit liv, især da jeg var yngre, skulle forklare mig om helt private emner der relaterede til min seksualitet. Det er en af grundene til at det ligger mig, og sikkert mange andre homoseksuelle, ret naturligt at tale om privatlivet. Jeg har som homoseksuel mand altid vidst at jeg ikke bare lige kunne få et barn, men skulle arbejde for at drømmen kunne gå i opfyldelse.

Nu har jeg fået muligheden for at møde heteroseksuelle par der er i samme båd som mig. Da jeg fandt ud af at måske halvdelen af alle der søger surrogacy som sidste mulighed er heteroseksuelle par blev jeg ret chokeret. Det er uforklarlig barnløse eller par hvor kvinden ikke kan få børn af helbredsmæssige årsager og derfor heller ikke kan adoptere. Jeg har observeret at den gruppe af heteroseksuelle par går langt mere stille med dørene end os homoseksuelle. Det lader til at være et dybt tabuiseret emne. Af dem jeg har talt med er der meget skam involveret for disse par – måske fordi alle, inklusive dem selv, altid har forventet at de nemt skulle få børn. Og de færreste har nogensinde været en minoritet med dertilhørende ulighed.

En stor del af homoseksuelles rettigheder gennem nyere tid kommer fra menneskeliggjorte historier. Hvis man tier, rykker det politiske landskab sig ikke. Min opfordring til jer heteroseksuelle par der ønsker jer børn gennem surrogacy ligesom os homoseksuelle par der heller ikke kan få børn: Tal om det – fortæl jeres historier. Det hjælper og I vil finde mange flere der er i præcis samme båd som jer. Og så kan vi allesammen, homoseksuelle som heteroseksuelle, kæmpe side mod ulighederne og diskriminationen i loven.

– Anonym