Nyt tiltag: DARE to Talk-grupper

At gennemgå et surrogacy-forløb kan være en lang og i perioder hård rejse, hvori der løbende kan opstå spørgsmål, tvivl, kriser eller følelsen af ensomhed. At stifte familie er for mange par og enlige forbundet med mange følelser, og man kan have et stort behov for at kunne dele sine tanker med andre.

DARE Danmark tilbyder fra foråret 2019 muligheden for at personer kan indgå i en DARE to Talk-gruppe, hvis formål er at tilbyde formaliserede gruppesessioner, hvor man mødes med andre ligesindede og har mulighed for at drøfte tanker og bekymringer undervejs i processen.

I gruppen kan man få råd og vejledning til, hvordan man i det daglige kan håndtere de svære situationer, som kan opstå i processen med surrogacy og/eller livet i alternative familiekonstellationer. Gruppen kan fungere som et frirum, hvor man kan tale frit fra hjertet uden at bekymre sig om andres fordomme. DARE to Talk-gruppen fungerer således som en ventil for de følelser man kan gå rundt med og som er svære at rumme alene eller som par.

For at gruppen kan have tillid til hinanden og tale frit er det en forudsætning at man som deltager er indstillet på at respektere rammerne om fortrolighed.

Hvad snakker vi om i DARE to Talk-gruppen?

  • De etiske og moralske dilemmaer man kan stå overfor som menneske undervejs i et surrogacy-forløb.
  • De svære følelser der kan følge med som ufrivilligt barnløs.
  • Relationen til familie, venner og arbejdsplads når man er i en alternativ familiekonstellation.
  • De gode og de mindre gode oplevelser der følger et surrogacy-forløb.
  • Tristhed, modløshed, håbløshed, udfordringer og dilemmaer.

Hvor mange kan deltage i en DARE to Talk-gruppe?

6- 12 deltagere pr. gang à 2 timers varighed.

Hvad koster det?

50 kr. pr. person for medlemmer af DARE

150 kr. pr. person for ikke-medlemmer

Hvor og hvornår finder DARE to Talk-grupperne sted?

Næste møde finder sted:
 
Onsdag den 12. juni kl. 19.00 – 21.00
hos LGBT Danmark i Nygade 7, 1164 København K

Hvordan melder man sig til?

Tilmelding til hver DARE to Talk-gruppe åbnes ca. 2 uger i forvejen via dette link.

OBS! Vi tager forbehold for udsolgte pladser. Konceptet er først til mølle.

Hvem leder DARE to Talk-grupperne?

Nicolai Køster Rimvall er uddannet i psykologi og medicin fra Københavns Universitet og har de sidste 10 år arbejdet med rådgivning af særligt kriseramte. Han arbejder til daglig som specialist i rådgivning og afslutter i 2019 en 2-årig videreuddannelse som supervisor. Privat er han gift med Martin og bor på Frederiksberg.

F.A.Q

Hvis jeg starter i gruppen, skal jeg så komme hver gang?

Nej, du kan melde dig til gruppen i det omfang du har lyst fra gang til gang. Der kan være perioder hvor du har mere brug for eller tid til gruppen end andre perioder.

Hvor langt skal man være i surrogacy-processen for at deltage?

Alle kan deltage, uanset om man er opstartet i et surrogacy-forløb eller ej.

Skal jeg forberede noget hjemmefra?

Nej, men du må gerne have gjort dig nogle tanker om et emne, en situation, følelse eller oplevelse som du kunne have lyst til at bringe op i gruppen. Fra gang til gang vælger vi nogle emner, som vi dykker ned i og derfor kan man ikke hver gang regne med at det er netop ens eget tema som bliver fokus for sessionen.

Kan man komme som par?

Ja, man kan sagtens – men behøver ikke – komme som par, så længe man tilmelder sig enkeltvis.

Er DARE to Talk-grupper det samme som gruppeterapi?

Nej, om end vi selvfølgelig vil arbejde med nogle terapeutiske værktøjer, er det ikke hensigten at DARE to Talk-gruppen skal fungere som et alternativ til traditionel behandlingsterapi.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Nicolai på nkrimvall@gmail.com

DARE på DR1: Den danske lovgivning om surrogacy er skræmmende mangelfuld

Screendump: 21 Søndag

DARE og vores formand, Mikkel, var i 21 Søndag på DR1 den 27. april 2018. Spol frem til 8:45 for at se med på dette link.

I Danmark er det lovligt at være surrogatmor. Men fertilitetsklinikker må ikke hjælpe med at opnå graviditet, der må ikke kompenseres økonomisk for f.eks. tabt arbejdstid, og når barnet er født, går der minimum 2,5 år, før papirarbejdet og de endelige, juridiske forældreskabsroller kan falde på plads. Det er ikke okay!

I DARE arbejder vi for at få styr på den danske lovgivning, så mennesker ikke kommer i klemme i ugyldige aftaler, utidssvarende bureaukrati og følelsesmæssigt opslidende uvished. Samtidig vil en forbedret dansk lovgivning være med til at begrænse behovet for at rejse til udlandet for at modtage fertilitetsbehandling eller for at opnå familieforøgelse via surrogacy.

DARE får sin egen scene på Fertilitetsmessen 26. og 27. maj

Dare Fertilitetsmessen

Vi er super stolte over at kunne fortælle, at DARE får sin egen foredragsscene på Danmarks største messe for alle, der drømmer om en familie med børn. Herudover er DARE også medarrangør af flere talks på den store scene. Fertilitetsmessen finder sted i weekenden den 26. og 27. maj på Docken i København. Du kan læse meget mere om messen og købe billetter her.

Vi vil i de kommende dage præsentere de mange spændende og kompetente foredragsholdere ovre på vores Facebookside, som du finder ved at klikke her.

PROGRAM:

Lørdag den 26. maj 2018:

  • Kl. 11:00
    Mikkel Raahede, Craig Reisser, Steve Snyder, Wendie Wilson-Miller
    Introduktion til familiedannelse i USA
    DARE-scenen

  • Kl. 12:00
    Dr. Amanda Hurliman
    Familiedannelse for alle via IVF i USA
    DARE-scenen

  • Kl. 13:00
    Rich Vaughn, Louise Traberg-Smidt, Frank Pedersen
    Lovgivning i Danmark og USA angående familiedannelse
    DARE-scenen
  • Kl. 13:30-14:30
    Signe Fjord og Sune Watts
    Få lyntegnet dit familieportræt og hør om børnebogen “Hvem henter mig”?
    DARE’s stand på messen
  • Kl. 14:00
    Mikkel Raahede, Anthony Aconis
    Forældre deler deres tanker og erfaringer om familiedannelse
    Store sal
  • Kl. 15:00
    Thomas Søbirk Petersen
    Etikken omkring familiedannelse
    Store sal
  • Kl. 16:00
    Steve Snyder, Virginia Hart
    Budgetovervejelser og risikovurdering ved familiedannelse i USA
    DARE-scenen

Søndag den 27. maj 2018:

  • Kl. 11:00
    Wendie Wilson-Miller, Shawna Johnson, Stacie Ludlow
    Assisteret familiedannelse: Tre amerikanske kvinder deler deres personlige erfaringer om at hjælpe andre med at blive en familie
    DARE-scenen
  • Kl. 12:00
    Anthony Aconis
    Soloforælder – tanker fra en enlig far
    DARE-scenen
  • Kl. 13:00
    Nicolai Køster Rimwall
    Tabubelagt barnløshed
    DARE-scenen
  • Kl. 15:00
    Signe Fjord
    Jeg er single, sund og sædløs – bare kald mig kvinde!
    Store sal

Politiken: Kapitel 3: Der skal stå et billede af rugemor i deres hjem

Del tre af tre fra Politikens serie om surrogacy.

Kapitel 1: »Velkommen til. Her er alt hemmeligt«

Kapitel 2: »Har du været rugemor før?«

I en fryser i Kijev ligger Søren og Andreas 4 befrugtede æg på køl. Her har de ligget siden oktober. Kalenderen viser nu december, og da Politiken besøger parret i lejligheden på Nørrebro, er der kun to dage til, at Yaroslava, parrets ukrainske rugemor, skal have sat æggene op.

»Det føles meget naturligt for os nu. Det er blevet afmystificeret, fordi vi med egne øjne har set, hvordan det foregår. Når man er i Ukraine, føles det overhovedet ikke underligt. Der siger de ’surrogat’ lige så tydeligt, som de siger ’barn’«, siger Andrea, som sidder ved siden af Søren ved et mørkt aflangt plankespisebord under en københavnerlampe.

De er spændt. Mere end 5 års uønsket barnløshed og 2 års forberedelse. Hvis det lykkes Yaroslava at blive gravid i første hug, får Søren og Andrea et oktoberbarn.

Det er ikke lovligt, men …

Søren og Andrea er et af de danske par, som er rejst til udlandet for at finde en rugemor. I Danmark, og i en række andre lande, er det nemlig ulovligt at betale en anden kvinde for at bære ens barn, ligesom det er strafbart at tage kontakt eller formidle kontakt til en rugemor. Derfor rejser et stigende antal danske barnløse – på kanten af dansk lovgivning – til lande, hvor rugemoderskab er tilladt, for at få en udenlandsk kvinde til at bære deres børn.

I Danmark er modstanden mod rugemoderskab stor, blandt andet mener man i Etisk Råd, at det er problematisk. Men hvad tænker Søren og Andrea selv, nu hvor har købt sig adgang til en anden kvindes livmoder?

Hvad er forskellen på det her og at betale 500 kroner for en sædprøve? Jeg kan ikke se det

Andrea

»Jeg ser sådan på det, at vi får det, vi ønsker os allermest, og at hun får det, som hun ønsker sig allermest. Så på den måde er det en byttehandel«, siger Søren fra den anden side af plankebordet. Han forklarer, at de for nogle måneder siden mødte deres rugemor, hvor hun sagde, at hun ville føde deres barn for at kunne bygge et hus til sin familie, sin mand og deres 5-årige søn. Hun havde også været rugemor før.

»Hvad er forskellen på det her og at betale 500 kroner for en sædprøve? Jeg kan ikke se det. Vi kommer jo ikke og tager hendes barn. Vi får et barn, som genetisk er vores«, siger Andrea så. Læs videre “Politiken: Kapitel 3: Der skal stå et billede af rugemor i deres hjem”

Politiken: Kapitel 2; Har du været rugemor før?

Del to af tre fra Politikens serie om surrogacy

Parret har valgt at være anonyme, og derfor er alle navne ændret.

I et mødelokale i et industrikvarter lidt uden for Kijev sidder Søren og Andrea ved et mørkt træbord.

På bordet foran dem ligger en kopi af kontrakten fra det ukrainske rugemorbureau.

Sammen med Kristina, chefen for bureauet, gennemgår de den i detaljer:

Bliver barnet handikappet, skal det danske par stadig tage imod det. Rygning samt indtagelse af alkohol og alternativ medicin er ikke tilladt under graviditeten. Og i tilfælde af, at rugemoren bliver gravid med tvillinger, stiger prisen med 25 procent.

I Sørens taske ligger 55.000 kroner i kontanter.

Gennem mødelokalets glasvæg kan Søren og Andrea se ryggen af en ung ukrainsk kvinde, der sidder og venter.

Det er rugemoren, siger Kristina til dem.

Hende, der skal bære Søren og Andreas barn. Læs videre “Politiken: Kapitel 2; Har du været rugemor før?”

Politiken: Kapitel 1: Her er alt hemmeligt

Første del af Politikens serie om Surrogatmodeskab:

Kapitel 1: »Velkommen til. Her er alt hemmeligt«

Andrea sidder i en stue i Nordsjælland. Hun kigger rundt på de seks andre, to mænd og fire kvinder, der sidder om det store, aflange sofabord.

Serie

Politiken sætter de næste dage fokus på danskere, der tager til udlandet for at bruge en rugemor.

I tre kapitler møder vi parret Søren og Andrea, som ser en rugemor som deres sidste mulighed for at blive forældre; vi følger deres beslutning, deres møde med rugemorindustrien i udlandet og de etiske dilemmaer, som de står i undervejs.

Sådan gjorde vi:

Fortællingen er skrevet på baggrund af interview med parret og adgang til skriftligt materiale såsom mail-korrespondancer og kontrakter.

Teksterne er godkendt af parret.

Parret har valgt at være anonyme, og derfor er alle navne ændret. Vi er bekendt med parrets identitet.

Læs videre “Politiken: Kapitel 1: Her er alt hemmeligt”