Politiken: Kapitel 3: Der skal stå et billede af rugemor i deres hjem

Del tre af tre fra Politikens serie om surrogacy.

Kapitel 1: »Velkommen til. Her er alt hemmeligt«

Kapitel 2: »Har du været rugemor før?«

I en fryser i Kijev ligger Søren og Andreas 4 befrugtede æg på køl. Her har de ligget siden oktober. Kalenderen viser nu december, og da Politiken besøger parret i lejligheden på Nørrebro, er der kun to dage til, at Yaroslava, parrets ukrainske rugemor, skal have sat æggene op.

»Det føles meget naturligt for os nu. Det er blevet afmystificeret, fordi vi med egne øjne har set, hvordan det foregår. Når man er i Ukraine, føles det overhovedet ikke underligt. Der siger de ’surrogat’ lige så tydeligt, som de siger ’barn’«, siger Andrea, som sidder ved siden af Søren ved et mørkt aflangt plankespisebord under en københavnerlampe.

De er spændt. Mere end 5 års uønsket barnløshed og 2 års forberedelse. Hvis det lykkes Yaroslava at blive gravid i første hug, får Søren og Andrea et oktoberbarn.

Det er ikke lovligt, men …

Søren og Andrea er et af de danske par, som er rejst til udlandet for at finde en rugemor. I Danmark, og i en række andre lande, er det nemlig ulovligt at betale en anden kvinde for at bære ens barn, ligesom det er strafbart at tage kontakt eller formidle kontakt til en rugemor. Derfor rejser et stigende antal danske barnløse – på kanten af dansk lovgivning – til lande, hvor rugemoderskab er tilladt, for at få en udenlandsk kvinde til at bære deres børn.

I Danmark er modstanden mod rugemoderskab stor, blandt andet mener man i Etisk Råd, at det er problematisk. Men hvad tænker Søren og Andrea selv, nu hvor har købt sig adgang til en anden kvindes livmoder?

Hvad er forskellen på det her og at betale 500 kroner for en sædprøve? Jeg kan ikke se det

Andrea

»Jeg ser sådan på det, at vi får det, vi ønsker os allermest, og at hun får det, som hun ønsker sig allermest. Så på den måde er det en byttehandel«, siger Søren fra den anden side af plankebordet. Han forklarer, at de for nogle måneder siden mødte deres rugemor, hvor hun sagde, at hun ville føde deres barn for at kunne bygge et hus til sin familie, sin mand og deres 5-årige søn. Hun havde også været rugemor før.

»Hvad er forskellen på det her og at betale 500 kroner for en sædprøve? Jeg kan ikke se det. Vi kommer jo ikke og tager hendes barn. Vi får et barn, som genetisk er vores«, siger Andrea så. Læs videre “Politiken: Kapitel 3: Der skal stå et billede af rugemor i deres hjem”

Politiken: Kapitel 2; Har du været rugemor før?

Del to af tre fra Politikens serie om surrogacy

Parret har valgt at være anonyme, og derfor er alle navne ændret.

I et mødelokale i et industrikvarter lidt uden for Kijev sidder Søren og Andrea ved et mørkt træbord.

På bordet foran dem ligger en kopi af kontrakten fra det ukrainske rugemorbureau.

Sammen med Kristina, chefen for bureauet, gennemgår de den i detaljer:

Bliver barnet handikappet, skal det danske par stadig tage imod det. Rygning samt indtagelse af alkohol og alternativ medicin er ikke tilladt under graviditeten. Og i tilfælde af, at rugemoren bliver gravid med tvillinger, stiger prisen med 25 procent.

I Sørens taske ligger 55.000 kroner i kontanter.

Gennem mødelokalets glasvæg kan Søren og Andrea se ryggen af en ung ukrainsk kvinde, der sidder og venter.

Det er rugemoren, siger Kristina til dem.

Hende, der skal bære Søren og Andreas barn. Læs videre “Politiken: Kapitel 2; Har du været rugemor før?”

Politiken: Kapitel 1: Her er alt hemmeligt

Første del af Politikens serie om Surrogatmodeskab:

Kapitel 1: »Velkommen til. Her er alt hemmeligt«

Andrea sidder i en stue i Nordsjælland. Hun kigger rundt på de seks andre, to mænd og fire kvinder, der sidder om det store, aflange sofabord.

Serie

Politiken sætter de næste dage fokus på danskere, der tager til udlandet for at bruge en rugemor.

I tre kapitler møder vi parret Søren og Andrea, som ser en rugemor som deres sidste mulighed for at blive forældre; vi følger deres beslutning, deres møde med rugemorindustrien i udlandet og de etiske dilemmaer, som de står i undervejs.

Sådan gjorde vi:

Fortællingen er skrevet på baggrund af interview med parret og adgang til skriftligt materiale såsom mail-korrespondancer og kontrakter.

Teksterne er godkendt af parret.

Parret har valgt at være anonyme, og derfor er alle navne ændret. Vi er bekendt med parrets identitet.

Læs videre “Politiken: Kapitel 1: Her er alt hemmeligt”