Stedbarnsadoption

I Danmark er ikke kommercielt (altruistisk)  surrogatmoderskab tilladt, hvilket betyder, at man som barnløst par gerne må få en veninde eller et familiemedlem til at være rugemor og derigennem få muligheden for at blive forældre. Dog har man fra lovgivers side ikke fulgt op med regler, som tager højde for en sådan situation, når barnet skal registreres. Det medfører, at den intenderede mor ikke registreres som mor til barnet. Derimod bliver den fødende kvinde (rugemoderen) altid registreret som mor til barnet, også selvom hun ikke ønsker dette.

Således kan den intenderede mor ikke få barsel og er dermed tvunget til egenbetalt orlov, hvis hun vil gå hjemme med sit nyfødte barn. Det kan blandt andet få den konsekvens, at familien alene ud fra et økonomisk perspektiv føler sig nødsaget til at sætte barnet tidligt i institution.

For at den intenderede mor kan blive registreret som mor, kræver det en stedbarnsadoption, og det kan man som udgangspunkt først få efter 2,5 års bopæl sammen med barnet. Som intenderet mor skal man altså vente mindst 2,5 år på at blive anerkendt som mor i det danske system, hvilket sætter kvinden i en meget sårbar situation både følelsesmæssigt men også juridisk, i fald at barnets far dør før stedbarnsadoptionen er gennemført.

I DARE kæmper vi for, at loven skal være lige for alle former for familiekonstellationer. Følg os på facebook.dk/dare eller læs mere på vores hjemmeside daredanmark.dk, hvor du også kan melde dig ind i foreningen.