Politiken: Kapitel 3: Der skal stå et billede af rugemor i deres hjem

Del tre af tre fra Politikens serie om surrogacy.

Kapitel 1: »Velkommen til. Her er alt hemmeligt«

Kapitel 2: »Har du været rugemor før?«

I en fryser i Kijev ligger Søren og Andreas 4 befrugtede æg på køl. Her har de ligget siden oktober. Kalenderen viser nu december, og da Politiken besøger parret i lejligheden på Nørrebro, er der kun to dage til, at Yaroslava, parrets ukrainske rugemor, skal have sat æggene op.

»Det føles meget naturligt for os nu. Det er blevet afmystificeret, fordi vi med egne øjne har set, hvordan det foregår. Når man er i Ukraine, føles det overhovedet ikke underligt. Der siger de ’surrogat’ lige så tydeligt, som de siger ’barn’«, siger Andrea, som sidder ved siden af Søren ved et mørkt aflangt plankespisebord under en københavnerlampe.

De er spændt. Mere end 5 års uønsket barnløshed og 2 års forberedelse. Hvis det lykkes Yaroslava at blive gravid i første hug, får Søren og Andrea et oktoberbarn.

Det er ikke lovligt, men …

Søren og Andrea er et af de danske par, som er rejst til udlandet for at finde en rugemor. I Danmark, og i en række andre lande, er det nemlig ulovligt at betale en anden kvinde for at bære ens barn, ligesom det er strafbart at tage kontakt eller formidle kontakt til en rugemor. Derfor rejser et stigende antal danske barnløse – på kanten af dansk lovgivning – til lande, hvor rugemoderskab er tilladt, for at få en udenlandsk kvinde til at bære deres børn.

I Danmark er modstanden mod rugemoderskab stor, blandt andet mener man i Etisk Råd, at det er problematisk. Men hvad tænker Søren og Andrea selv, nu hvor har købt sig adgang til en anden kvindes livmoder?

Hvad er forskellen på det her og at betale 500 kroner for en sædprøve? Jeg kan ikke se det

Andrea

»Jeg ser sådan på det, at vi får det, vi ønsker os allermest, og at hun får det, som hun ønsker sig allermest. Så på den måde er det en byttehandel«, siger Søren fra den anden side af plankebordet. Han forklarer, at de for nogle måneder siden mødte deres rugemor, hvor hun sagde, at hun ville føde deres barn for at kunne bygge et hus til sin familie, sin mand og deres 5-årige søn. Hun havde også været rugemor før.

»Hvad er forskellen på det her og at betale 500 kroner for en sædprøve? Jeg kan ikke se det. Vi kommer jo ikke og tager hendes barn. Vi får et barn, som genetisk er vores«, siger Andrea så.

Andrea og Søren har også tillid til rugemor-bureauet, som har fundet Yaroslava til dem, og som foretager en psykologisk screening af deres rugemødre for at sikre sig, at kvinderne ved, hvad de går ind til.

Men det er vigtigt for parret, at rugemoderen ikke gør det for at overleve, eller fordi hun føler sig presset – det ville være skævt, siger Søren.

Parret kommer til at betale en kvart million

Søren har også regnet sig frem til, at det beløb, som deres rugemor får, svarer til 1,5 millioner kroner i Danmark. I alt skal de give 250.000 kroner, der også dækker en fertilitetslæge og det bureau, der har fundet rugemoderen.

»Hvis jeg havde den mindste mistanke om, at der stod en ukrainsk mafia bag, ville jeg overhovedet ikke turde indgå den her aftale. Men det gør der ikke. Der er ikke nogen, der tvinger hende. Og det er altafgørende«, siger Andrea. Men hun kan selvfølgelig heller ikke tjekke det, tilføjer hun lidt efter …

Men det, I gør, er ikke lovligt i Danmark?

»Og?«. Andrea kigger længe på mig. Så begynder hun at grine.

»Den snak tog vi altså på 2 minutter«, forklarer Søren, inden Andrea fortsætter:

»Det her foregår ikke gedulgt og i mørke lokaler. Vi bryder ikke ukrainsk lov. I Ukraine er vi fertilitetsturister, og det er ganske normalt«.

KAPITEL 1: »Velkommen til. Her er alt hemmeligt«

Men helt ligeglade med loven er Søren og Andrea alligevel ikke. For de vil kun tale med Politiken, hvis de kan være anonyme. Derfor er Søren og Andrea ikke deres rigtige navne. Og derfor kan de heller ikke genkendes på billedet i avisen.

»Vi vil ikke risikere, at der pludselig er nogen, der stikker en kæp i hjulet på projektet ved at anmelde os, så det her ikke kan lykkes alligevel«, forklarer Søren.

Derfor har de også holdt rugemor-projektet hemmeligt indtil for nylig. Nu ved deres familie og flere af deres venner det, og Søren har også fortalt det til nogle af sine kollegaer. De fleste bakkede op om ideen. Andre virkede bekymrede. Og enkelte har virket skeptiske.

Andrea ved ikke endnu, om hun vil sige det på sin arbejdsplads. Og hun ved heller ikke helt, hvordan hun skal forklare det, hvis hun pludselig får et barn. Uden at have været gravid.

Spørgsmålene begynder at blive trættende

Lige nu vil Andrea også gerne slippe for fordommene, for efterhånden har hun fået nok spørgsmål som: Hvad hvis barnet bliver handikappet? Hvad hvis I ikke kan få det med ind i Danmark? Hvad hvis rugemoderen pludselig stikker af med jeres barn?

»Rugemoren får intet ud af at flygte. Kun, at hun får den ukrainske domstol på nakken«, siger Andrea, da jeg spørger om det samme.

I deres kontrakt står der også, at hun først får pengene, når barnet er født. Og at Andrea og Søren skal tage imod barnet under alle omstændigheder – også hvis det bliver handikappet.

»Vi kan heller ikke styre eller forudsige noget. Det har vi heller ikke kunnet med vores egne graviditeter. Vi kan ikke leve i sådan en proces, hvis vi hele tiden skal tænke det utænkelige«, siger hun.

Far, mor og rugemor

Ved siden af stuen, hvor Søren og Andrea fortæller om savnet af det barn, de aldrig har fået, er et værelse, som de ikke har færdigindrettet endnu. Siden de flyttede ind for 4 år siden, har det mest fungeret som opbevaringsrum og kontor. Først den dag, der kommer et barn, tør de gøre det færdigt som det, det fra starten var tiltænkt: børneværelset.

Her kommer der måske til at bo et barn, som biologisk er Andrea og Sørens, men som er født af en ukrainsk kvinde. Og hvordan fortæller man lige den historie?

»Der findes jo ikke ligefrem en børnebog om rugemoderen Lotte«, siger Andrea og griner.

»Men det er vigtigt, at det ikke bliver hemmeligt. At det ikke bliver noget tabuagtigt, som barnet ikke må vide. Rugemoderen er jo også en del af barnets historie«, siger Søren så. De har talt om, at det kan være, at der skal stå et billede af den gravide rugemor i deres hjem. Så det bliver naturligt lige fra starten.

KAPITEL 2: »Har du været rugemor før?«

Derfor håber de også, at de kan få et godt forhold til Yaroslava, så de måske kan besøge hende og den by, hun bor i i Ukraine.

Og at rugemoderen kan sende billeder, mens hun er gravid.

Så vil de lave en scrapbog, som de kan tage frem som godnatlæsning, fortæller Søren.

Det er nogle principper, som de har taget med fra adoptionsmøderne, da de på et tidspunkt overvejede at adoptere.

»Så kan vi sige: Her er du inde i maven på rugemoderen. Der skal være så mange ting og billeder som muligt. Så rugemoderen også bliver en del af fortællingen«, siger Søren, mens han kigger på det imaginære fotoalbum, han holder i hænderne.

Han griner: »Måske skal kvitteringen så bare ikke lige være der«.

Efterskrift: Det lykkedes ikke Søren og Andreas rugemor at blive gravid i december. Deres kontrakt lyder på tre forsøg, så til februar skal de forsøge igen.