Politiken: Kapitel 2; Har du været rugemor før?

Del to af tre fra Politikens serie om surrogacy

Parret har valgt at være anonyme, og derfor er alle navne ændret.

I et mødelokale i et industrikvarter lidt uden for Kijev sidder Søren og Andrea ved et mørkt træbord.

På bordet foran dem ligger en kopi af kontrakten fra det ukrainske rugemorbureau.

Sammen med Kristina, chefen for bureauet, gennemgår de den i detaljer:

Bliver barnet handikappet, skal det danske par stadig tage imod det. Rygning samt indtagelse af alkohol og alternativ medicin er ikke tilladt under graviditeten. Og i tilfælde af, at rugemoren bliver gravid med tvillinger, stiger prisen med 25 procent.

I Sørens taske ligger 55.000 kroner i kontanter.

Gennem mødelokalets glasvæg kan Søren og Andrea se ryggen af en ung ukrainsk kvinde, der sidder og venter.

Det er rugemoren, siger Kristina til dem.

Hende, der skal bære Søren og Andreas barn.

Researchtur

Søren og Andrea er et af de danske par, som rejser til udlandet for at finde en rugemor. Hvilket flere og flere gør hvert år. I Danmark – og i en række andre lande – er det nemlig ulovligt at betale en anden kvinde for at bære ens barn, ligesom det er strafbart at tage kontakt til eller formidle kontakt til en rugemor. Derfor rejser de – på kanten af lovgivningen og ligesom tusindvis af andre vestlige fertilitetsturister – til lande, hvor rugemoderskab er tilladt – for her at få en udenlandsk kvinde til at bære deres barn.

Den internationale rugemorindustri vokser derfor eksplosivt i disse år, og nye lande kommer hele tiden på banen. Et af dem er Ukraine.

En måned før Søren og Andrea sad med kontrakten fra det ukrainske bureau foran sig, havde de været i Kijev for første gang.

På researchtur, som de kaldte det.

De havde hjemmefra lavet en aftale med to bureauer, som skulle finde en rugemor, stå for den juridiske aftale og sørge for, at en fertilitetslæge gennemførte reagensglasbehandlingen.

Vi har besluttet os. Vi vil gerne i gang. Vi vil gerne komme og få taget æg ud i starten af oktober

Søren og Andrea i mail til bureauet i Kijev

Samme dag som Søren og Andrea ankom til Kijev, tog de ud til den første aftale i et villakvarter i en forstad til byen. Her lå en stor fertilitetsklinik i flere etager. Da de trådte ind i receptionen, var det som at træde ind på et hospital: Gulvet var flisebelagt, personalet omkring dem iført hvide kitler, blå overtrækssko i plastik og turkisfarvet hårnet.

En sygeplejerske førte dem ned i et venteværelse i klinikkens kælder. Her sad to tyske par ved et stort, mørkt bord, i gang med at underskrive kontrakt med klinikken. Der var lysstofrør i loftet og en reol, hvor der stod farverige turistbøger om Ukraine. Mens Søren og Andrea satte sig til at vente i to læderlænestole, kunne de høre parrene tale om, at de også havde valgt en ægdonor.

Det måtte være værelset for de udenlandske par, talte Søren og Andrea senere om.

På vej ned i kælderen havde de også lagt mærke til et rum, hvor der kun sad ukrainske kvinder.

De sad og ventede – flere af dem med store gravide maver.

Måske var det rugemødrene og ægdonorerne, tænkte Andrea.

Hun kom til at tænke på en film, hun engang havde set, noget science fiction om at klone børn.

»Er I klar til undersøgelse. Vi skal tage test«, sagde en sygeplejerske i døråbningen på gebrokkent engelsk. Søren skulle aflevere en sædprøve og Andrea skulle skannes; klinikken ville undersøge, om der var behov for sæd- eller ægdonation. De skulle tænke på, at Andrea var 40 år, så de ville nok have bedst chancer med ægdonation, sagde klinikken.

Men Andrea og Søren ville ikke have ægdonation. Ikke uden i det mindste at have forsøgt med Andreas egne først.

Dagen efter besøgte de det andet rugemorbureau. Her var det anderledes. Bureauet holdt til i en stor kontorbygning, hvor de mødte en kvinde, der hed Kristina. Hun var chef for bureauet, midt i 30’erne, slank, med en kort, blond frisure og iført buksedragt.

Søren og Andrea sad over for Kristina på et kontor med hvide vægge og lange, glatte panelgardiner, mens hun svarede på deres spørgsmål. Hvordan blev rugemødrene udvalgt? Hvad lagde de vægt på?

 

»Vi screener rugemødrene både fysisk og psykisk«, sagde Kristina fra den anden side af mødebordet.

De skulle sikre sig, at kvinderne havde et godt helbred, at de var pålidelige og kunne overholde aftaler. En kvinde kunne også kun blive rugemor, hvis hun havde et barn i forvejen, fortalte Kristina dem. For så vidste bureauet, at hun kunne blive gravid, og at hun ikke ville binde sig til barnet på samme måde, som hvis det var første gang.

Søren og Andrea ville bruge Kristinas bureau, besluttede de senere. De havde hørt, at den anden klinik reklamerede i Tyskland med store bannere, hvor der stod: ’Skab din egen familie’. Klinikken gav også rabat, hvis man købte en rugemor inden en bestemt dato.

Det virkede lidt kynisk, syntes de.

København. Juli 2015.

Da Søren og Andrea kom hjem til Danmark, havde de fået et brev: De var blevet godkendt til adoption.

De var splittede. Men det var enten-eller, besluttede de sig for.

Om barnet genetisk set var deres, var ikke afgørende for dem, blev de enige om. Men de kunne bare ikke klare tanken om at risikere flere års ventetid på et adoptivbarn. De havde allerede ventet så længe.

I flere uger tænkte de frem og tilbage. Og pludselig en sen aften føltes det rigtigt i maven.

Søren og Andrea satte sig sammen ved en computer i stuen og formulerede en mail til bureauet i Kijev: »Vi har besluttet os. Vi vil gerne i gang. Vi vil gerne komme og få taget æg ud i starten af oktober«.

Nu skulle det gå stærkt. Hvis rugemoren kunne blive gravid i oktober, ville det passe med, at de kunne bruge sommerferien i Ukraine. Det var mest praktisk. De skulle være dernede to uger inden terminen og seks uger efter fødslen; det var den tid, det ville tage den danske ambassade at hjælpe med at få lavet et dansk pas til barnet. »Så skal I komme senest i næste uge og underskrive kontrakten«, skrev bureauet tilbage.

Jeg vil gerne bygge et hus til min familie, så min søn kan få en god opvækst

Rugemor fra Ukraine

De ville finde en rugemor, der havde samme cyklus som Andrea, så det kunne lade sig gøre med den korte tidsfrist.

Prisen var cirka 250.000 kroner. Det dækkede over bureauets service, betalingen til rugemoren og fertilitetslægen. Bureauet skulle have sin del med det samme: 55.000 kroner i kontanter, så snart kontrakten var underskrevet.

De bestilte hotel- og flybilletter. De hævede penge i flere omgange, til de til sidst havde bundter af sedler, som de omhyggeligt pakkede ind i en gul Forex-plastlomme og ned i Sørens rygsæk.

Nu gør vi det sgu, sagde de til hinanden. Og tog af sted.

Kijev. September 2015.

Dagen efter sad Andrea og Søren ved det mørke træbord i mødelokalet lidt uden for Kijev sammen med Kristina. Gennem lokalets glasvæg kunne de se ryggen af en ukrainsk kvinde. Var de klar til at møde rugemoren, spurgte Kristina, inden hun viftede kvinden ind ad døren.

Hun var stadig sommerbrun og havde en pink bomuldstop på, korte bukser og klipklappere. Hendes mellemblonde hår var skrabet tilbage i en stram hestehale, og neglene var farvet pink.

Hun hed Jaroslava og var 25 år.

Deres rugemor.

Jaroslava smilede til dem.

Andrea vidste ikke helt, hvordan hun skulle sige hej, så hun endte med at give Jaroslava et kram. Søren gav hende hånden.

»Er der noget, I vil spørge hende om?«, sagde Kristina, mens de satte sig ved mødebordet. Søren og Andrea på den ene side – Jaroslava overfor.

»Har du været rugemor før?«, spurgte Andrea. Jaroslava talte ikke engelsk, så Kristina oversatte.

Det havde hun. For et par fra Cypern.

»Jeg vil gerne bygge et hus til min familie, så min søn kan få en god opvækst«, forklarede Jaroslava og viste dem billeder af sin mand og deres 5-årige søn.

Kristina lagde de officielle kontrakter på bordet mellem Andrea, Søren og Jaroslava; 25 sider i tre eksemplarer; skrevet på både engelsk og ukrainsk.

Papiret var tykt, vandmærket og bundet sammen med en lys silkesnor i den ene side.

De kunne godt lide Jaroslava, talte de om bagefter. Hun havde en ro over sig, syntes de.

Søren, Andrea og Javoslava skrev under, Kristina fik overdraget pengene, og de sagde farvel.

Da det blev oktober, rejste de til Kijev igen. Andrea fik taget 8 æg ud. Søren afleverede en sædprøve. 4 æg blev befrugtet. Så var der kun tilbage at vente.

Kapital 2: Har du været rugemor før?