Kom til julebanko med DARE og mød ligesindede i hyggelige og trygge rammer

DARE’s julebanko vender stærkt tilbage søndag den 26. november. Sidste års premiere var intet mindre end en julemirakuløs succes, og vi glæder os til endnu en hyggelig og nervepirrende eftermiddag for børn og voksne, hvor flotte præmier er på spil. Kom og netværk med andre mennesker, der enten har stiftet familie på utraditionel vis eller drømmer om det.

Der vil være kaffe, te og æbleskiver med flormelis og syltetøj til alle – ikke mindst de, har brug for at få forsødet deres eftermiddag efter et sviende bankonederlag, hvor der kun har manglet et enkelt nummer for at sejre.

Eventet finder sted i hjertet af København og er kun for betalende medlemmer af DARE og deres familiemedlemmer. Meld dig ind i foreningen allerede i dag via vores hjemmeside – så sender vi den fulde invitation med adresse og tilmeldingslink.

Allerede en del af DARE? Så har du modtaget den fulde invitation til Julebanko pr. e-mail den 24. oktober. Tjek evt. dit spamfilter, hvis den ikke er dukket op.