Fordomme og myter

 

Hæng fordommene om surrogacy til tørre

Vi har samlet de 12 mest gængse fordomme om surrogacy

1: det er ulovligt at bruge rugemødre i Danmark

Nej, altruistisk surrogacy er lovligt i Danmark. Men er det nok? Lovgivningen halter voldsomt efter når det gælder surrogacy. Har man en bedste veninde eller søster der kan hjælpe, må fertilitetsklinikkerne ikke hjælpe dem og de tvinges derfor til at søge udenlands. Er man ikke så heldig, er det ulovligt at søge efter en rugemor eller søge efter et par man kan hjælpe. Ligeledes er kommerciel surrogacy helt udelukket.

2: rugemoderskab er udnyttelse af kvinder

Nej, ikke når det sker under ordentlige forhold. Vi skal selvfølgelig sikre os imod at kvinder udnyttes, men i lande hvor man har en god surrogacy-lovgivning bliver graviditets-værterne absolut ikke udnyttet. Tværtimod gennemgår de en screeningsprocess, hvor der stilles høje krav til deres sociale, økonomiske og psykologiske stabilitet. Det er kvinder der ønsker at hjælpe andre med at opfylde deres livsdrøm, ikke kvinder der er tvunget ud i surrogacy.

3: hvordan kan du tage et barn fra sin mor?

Nej, jeg tager ikke barnet fra sin mor, jeg får barnet fra graviditets-værten. Ikke mange ved at der altid bruges egne eller donor-æg. Dermed er embryoen, der sættes op i graviditets-værten, ikke genetisk forbundet med hende. Der er uden tvivl et bånd mellem graviditets-værten og barnet, og det kan være svært at forstå at dette bånd ikke er det samme som mellem mor og barn. Vi beder dig derfor åbne dit sind for at nogle kvinder forstår hvad de går ind til og har det anderledes end dig. Barnet får forældre der elsker det højt hvad end det er mor/far, far/ far, mor/mor eller en af de mange andre konstellationer.

4: hvorfor adopterer I ikke bare?

Nej tak – hvorfor adopterer du ikke bare selv? Adoption er en fin vej for nogle. Andre har ikke muligheden. Er du ufrivillig barnløs, eks. har du som kvinde haft livmoderkræft, er du helt udelukket fra at kunne adoptere. Homoseksuelle mænd har heller ikke samme muligheder for at adoptere som andre – de lande de kan adoptere fra er stærkt reducerede, ofte af religiøse årsager. Og så skal det også være sagt at det kan være en præference at, ligesom langt størstedelen af befolkningen, få et barn der bærer sin egen genetiske masse.

5: du har købt en andens krop

Nej, man hjælper med at afdække nogle helt naturlige udgifter i forbindelse med en graviditet. Der er udgifter forbundet med fertilitetsbehandling, tabt arbejdsfortjeneste, medicin, tøj, rejse og meget mere. På samme måde som en æg-donor i dag kompenseres, mener vi at en graviditets-vært også skal kompenseres. En kompensation skal selvfølgelig være af en sådan størrelse at der ikke spekuleres i beløbet.

6: et barn har altså brug for en mor og en far

Nej, vi lever i 2018 – luk øjnene op for alle de familiekonstellationer der omgiver os. Det kan godt være at vi i samfundet har en norm omkring kernefamilien, men I dag består lige under hvert tredje husstand i Danmark af et eller flere børn, men kun én forsørger og er findes intet mindre end 37 forskellige familieformer. Et barn har brug for kærlighed, uanset om det er fra mænd eller kvinder, to fædre eller to mødre.

7: hvad nu hvis rugemor vil beholde barnet?

I USA’s 20 år lange surrogacy-historie med 150,000 anslåede solstrålehistorier, har der været 25 sager hvor graviditets-værten har ønsket at beholde barnet. Ligeledes har der været 89 sager hvor de intenderede forældre har fortrudt. Det er selvfølgelig nogle dybt ulykkelige situationer, som ikke må opstå. Vi skal sørge for at vi har processer og lovgivning på plads, så der tages højde for denne slags sager, så alle parter screenes efter højeste standarder og så alle er helt indforståede med deres rolle i forløbet.

8: nå, så det er en rigtig designerbaby

Nej, det er et barn der er undfanget ved hjælp af in vitro- fertilisering, også kendt som kunstig befrugtning. Designerbaby er et term for en baby er genetisk manipuleret og visse karakteristika udvalgt, eks. barnets øjenfarve eller hårfarve eller hvis man gerne vil undgå dårlige gener. Det er i dag stadig science fiction, men det er klart at vi skal sætte nogle høje etiske standarder for hvad der skal kunne lade sig gøre.

9: du køber jo bare et barn

Nej, man køber selvfølgelig ikke et barn, man skaber et barn. På samme måde som et hvilket som helst barnløst par eller single kvinde kan skabe et barn på naturlige måder eller vha. fertilitetsbehandling, kan man via surrogacy lave en aftale med en anden person om at skabe et barn.

10: er det ikke bare rige bøsser, der bruger rugemødre?

Nej, faktisk er surrogacy størst blandt heteroseksuelle. Der findes desværre ikke tal på dette, men det er vores klare overbevisning at barnløse heteroseksuelle er en større gruppe end homoseksuelle mænd. Det er ikke de sager der oftest kommer i medierne. Det kan skyldes at der er mere skam og tabuisering af emnet blandt heteroseksuelle og eventuelt en mere kampklar homoseksuel gruppe, der er vant til at være på barrikaderne. Men et er sikkert – det er ikke billigt!

11: hvorfor går du ikke bare i byen og finder en at knalde med?

Nej tak, det ville om noget bare forvolde en masse problemer. Desværre bliver nogle få fristet til at vælge den “nemme løsning” og det har ført nogle uheldige sager med sig. Bl.a. er der sager om gravide graviditets- værter, som er gået under jorden eller decideret har bedraget de intenderede forældre. Som intenderet forælder er man ikke sikret og kan ikke få hjælp fra myndighederne.

12: i skal bare slappe af, så sker det nok naturligt

Nej, det gør det desværre ikke altid. Hvert 8. barn er blevet til vha. behandling – det siger lidt om hvor stort et problem barnløshed er. Derudover er der grupper der ikke kan komme i betragtning til behandling, eksempelvis homoseksuelle mænd eller par der har haft alvorlig sygdom inde på livet. Disse grupper kan ikke bare slappe af, de skal kæmpe for at få deres drøm til at gå i opfyldelse: drømmen om at få børn.