EN MÅSKE GOD NYHED OG EN RET DÅRLIG NYHED

Så er bestyrelsen på banen igen med et nyhedsbrev med orientering om, hvad der sker i forhold til surrogacy. Først den ”måske gode nyhed”.

Som I ved, har vi rettet henvendelse til socialministeren den 14. oktober 2020. Efter en rykker svarede ministeren den 10. november 2020.
Ministerens svar må forstås således, at regeringen vil foreslå ændringer i forhold til ”forældreregistrering”. Hvad, ministeren mener med det, er uklart. Ministeren gentog endvidere de traditionelle og gammelkendte indvendinger mod surrogacy, som vi ikke er enige i.

Vi har den 13. november 2020 svaret ministeren. Vi har anmodet om en hurtig orientering om, hvilke ændringer regeringen vil foreslå. Vi har bedt om stillingtagen til, hvad der skal ske med de sager, der nu er, og som kommer under behandling, før reglerne er ændret. Vi har endvidere bedt om ministerens stillingtagen til de sager, hvor registrering allerede er afvist samt var på, hvorledes ministeren vil forholde sig i forhold til forbuddet mod stedbarnsadoption i adoptionslovens § 15. Vi har endvidere forsøgt at imødegå nogle af ministerens misforståelser i forhold til surrogacy.

Du kan læse ministerens brev af 10. november 2020 til DareDanmark og vores svar af 13. november 2020 på hjemmesiden www.daredanmark.dk.

Vi vælger at tolke ministerens svar som en åbning, og derfor kalder vi det for en ”måske god nyhed”. Det er vores håb, at ministeren vil hjælpe med at få løst nogle af de problemer, som surrogacy børn og deres familier mødes med umiddelbart efter fødslen. I kan være forvissede om, at vi følger op over for ministeren, så vi får afklaret, hvad hun mener, og hvornår der kommer til at ske noget.

Derefter har vi desværre også en ret dårlig nyhed.

Højesteret afsagde den 16. november 2020 dom i en sag om stedbarnsadoption i forlængelse af det som myndighederne betegner som en surrogacy aftale.

Kort fortalt handler sagen om et dansk par, der i 2013 fik to børn i Ukraine. Manden blev registreret som far til børnene her i landet, men moderen vi afvist registrering som mor. Hun fik senere i 2018 del i forældremyndigheden, men der var forinden i 2016 og 2017 meddelt moderen afslag på stedbarnsadoption. Dette afslag blev indbragt for domstolene.

Højesteret er nu nået frem til samme resultat som Ankestyrelsen, og forældrene har tabt deres årelange kamp. Vi føler med familien, og vi er meget kede af resultatet, der er uforståeligt og uværdigt!

Når vi nærlæser dommen, er der imidlertid grund til en vis optimisme. For det første udtaler alle Højesterets dommere, at der efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag i forhold til, hvad der er bedst for barnet. Højesteret udtaler herefter, at den nugældende bestemmelse i adoptionslovens § 15, 1. pkt. ikke giver mulighed for dette, da bestemmelsen foreskriver et ubetinget forbud mod adoptionsbevilling, hvis der har været økonomisk kompensation, hvorfor der er behov, at Folketinget tager bestemmelsen op til overvejelse.

Med andre ord er den nugældende bestemmelse i adoptionslovens § 15, 1. pkt. blevet underkendt som værende i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention. Det må betegnes som en lille sejr, men desværre godt gemt i et stort nederlag.

Derudover har højesteretsdommerne delt sig i to grupper. 4 dommer har stemt for at følge Ankestyrelsens afgørelse. 3 dommere har stemt for, at Ankestyrelsen skulle anerkende at være forpligtede til at meddele adoptionsbevilling.

Alle dommere i højesteret har været enige om, at der skulle foretages en konkret vurdering af børnenes interesse i adoptionsbevilling over for samfundets interesse i håndhævelse af forbuddet mod økonomisk kompenseret surrogacy. Flertallet på 4 dommere når imidlertid frem til, at hensynet til at håndhæve reglerne overstiger hensynet til børnene, og så fik Ankestyrelsen medhold.

Det er kedeligt resultat, men denne dom sender nu Adoptionslovens § 15, 1. pkt. direkte tilbage til socialminister Astrid Krag, der vel nærmest må siges at have fået pålæg om at vurdere bestemmelsen igen og ændre lovgivningen, så det i hvert fald præciseres, at det afgørende må være, hvad der er bedst for barnet.

I kan læse hele Højesterets dom her:

https://domstol.dk/media/snjgdxxu/47957-2019-anonymiseret-dom.pdf

På den måde flettes de to nyheder sammen til en. Begge ender på socialministerens bord, og I kan igen være helt forvissede om, at vi ikke lader hende ruge for længe over spørgsmålene, før vi følger op.
Afslutningsvis om dommen håber vi, at den familie, der led nederlag i Højesteret har energi, mod og ressourcer til at fortsætte kampen, der kan føres videre for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hvad gør vi herfra?

Bestyrelsen vil nu følge op på vores tidligere henvendelse til ordførerne for de partier, der ikke har reageret. Vi har fået aftaler med Socialdemokraterne og Nye Borgerlige.

Vi vil orientere de ordførere, der ikke har reageret på vores henvendelse, om socialministerens åbning i svaret fra den 10. november 2020 og konsekvenserne af Højesterets dom, hvorefter en række af de centrale bestemmelser der diskriminerer og forskelsbehandler surrogacy børn, er bragt i spil.
D
et må da på et tidspunkt vække oppositionens interesser. For der jo noget at komme efter her.

Det er muligt, vi senere vender tilbage med forslag til, hvordan I kan konkret kan støtte vores kamp.