DARE på DR1: Den danske lovgivning om surrogacy er skræmmende mangelfuld

Screendump: 21 Søndag

DARE og vores formand, Mikkel, var i 21 Søndag på DR1 den 27. april 2018. Spol frem til 8:45 for at se med på dette link.

I Danmark er det lovligt at være surrogatmor. Men fertilitetsklinikker må ikke hjælpe med at opnå graviditet, der må ikke kompenseres økonomisk for f.eks. tabt arbejdstid, og når barnet er født, går der minimum 2,5 år, før papirarbejdet og de endelige, juridiske forældreskabsroller kan falde på plads. Det er ikke okay!

I DARE arbejder vi for at få styr på den danske lovgivning, så mennesker ikke kommer i klemme i ugyldige aftaler, utidssvarende bureaukrati og følelsesmæssigt opslidende uvished. Samtidig vil en forbedret dansk lovgivning være med til at begrænse behovet for at rejse til udlandet for at modtage fertilitetsbehandling eller for at opnå familieforøgelse via surrogacy.