DARE sender brev til ministeren om ophævelse af Adoptionsloven § 33.

DARE har i dag sendt følgende brev til ministeren:

Kære Social- og Indenrigsminister Astrid Krag

Jeg skriver til dig som formand for Dare Danmark, der er en familiepolitisk forening. Vi arbejder for ligestilling af forskellige familieformer herunder ligestilling for familier, der får børn via surrogacy.

Vi henvender os med en appel om hjælp, da forældre og deres børn født via surrogacy oplever store vanskeligheder, forskelsbehandling og diskrimination på grund af den nuværende regulering og administrative praksis her i landet.

En regulering og en praksis, der ikke tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet, og som medfører, at danske ønskebørn født via surrogacy i udlandet nægtes ret til to forældre, selvom de to forældre sammen har sat barnet i verden via surrogacy.

Den nuværende regulering medfører, at danske kvinde, der er med til at sætte børn i verden via surrogacy, og de facto er barnets mor – i en række tilfælde også genetisk – nægtes retlig anerkendelse af deres moderskab. Konsekvensen heraf er, at barnets og moderens relation er uden nogen retlig beskyttelse i tilfælde af samlivsophævelse og skilsmisse fra faderen, der som det påvises nedenfor, retligt anerkendes som far. Det medfører endvidere forskelsbehandling i forhold til barsel og sygefravær, ligesom barnet retligt er forældreløst, hvis faderen dør, før barnet fylder 18 år.

Det er efter vores opfattelse helt uacceptable konsekvenser for forældre og børn. Vi er ikke bekendt med, at andre lande end Danmark på den måde straffer børn.

Alle andre retsområder, der vedrører børns forhold, tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet, men ikke på dette område. Her anvendes der åbenbart diskriminerende og chikanerende bestemmelser, der modarbejder forældres og børns relation.

Nedenfor vil vi forsøge at beskrive, hvad surrogacy er, og hvorfor danskere vælger at få børn via surrogacy samt, hvor og hvordan det foregår. Dernæst vil vi beskrive lovgivningen her i landet i forhold til børn født via surrogacy, herunder om det fortsat skal være kriminaliseret. Vi vil endvidere uddybe de nævnte meget uheldige konsekvenser den nugældende lovgivning har i forhold til de familier, der får børn via surrogacy, og navnlig i forhold til børnene, der nægtes retten til to retlige forældre og den heraf følgende totale mangel på retsbeskyttelse af de tilsigtede mødre og
børns relation.

Hvad er surrogacy

Surrogacy har i mange år været kendt og anvendt i udlandet. Surrogacy går ud på, at en enlig eller et barnløst par, (de tilsigtede forældre), der ikke selv kan sætte det barn i verden, de ønsker, får kontakt til en kvinde, (surrogat eller graviditetsvært – fremover kaldet graviditetsvært) der gerne vil hjælpe dem og bære barnet. Derefter opsættes der et befrugtet æg i den kvinde, der har indvilget i at hjælpe som graviditetsvært, og som altovervejende hovedregel et æg, som ikke har nogen genetisk forbindelse til graviditetsværten men til en eller begge af de tilsigtede forældre. Når barnet fødes, er de tilsigtede forældre til stede og overtager straks omsorgen og ansvaret for barnet.

Dette er kort fortalt sådan, surrogacy har foregået i en lang årrække og fortsat foregår navnlig i USA, men også i
andre lande som Ukraine.

Hvorfor surrogacy

Det er en grundlæggende drift og et meget stort ønske hos rigtig mange mennesker at få børn. Vi er sikre på, at det er et ønske, du kan sætte dig ind i og forstå.

Som det er velkendt, kan nogle par eller enlige af forskellige årsager ikke få børn på almindelig vis, selvom de typisk gennemgår lange og komplicerede fertilitets forløb.

Forskning viser, at selvmordsraten er højere blandt ufrivilligt barnløse. Det er en anerkendt kronisk sygdom, som Danmark prioriterer at behandle. WHO har defineret ufrivillig barnløshed som kronisk på linje med sukkersyge. Det har Danmark accepteret.

Det er også velkendt, at adoption tager meget lang tid og ikke er muligt for alle, navnlig enlige.

Derfor søger danskere til surrogacy løsninger.

Hvor mange børn fødes årligt ved surrogacy

På grund af den nuværende regulering af surrogacy her i landet, holder de fleste det skjult for omverdenen, når de har fået deres barn gennem surrogacy.

Der findes derfor ikke præcise tal på, hvor mange børn der kommer til verden til danske familier på denne måde.

Det er vores vurdering, at der årligt fødes mindst 100 børn til danske familier via surrogacy. Det reelle tal er måske det dobbelte. Det er videre vores vurdering, at tallet er stigende. Både her i landet og i Sverige har surrogacy overhalet international adoption.

Hvor foregår surrogacy

Danske par og enlige, der ønsker børn gennem surrogacy, søger stort set altid til udlandet. Dette skyldes, at det her i landet er den kvinde, der føder barnet, der anses som retlig mor. En surrogacy aftale her i landet er derfor reelt ikke muligt.

Surrogacy har imidlertid gennem mange år været velkendt og anvendt i blandt andet USA og en række andre lande. Der, er der retlige rammer, der muliggør surrogacy aftaler, og det fungerer i praksis – både for de kvinder, der føder børnene, (graviditetsværten), og de familier, (de tilsigtede forældre), der brændende ønsker barnet. Det fungerer også for de børn, der fødes gennem surrogacy. De indgår som ønskebørn i familien med de tilsigtede forældre, som de typisk også har en genetisk forbindelse til.

Danske par og familier, der får børn gennem surrogacy, søger derfor til udlandet – blandt andet USA.

Hvordan foregår surrogacy

Omkring 75 % af de danske surrogacy forløb foregår i dag på den måde, at et barnløst hetroseksuelt dansk par – den tilsigtede mor og far – indgår aftale med et udenlandsk bureau i eksempelvis USA eller Ukraine, hvorefter bureauet hjælper med alle de praktiske forberedelser og tiltag.

Bureauet formidler kontakt til en kvinde, der vil fungere som graviditetsvært, og der foretages grundige psykologiske og helbredsmæssige undersøgelser af den pågældende kvinde. Der stilles herunder omfattende krav til, at hun har et stabilt økonomisk middelklassefundament, familiemæssig opbakning og egne børn. På den måde sikres det, at graviditetsværten er psykisk rustet og klar til at indgå i processen og hjælpe et barnløst par, (de tilsigtede forældre), med at få deres ønskebarn.

Der er sideløbende af fertilitetslæger i udlandet skabt befrugtede æg (embryoer) med genetisk materiale fra den danske kvinde og den danske mand, (de tilsigtede forældre), eller en af dem. I en række tilfælde er en af de tilsigtede forældre infertile, hvorfor der anvendes æg- eller donorsæd.

Det befrugtede æg (embryon), der derefter opsættes i graviditetsværten med henblik på graviditet, har således ingen genetisk forbindelse til graviditetsværten men til de tilsigtede forældre.

For så vidt angår de resterende 25 % af de danske surrogacy forløb, er det enlige mænd eller kvinder eller homoseksuelle par. I disse tilfælde anvendes der ligeledes ægdonation eller donorsæd, så der ikke er genetisk forbindelse mellem graviditetsværten og barnet, men typisk til den eller den ene af de tilsigtede forældre.

Hvorfor indgår en udenlandsk kvinde som graviditetsvært i et surrogacyforløb

Kvinder kan have forskellige begrundelser for at indgå i et surrogacyforløb som graviditetsvært.

De typiske forklaringer, vi hører fra kvinderne, er, at de har fået de børn, de selv ønsker, og derefter gerne vil hjælpe et barnløst par. Ofte har de på et tidspunkt i deres liv oplevet, at nogle omkring dem var udfordret af barnløshed. Andre kvinder fortæller, at de gerne vil opleve glæden ved graviditet igen, selvom de har fået de børn, de selv ønsker.

Derudover opnår graviditetsværten en økonomisk kompensation, som kan have medindflydelse på deres beslutning. Det er dog ikke vores oplevelse, at graviditetsværterne gør det på grund af penge. Disse sorteres endvidere fra i screeningsforløbene. De typiske kompensationer er omkring 30-35.000 USD for hele graviditetsforløbet herunder til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kompensationen udbetales først, når barnet er født, hvorved det undgås, at akutte økonomiske vanskeligheder får indflydelse på beslutningen.

Når dette godtgørelsesniveau sammenholdes med de krav, der stilles til kvindernes forsørgelsesgrundlag og middelklasseniveau, er det vores klare opfattelse, at det ikke er godtgørelserne, der er hovedmotivet for, at en kvinde vælger at medvirke som graviditetsvært. På den anden side må det erkendes, at der uden godtgørelser ville være færre kvinder, der ville medvirke som graviditetsværter og indgå i surrogacy forløb.

Er det lovligt for danskere at få børn via surrogacy forløb

Det er lovligt at få børn via surrogacy, hvis der ikke sker betaling, og hvis man ikke får hjælp af andre end fertilitetslæger i udlandet.

Hvis et dansk par får hjælp af et udenlandsk bureau i processen og/eller, hvis der sker betaling til graviditetsværten, kan det være ulovligt.

Spørgsmålet er reguleret i adoptionslovens § 33, stk. 1, og § 34, stk. 1, nr. 2. Bestemmelserne og forarbejderne, der stammer tilbage fra midten af 1980érne er imidlertid uklare. Der findes dog domme, hvor personer her i landet er blevet straffet for overtrædelse af bestemmelserne med enten betinget fængsel eller bøde, selvom det fremgår af forarbejderne, at det ikke bør være strafsanktioneret.

Disse domme ses endvidere ikke at have taget stilling til betydningen af, at forløbene foregår i udlandet sammenholdt med straffelovens §§ 6 – 9, der omhandler, hvornår der er dansk strafmyndighed for handlinger, der helt eller delvis er foregået i udlandet herunder og navnlig i lyset af, at det er en strafbestemmelse i særlovgivning.

På det foreliggende grundlag må man imidlertid formode, at surrogacy med hjælp fra et bureau og/eller betaling til graviditetsværten er ulovligt for danskere bosiddende her i landet, hvorfor danske forældre eller kommende forældre risikerer fængsels- eller bødestraf for at følge deres inderlige ønske om at få børn.

Skal surrogacy overhovedet være ulovligt?

Som nævnt kommer der for tiden mindst 100 børn til verden hvert år gennem danske surrogacy forløb i udlandet, og tallet er stigende, herunder da kendskabet til lovlige og velordnede surrogacy forløb i udlandet i de seneste år er rykket meget tæt på os via internettet.

Udviklingen på dette område viser klart og tydeligt, at menneskers dybtfølte ønske om at få børn ikke kan undertrykkes af lovgivning, selvom alle vi kender til, der får børn gennem surrogacy, nærer et stort ønske om at leve lovlydigt og være gode samfundsborgere.

Danske par og enlige, der brændende ønsker børn, de ikke selv kan sætte i verden på naturlig vis, vælger derfor – i strid med den gældende danske lovgivning – at følge deres hjerter og ønsker, og få et barn, når det er muligt i udlandet.

Er det rimeligt over for disse nybagte forældre og deres børn, at de kriminaliseres med den stigmatisering, det medfører? Det mener vi ikke, det er, især ikke over for børnene. Det er ikke rimeligt, at børnene skal fødes som led i en forbrydelse. Det er heller ikke rimeligt, at børnene efterfølgende udsættes for forskelsbehandling og diskrimination ved, at de nægtes to retlige forældre og andre følger som kortere barsel og forældres ret til sygefravær, hvorved børnene tvinges tidligere i institution.

Vi forstår, at der i 1980érne, hvor adoptionslovens § 33, stk. 1, og § 34 blev vedtaget, var en bekymring for, at surrogacy kunne udvikle sig til handel med børn, men det er ikke sådan, det praktiseres i nogle af de lande, hvor danskere får hjælp til at få børn.

Alle de surrogacy forløb, vi kender til, er velordnede og velfungerende forløb, hvor der ikke er genetisk forbindelse mellem barnet og graviditetsværten, og hvor graviditetsværten i forvejen er blevet grundigt screenet psykologisk og socialt. Dette er de udenlandske bureauer, der anvendes, også med til at sikre.

Vi mener derfor, det er tiden til at afkriminalisere surrogacy, selvom der indgår betaling eller hjælp af et bureau.

Konsekvenserne af den danske kriminalisering af surrogacy, hvor der indgår betaling eller hjælp fra et bureau

Når man overtræder danske regler, der er strafsanktioneret, lever nybagte forældre i en konstant usikkerhed.

Mange oplever mistænkeliggørelse og modstand fra myndighederne i forbindelse med registreringen af barnet her i landet, når de kommer hjem med deres nyfødte barn.

Andre politianmeldes, hvorefter den nybagte familie skal igennem en politiefterforskning med sigtelse og afhøring af forældrene og risiko for andre straffeprocessuelle indgreb. Det er et meget stort og helt urimeligt pres, der lægges på disse nye familier, der i forvejen er udfordret af lange rejser og store udgifter.

Konsekvenserne er endvidere, at der i forældreansvarsloven, i bekendtgørelse om forældreansvar og samvær og i adoptionsloven er opbygget såkaldte ”værnsbestemmelser”, der skal modarbejde surrogacy.

Disse ”værnsbestemmelser” må imidlertid rettere betegnes som forskelsbehandlings- og diskriminationsbestemmelser, for det er det, de er.

Bestemmelserne – og den måde som de administreres på af Familieretshuset og Ankestyrelsen – forskelsbehandler og diskriminerer børn født via surrogacy i forhold til andre børn.

Hvordan forskelsbehandles og diskrimineres surrogacy børn

Som nævnt foregår et typisk dansk surrogacyforløb ved, at et dansk hetroseksuelt par (den tilsigtede mor og far) i eksempelvis USA får opsat et befrugtet æg – som en eller begge de tilsigtede forældre har genetisk forbindelse til – i en amerikansk kvinde, der gerne vil hjælpe som graviditetsvært, og som ikke har nogen genetisk forbindelse til det befrugtede æg.

Når barnet er født, opnår de danske tilsigtede forældre en udenlandsk afgørelse om anerkendelse af deres forældreskab og overførelse af forældremyndigheden til dem. Derefter vender de hjem til Danmark og skal have barnet registreret her i landet.

Registreringsprocessen her i landet giver ofte de nybagte forældre store problemer og bekymringer, da myndighederne forsøger at opspore, hvilke børn født i udlandet, der er kommet til verden via surrogacy.

Ofte er den danske mand (den tilsigtede far) genetisk far til barnet, hvilket kan bevises ved DNA erklæring, hvorefter han registreres som retlig far her i landet. Det, har han krav på at blive, uanset om det oplyses for myndighederne, at barnet er født via surrogacy.

Når parret (de tilsigtede forældre) samtidig forsøger at få kvinden (den tilsigtede mor) registreret som retlig mor, forhindres dette af bestemmelserne i forældreansvarslovens § 13 og bekendtgørelse om forældreansvar og samvær § 3. Tilsvarende forhindres en efterfølgende stedbarnsadoption af bestemmelsen i adoptionslovens § 15.

Det betyder, at det, vi betegner som forskelsbehandlings- og diskriminationsbestemmelserne, medfører, at et dansk par (de tilsigtede forældre), som får et barn via surrogacy i udlandet, ikke kan være sikre på, at de begge opnår retligt forældreskab her i landet, selvom de begge er med til at sætte barnet i verden og varetage ansvaret og omsorgen for barnet efter fødslen og fremover.

Der findes flere eksempler her i landet på, at kvinden (den tilsigtede mor) nægtes registrering som retlig mor.

De danske regler forhindrer herved, at danske kvinder (de tilsigtede mødre) registreres som retlige mødre til de børn, de har været med til at sætte i verden, også selvom de måtte være genetiske mødre til barnet.

Konsekvenserne af denne retstilstand er, at kvinden (den tilsigtede mor) ikke har krav på barsel og omsorgsdage og ved en efterfølgende skilsmisse eller samlivsophævelse fra den tilsigtede far, der har opnået registrering her i landet som retlig far, er hendes og barnets relation uden nogen retlig beskyttelse, idet kvinden ikke har del i eller kan få del i forældremyndigheden.

Det betyder, at faderen i tilfælde af separation og skilsmisse principielt alene bestemmer, hvor barnet skal bo, og moderen har ikke krav på samvær eller andre rettigheder i forhold til barnet.

Det betyder videre, at barnet i tilfælde af faderens død retligt set er forældreløst, hvorefter de sociale myndigheder skal tage stilling til, hvem der skal overtage forældremyndigheden.

Det er vores opfattelse, at det er en helt uholdbar retstilstand, der på urimelig vis straffer, forskelsbehandler og diskriminerer børn født via surrogacy og deres forældre.

Historier fra det virkelige liv

Gennem vores foreningsarbejde har vi hørt mange hjerteskærende og triste fortællinger om de udfordringer og problemer, danske forældre til børn født via surrogacy oplever. Kun ganske få forældre til surrogacy børn er villige til at stå frem og fortælle om deres oplevelser.

Der er imidlertid nogle, der gerne vil dele deres fortællinger med dig. Vi er bekendt med deres identitet, og nogle er villige til at deltage i et møde med dig, hvis du vil tale med os.

Par 1
”Vi har i 11 år forsøgt at få børn. Efter et stykke tid fandt vi ud af, at M´s æggeledere var lukkede på grund af en tidligere lægefejl i forbindelse med en spiralopsætning. Vi fortsatte derefter i forskellige fertilitetsbehandlinger på forskellige klinikker. Efter 19 IVF forløb over omkring 9 år måtte vi give op og erkende, at vi ikke selv kunne føde et barn. Det var et utrolig langvarigt og hårdt forløb både fysisk og psykisk, og det var tæt på at slide vores forhold op. Samtidig havde vi brugt utrolig mange penge på de forgæves IVF forløb over mange år, så vi måtte erkende, at det heller ikke længere var realistisk at komme gennem adoptionssystemet. I 2018 nåede vi således frem til at stoppe fertilitetsforløb men blev pludselig opmærksomme på surrogacy, da vi ikke kunne slippe drømmen om et barn. Vi fik kontakt til nogen, der kunne hjælpe os i processen, hvor vi gennemgik en grundig vurderings- og afklaringsproces og nåede frem til, at indgå en surrogacy aftale. Vi fik derigennem kontakt til en udenlandsk kvinde, der ville fungere som graviditetsvært for os og efter en grundig afklaring af hendes situation, blev vi og graviditetsværten enige. Vi havde i hele forløbet en rigtig god kontakt og dialog med hende, vi fulgte med i hele graviditetsforløbet og vi har stadig en rigtig god kontakt til hende. Da M´s krop var slidt op af de utallige fertilitetsforløb, var vi nødt til at anvende donoræg. Donorægget, der var befrugtet med F´s sæd, blev derefter opsat i graviditetsværten, og i Z måned 2020 blev B født. B er ubetinget det bedste, der er sket os, og vi elsker hende og vores lille familie over alt. Da vi kom hjem med B, fik vi hende registeret i X Kommune, hvor vi dengang boede. Det lykkedes os begge at blive registreret som forældre, selvom kun F er biologisk forældre. Da vi kort efter flyttede til Y Kommune, er der nu stillet spørgsmål til registreringen af, at jeg er mor til B. Vi ved godt, M ikke er biologisk mor til B, men B er vores fællesbarn, og vi vil sammen varetage omsorgen og ansvaret for B uanset, hvad der måtte ske. Det har vi hele tiden været enige om. Nu er det vores store frygt, at M bliver afregistreret som mor, hvorefter M´s og B´s relation er uden retsbeskyttelse. Vi er så skuffede over, at samfundet har behov for at stille spørgsmål ved noget så afgørende, som hvem der er registreret som forældre til B. Hvad er formålet med det? Det er i hvert fald ikke B´s tarv, at vi nu skal igennem en sag om det.”

Par 2
”Vi mødte hinanden, da vi var 37 år og forsøgte hurtigt på at få børn. Efter lidt tid endte vi i fertilitetsbehandling. Fertilitetsbehandlingerne endte med, at M fik en autoimmunsygdom som en reaktion på hormonbehandlingerne. Dette blev anerkendt som en lægemiddelskade, men medførte uheldigvis, at M grundet medicinsk behandling af den autoimmune sygdom ikke måtte blive gravid. Vi overvejede adoption, men de tidsmæssige udsigter forekom håbløse. Vi undersøgte også at blive plejefamilie for et eller flere børn men blev vejledt om de biologiske forældres rettigheder og plejeforældrenes rolle. Derefter blev vi opmærksomme på surrogacy, herunder at surrogacy i dag foregår med donoræg, så der ikke er genetisk forbindelse mellem graviditetsværten og barnet. Vi undersøgte det nærmere og fik kontakt til en udenlandsk kvinde, som gerne ville bære vores barn. I december 2017 fik vi B, som vi kom hjem med efter 8 uger. Da vi vendte hjem, blev B registreret som vores fællesbarn, som hun også er. F blev registreret som far, og M blev registreret som mor. Det var vi meget glade for kunne lade sig gøre, og at vores måde at få barn ikke blev problematiseret. I 2019 fik vi B2 på samme måde også gennem surrogacy. Da vi vendte hjem med B2 og skulle have hende registreret her i landet, blev der pludselig stillet en række spørgsmål på Borgerservice. Sagsbehandlingen endte med, at kommunen nægtede at registrere M som mor til B2, og efter et par måneder blev M afregistreret som mor til B1. Vi er så skuffede og rystede over den behandling. Vores to børn bliver straffet for den måde, de er kommet til verden på. Hvis F dør, er B1 og B2 retligt forældreløse, og myndighederne skal bestemme, hvad der skal ske med dem. Det forekommer så uværdigt, og det er rystende, at M´s og børnenes relation ikke nyder nogen form for retlig beskyttelse her i landet. Vi satte B1 og B2 i verden som vores fællesbørn, og det nægter samfundet at anerkende. Derudover har diskriminationen af vores familie en lang række praktiske konsekvenser, da M ikke modtager oplysninger fra institution, læger eller tandlæger. Alt sendes til F. ”

Par 3
”Vi har kendt hinanden igennem flere år og har været gift i 10 år. M blev gravid første gang for 10 år siden, hvilket desværre endte i en ufrivillig abort. Efterfølgende havde M 4 ufrivillige aborter og blev med hjælp fra Rigshospitalets enhed for gentagne aborter gravid med enæggede tvillinger. Desværre endte den graviditet med en dødfødsel i uge 24. Vi har i alt været igennem 12 graviditeter, der alle er endt med ufrivillige aborter. Vi har været gennem udredninger på Rigshospitalet, hvor det blev konstateret, at M´s krop frastøder graviditeterne. Til sidst kunne vi ikke mere og overvejede andre muligheder at få børn på herunder adoption. Vi overvejede mulighederne med adoption og tidshorisonten og nåede frem til, at det ikke var realistisk. Vores eneste anden udvej var surrogacy. Det var vanskeligt at blive klog på, hvordan det foregik, men efter nogle års undersøgelser, gik vi i 2017 i gang med en surrogacy proces. Vi fik kontakt til en udenlandsk kvinde, der skulle bære vores barn. Hun bor i Ukraine og har sine egne børn og ville gerne hjælpe os med at opnå glæden ved at få børn. I Ukraine er surrogacy lovligt og fungerer i praksis. Vi har stadig kontakt til hende den dag i dag og følger hinandens liv. Da B var født og papirerne var i orden, rejste vi hjem til Danmark med ham. Vi henvendte os på Borgerservice for at få B registreret herunder med os som mor og far. Vi er jo begge B´s mor og far og skal være der for ham resten af livet. På borgerservice blev papirerne modtaget og gennemgået, og sagsbehandleren lovede at vende tilbage. Efter en uge ringede vi og rykkede for, hvad der skete, da B skulle til læge og manglede personnummer. Vi modtog efterfølgende en henvendelse fra Borgerservice om dokumentation for, at M havde født B, hvilket vi jo ikke havde. F bad om et møde med Borgerservice, hvor det endte med, at F fortalte, at M ikke havde født B. Sagsbehandlerne bestemte herefter, at alene F kunne registreres som far, og at M ikke kunne registreres som mor. B står således registreret uden mor, og F har forældremyndigheden alene. For os er det så uretfærdigt, at vi og vores søn diskrimineres på denne måde. Det er ikke B´s tarv, at han ikke har en retlig mor, og det giver os en masse praktiske problemer i det daglige, når det kun er F, der kan kommunikere med institutioner og myndigheder. Det skaber samtidig en masse nervøse tanker hos os begge om, hvordan M og B er stillet, hvis F dør først, eller hvis vores forhold ikke længere kan holde til det pres, som samfundet lægger på os og vores familie. Vi er begge to ressourcestærke personer, der har truffet et valg om at få et barn via surrogacy, og vi forstår ikke, at vores måde at få barn på, ikke kan rummes her i landet. Som det fremgår, var det ikke vores første valg at skride til surrogacy. Vi havde ikke andre muligheder. Vi håber, at politikerne vil ændre på reglerne, så vores søn kan vokse op trygt og velvidende, at samfundet har accepteret den måde, han er kommet til verden på og sikre, at han retlig både har en mor og en far.”

Par 4
”Vi mødte hinanden i 2005 og nåede hurtigt frem til, at vi skulle i gang med at få børn på grund af medicinske forhold med M´s livmoder. Vi kom i fertilitetsbehandling i 2006, hvilket ikke lykkedes. Efter flere år med forgæves fertilitetsforløb, søgte vi adoption, som vi blev godkendt til i 2011. Der var en meget lang venteliste, og der skete stort set ikke noget i flere år. Som årene gik, begyndte vi at overveje surrogacy i udlandet. I 2018, hvor der stadig ikke var sket noget i adoptionssagen, indgik vi en surrogacyaftale. I den forbindelse mødte vi den kvinde, der ville bære barnet. Hun har selv børn og ville gerne hjælpe os. På grund af den tid, der var gået, var det nødvendigt at anvende ægdonation for at vi kunne være sikre på, at det kunne lade sig gøre. Efter surrogacy forløbet blev B født i 2020. Da vi vendte hjem til Danmark, kontaktede vi Borgerservice for at få B registreret med os som mor og far. Vi har begge hele tiden været enige om, at vi skal være B´s far og mor uanset hvad, der måtte ske. Borgerservice reagerede ved at bede om dokumentation for, at M havde født B. Det kunne vi jo ikke levere og fortalte, at B var født af en anden, men at B er vores barn. Det dokumenterede vi med en erklæring fra den kvinde, der havde født B, hvor det fremgik, at hun ikke er B´s mor. Det var en officiel erklæring fra det land, hvor B er født, og hvor B retligt anses for at være vores barn. Det endte med, at F blev registreret som far, hvorefter sagen blev henvist til Familieretshuset for stillingtagen til M´s registrering og spørgsmålet om forældremyndighed. Der er sagen stadig verserende, og vi ved ikke, hvordan sagen ender. Vi har imidlertid ingen grund til at tro, at Familieretshuset vil anerkende og registrere M som mor, selvom det er det, hun er, i vores familie. Denne behandling komplicerer vores liv på mange områder. B kan ikke blive døbt, og M kan ikke kontakte myndigheder eller fremtidige institutioner om B. Vi er meget skuffede over, at Danmark ikke anerkender vores familie og den måde, vi har fået barn på.”

Par 5
” Vi har været sammen i 18 år. Da vi havde været sammen i 7 år, forsøgte vi at få børn. Efter en graviditet, der endte i en ufrivillig abort, kom vi i fertilitetsbehandling. Efter 8 år i forgæves fertilitetsbehandlinger påbegyndte vi ansøgning om adoption og overvejede andre måder at få børn på. Vi fandt ud af, at surrogacy også var en måde at få børn på. Efter mange overvejelser valgte vi at gå videre med surrogacy og undersøgte mulighederne for at anvende M´s æg. Vi fik kontakt til et bureau i USA, der hjalp os i processen, og vi fik kontakt til en amerikansk kvinde, der ville hjælpe os med at bære vores børn. Det lykkedes os at få udtaget æg fra M, der kunne bruges, og der blev derefter opsat æg fra M, der var befrugtet med sæd fra F, i den amerikanske kvinde, som vi havde en rigtig god kontakt til i hele processen. Omkring fødslen tog vi derover i god tid og var med til fødslen, hvor vi straks efter fødslen varetog omsorgen og ansvaret for vores tvillinger. Efter papirarbejde i USA, hvor vi begge blev anerkendt som forældre og med fuld forældremyndighed, vendte vi hjem til Danmark med vores tvillinger. Vi havde forinden kontaktet sundhedsplejersken, da vi gerne ville have et hurtigt besøg, da tvillingerne ikke tog nok på i vægt. Ugen efter, henvendte vi os på Borgerservice, hvor vi begge blev registreret som henholdsvis mor og far, hvilket vi jo også er. På et efterfølgende besøg af sundhedsplejersken spurgte hun nærmere ind til fødslen. M valgte at være ærlig og fortalte, hvordan vores tvillinger var kommet til verden. Det medførte, at vi efterfølgende blev ringet op af kommunen, hvor de meddelte F, at M ikke kunne være registreret som mor til vores tvillinger, selvom M er biologisk mor til dem. Vi var meget rystede og kede af, at kommunen ikke anerkender vores måde at få børn på, men på den anden side, vil vi også gerne være ærlige om, hvordan vores børn er kommet til verden, ligesom vi har været det over for familie og venner og også vil være over for vores børn. Situationen nu er derfor, at F er registreret som far og eneforælder til vores tvillinger, der retligt ikke har nogen mor og M, der er biologisk mor, har ikke del i forældremyndigheden. Vi forstår ikke, at vores situation skal kompliceres på den her måde, og vi vil bare gerne anerkendes som den familie, vi er. ”

Par 6
”F1 og F2 fortæller, at vi mødte hinanden for omkring 10 år siden. Vi var enige om, at vi gerne ville have børn og undersøgte mulighederne for international adoption. Det stod os hurtigt klart, at det ville blive en meget langvarig proces. For omkring 5 år siden opdagede vi muligheden for at få børn via surrogacy og blev enige om at fortsætte af den vej. Der var reelt heller ikke andre muligheder for os. Vi fik kontakt til en utrolig sød kvinde og hendes mand, og kvinden var indforstået med at hjælpe os og fungere som graviditetsvært, og efter en nærmere udredning, undersøgelser og papirarbejde gik vi i gang. I 2018 fik vi B1 som F1 er biologisk far til, selvom vi hele tiden har været enige om, at B1 er vores fællesbarn, uanset hvad der måtte ske mellem os. B1 blev født i USA, hvor vi fik fuld forældremyndighed samtidig med, at det efter de amerikanske regler var nødvendigt, at både F1 og F2 adopterede B1. Derefter var alt papirarbejdet i USA på plads, og en måned senere vendte vi hjem til Danmark med B1. Vi henvendte os i Borgerservice for at få B1 registreret som vores fællesbarn, hvilket B1 jo er. Det endte med, at F1 efter dna test blev registreret som far, mens det efter et par måneder blev afvist, at F2 kunne registreres som medfar. Myndighedernes begrundelse for at afvise dette var, at der havde medvirket en rugemor. Det, at B1 kun har en far, er ikke kun noget formelt. Hvis F1 dør først, er B1 retligt forældreløs, og myndighederne skal bestemme, hvad der skal ske. Det er simpelthen urimeligt, at Danmark på den måde diskriminerer og forskelsbehandler vores familieform og umyndiggør vores familie, selvom vi hele tiden har været enige om, at B1 er vores fællesbarn. Hvis F1 dør først, kan F2 heller ikke sidde i uskiftet bo, så der opstår i givet fald mange problemer, vi skal forholde os til. I surrogacy processen var der mange aftaler og spørgsmål vi skulle forholde os til i USA. Det var hårdt og krævende, men vi havde simpelthen ikke fantasi til at forestille os, at det endte med at blive vores eget fædreland, der modarbejder os og vores barn. Er det det, som politikerne mener, bedst varetager børnenes tarv?”

Er det en rimelig retstilstand?

De 6 fortællinger dokumenterer, at de nugældende regler medfører en helt urimelig retstilstand her i landet for de tilsigtede forældre, for børnene født via surrogacy, og navnlig for de tilsigtede mødre.

Det mener vi, der skal gøres noget ved – NU!

Vi medgiver, at Danmark næppe er klar til et egentligt regelsæt om surrogacy forløb her i landet. Vi kan imidlertid ikke blive ved med lukke øjnene for, at danske børn fødes i udlandet via surrogacy.

De oprindelige modforanstaltninger fra samfundets side med kriminalisering, har ikke afskrækket barnløse par og enlige fra at indgå i surrogacy forløb i udlandet og vil efter vores opfattelse heller ikke komme til at gøre det fremover.

Det er vi helt overbeviste om, når vi taler med de mennesker, det drejer sig om og mærker kraften og intensiteten i deres ønske om at få børn.

De såkalte ”værnsbestemmelser” i forældreansvarsloven, bekendtgørelsen om forældremyndighed og samvær og adoptionsloven – de bestemmelser som vi mener rettere er forskelsbehandlings- og diskriminationsbestemmelser, har heller ikke haft den tilsigtede afskrækkelses- ellers skræmmeeffekt på dem, der ønsker børn, men ikke kan få det.

Disse bestemmelser fører blot til en helt urimelig retstilstand for forældre og børn født via surrogacy. Det mener vi ikke er værdigt for vort samfund.

Menneskerettigheder, børnekonventionen og andre konventionsforpligtelser

Det er endvidere vores opfattelse, at den gældende danske regulering strider mod forskellige konventioner. Juridiske artikler om emnet påviser, at de danske ”værnsbestemmelser” strider mod Danmarks internationale forpligtelser.

Det har vi imidlertid valgt ikke at uddybe her, da vi har forsøgt at sammenfatte et kompliceret emne til et spørgsmål om, hvad der er rimeligt både for de tilsigtede forældre, de børn, der fødes via surrogacy, graviditetsværterne og for samfundet.

Hvad kan du gøre?

Vi håber, du vil spørge dig selv, om den nugældende regulering er rimelig. Vi håber også, at du når frem til, at det er den ikke.

Vi håber, du er enig med os i, at straffe- og diskriminationsbestemmelser, der modarbejder det bedste for barnet, ikke er vejen frem i forhold til børn født via surrogacy og deres forældre.
Vi mener, det er på tide at indse, at surrogacy og børn født via surrogacy i udlandet er et tema, vi som samfund er nødt til at anerkende og forholde os relevant til her i landet. Det foregår, og det vil blive ved med at foregå. Det kan ikke straffes eller diskrimineres væk, og surrogacy børn har også ret til en retlig mor og far.

Vi beder dig derfor venligst om at overveje, om ikke det nu er tiden at fremsætte forslag i Folketinget om ophævelse af adoptionslovens § 33, stk. 1. En ophævelse af denne bestemmelse vil afkriminalisere de typiske surrogacy forløb, der foregår i udlandet, hvor der er en økonomisk kompensation til graviditetsværten, og hvor de tilsigtede forældre får hjælp af et udenlandsk bureau, hvilket for de fleste er praktisk nødvendigt, og som samtidig er garanten for velordnede forløb.

Herved undgås også ulykkelige sager som den, der er foregået her i landet og som i pressen er omtalt som sagen med den falske rugemor. En sag, hvor en kvinde fik store summer af tre håbefulde danske par, for at føde et barn til dem, hvorefter hun beholdt de tvillinger, hun fødte, og som hun ikke har nogen genetisk forbindelse til. Tvillingerne er nu anbragt uden for hjemmet efter servicelovens regler hos det par, hvor manden er genetisk far. Mere ulykkeligt kan det ikke ende.

En ophævelse af adoptionslovens § 33, stk. 1, vil efter vores opfattelse ikke føre til, at der pludselig opstår surrogacy forløb her i landet, da bestemmelsen i børnelovens § 30 om, at den kvinde, der føder barnet, er retlig mor, vil forhindre dette.

En ophævelse af bestemmelsen vil heller ikke medføre en eksplosion af børn født via surrogacy. Som det klart fremgår af fortællingerne fra det virkelige liv, er det mennesker, der forinden har prøvet alle andre tænkelige muligheder, der søger til surrogacy.

Men en ophævelse af adoptionslovens § 33, stk. 1, vil lovliggøre og ligestille de surrogacy børn, der er født eller bliver født i udlandet, med alle andre danske børn, og det synes vi faktisk, at surrogacy børn fortjener.

Vi mener, at forslag om ophævelse af adoptionslovens § 33, stk. 1, kan fremsættes nu. Der er ikke behov for store udredninger eller kommissioner.

Når dette første skridt er taget, og adoptionslovens § 33, stk. 1, er ophævet, kan dit og andre ministerier derefter overveje, hvordan de nævnte forskelsbehandlings- og diskriminataionsbestemmelser kan tilrettes, så vi sikrer, at også børn født via surrogacy får ret til de retlige forældre, der var tilsigtet ved undfangelsen.
Kontakt os

Før du træffer din endelig beslutning om, hvad din holdning til dette komplicerede område skal være, og som vi har forsøgt at sammenfatte til nogle centrale hovedspørgsmål, vil vi meget gerne tale med dig. Vi synes også, at det er rimeligt, at du selv hører fortællinger direkte fra de mennesker, det drejer sig om.
Derfor håber vi, at du vil invitere os til et møde, hvor vi og nogle af de berørte mennesker kan få lejlighed til at uddybe de betragtninger og fortællinger, vi har anført ovenfor.

Med venlig hilsen
DareDanmark
Mikkel Raahede