Kronik: “Giv mig dog lov til at købe mig til en livmoder”

Tilbage i september 2014 bragte Dagbladet Information en kronik skrevet af en frustreret, ung, homoseksuel mand. Emnet var klart: Når homoseksuelle diskrimineres i adoptionsprocessen, og der ikke er lovgivning til at understøtte brugen af surrogatmor i Danmark, hvad gør man så, når man brændende ønsker at stifte familie?

Morten Bak Kristoffersens kronik udstiller en virkelighed, hvor politiske beslutninger langt hen ad vejen træffes ud fra mytedannelser og moralisering på andres vegne. For hvem skal egentlig bestemme, hvad voksne mennesker gør med deres kroppe, så længe det foregår på oplyst, kontrolleret og forsvarlig vis?

Læs hele kronikken ved at klikke på linket nedenfor. Selv om den har et par år på bagen, er det stadig en markant opfordring til tage hul på en nødvendig diskussion.

https://www.information.dk/debat/2014/09/giv-lov-koebe-livmoder

Jeg glæder mig, men føler mig som en kriminel

Vi er midt i surrogatprocessen, og om 4 måneder bliver vi forældre til en dejlig, lille pige, og vores søn bliver storebror. Jeg blev alvorligt syg efter fødslen af vores søn og kunne derfor ikke give ham en lillebror eller -søster. Første gang min mand nævnte for mig, at han så kun én mulig løsning – nemlig en rugemor – hvis vores søn skulle blive storebror og vi forældre til et barn mere, gik jeg i baglås. Jeg kunne slet ikke overskue det. Et par år senere så vi et indslag med Mikkel (formand for DARE, red.) og hans mand Kjartan i TV, og jeg skrev deres navne ned. Vi gik herefter i gang med at undersøge mulighederne for at finde en rugemor.

Da vi først kom i gang, gik alt egentligt let. Vi fandt lynhurtigt en rugemor, en fantastisk kvinde, som elsker at være gravid, og som ønsker at hjælpe andre med deres højeste ønske. Vi havde tillid til hende fra første møde og har haft det hele vejen. Vores rugemor og hendes mand har begge arbejde, og har selv et barn. Vores rugemor har været rugemor før, så hun ved, hvad hun går ind til. Vi har ikke den mindste smule følelse af at udnytte hende overhovedet. Det vil jeg gerne slå fast!

Indtil nu har vi kun positive oplevelser, og vi glæder os utrolig meget til fødslen af vores lille pige. Ligesom vores søn glæder sig meget til at blive storebror. Men jeg må indrømme, at det er en udfordring at have taget det valg at bruge en rugemor, når man bor i Danmark. Jeg føler mig som en kriminel. Jeg er bekymret for, hvordan det skal gå, når vi kommer til Danmark med vores barn. Kommer alt nu til at gå godt med at komme ind det danske system, med sygesikring etc? Og hvor hurtigt kan vi blive registreret som barnets forældre?

Jeg ville virkelig ønske, vi i Danmark kunne tage stilling og lave nogle regler på det her område. Jeg bliver mor, men har ingen ret til barsel eller barselsdagpenge. Hvorfor ikke? Det forstår jeg ikke.
Der har også været mange overvejelser i forhold til at have et biologisk barn i forvejen. Hvordan forklarer man lige, at lillesøster ikke ligger i mors mave? Og hvordan defineres en mor overhovedet? Hvad er en mor egentligt? Børn er heldigvis meget ukomplicerede og ligefremme, og vores søn har taget det helt udramatisk. Han ved, at han skal være storebror, men at vi har fået en anden dame til at hjælpe os, og for ham er det nu blevet naturligt. Så den del af det gik langt nemmere, end jeg først havde troet. Så er der angsten for andre folks holdninger og uvidenhed om det at bruge en rugemor. Hvordan ruster man sig til det?
Som situationen er nu, kræver det mod at turde vælge en rugemor for at få et barn, synes jeg. Men det er den vej det går, om danskerne vil det eller ej. Så min bøn er til vores politikere: Tag nu stilling til det her område. Det kan ikke fortsætte, som det er på nuværende tidspunkt. Det er heller ikke hvem som helst, der kan blive rugemor, så det kræver en grundig screening af de kvinder, som ønsker at være rugemor. Men de findes.

Vi er glade for, vi begav os ud på denne rejse, og har egentlig også lyst til at stå frem og fortælle andre om det, men ikke førend vi er igennem hele processen. Vi beder til at alt går godt.

– Anonym mor

Politiken: Kapitel 1: Her er alt hemmeligt

Første del af Politikens serie om Surrogatmodeskab:

Kapitel 1: »Velkommen til. Her er alt hemmeligt«

Andrea sidder i en stue i Nordsjælland. Hun kigger rundt på de seks andre, to mænd og fire kvinder, der sidder om det store, aflange sofabord.

Serie

Politiken sætter de næste dage fokus på danskere, der tager til udlandet for at bruge en rugemor.

I tre kapitler møder vi parret Søren og Andrea, som ser en rugemor som deres sidste mulighed for at blive forældre; vi følger deres beslutning, deres møde med rugemorindustrien i udlandet og de etiske dilemmaer, som de står i undervejs.

Sådan gjorde vi:

Fortællingen er skrevet på baggrund af interview med parret og adgang til skriftligt materiale såsom mail-korrespondancer og kontrakter.

Teksterne er godkendt af parret.

Parret har valgt at være anonyme, og derfor er alle navne ændret. Vi er bekendt med parrets identitet.

Læs videre “Politiken: Kapitel 1: Her er alt hemmeligt”