DARE HAR AFGIVET SIT FØRSTE HØRINGSSVAR🤩

Hos DARE er vi utroligt glade og stolte over at være blevet en forening, som nu bliver spurgt til input af ministerierne, når der skal laves lovændringer.

Aktuelt har DARE netop afgivet høringssvar vedr. lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.

Lovforslaget kan læses her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66120

DARE har i den forbindelse skrevet følgende til Beskæftigelsesministeriet:

“I forlængelse af Beskæftigelsesministeriets høringsbrev af 21. februar 2022 har DARE Danmark følgende bemærkninger:

DARE Danmark er en familiepolitisk forening, der arbejder for ligestilling af forskellige familieformer herunder forskellige måder at stifte familie på. 

Den foreslåede gennemførelse af Orlovsdirektivets artikel 6 om ret til omsorgsorlov til børn afskærer ikke-bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever fra at udnytte denne ret. Derved afskærer lovforslaget en social forælder fra retten til omsorgsorlov, uden at der er nogen rimelig grund til det. Lovforslaget er derved en unødig snæver gennemførelse af Orlovsdirektivet. 

Det er overraskende og ærgerligt, at regeringen i gennemførelsen af Orlovsdirektivet ikke ønsker at tage højde for den virkelighed, der gælder for mange danske familier, hvor der er biologiske forældre og en eller to sociale forældre, der lever sammen med en af de biologiske forældre, og hvor de sociale forældre ofte er lige så vigtige for børnene. 

Årsagen til denne problemstilling er, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at retten til 5 dages omsorgsorlov gælder for ens egne børn og børn i ens husstand defineret som der, hvor barnet har folkeregisteradresse. Denne snævre definition fører således til, at ikke-bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever er udelukket fra omsorgsorlov, mens bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever har ret til omsorgsorlov. Denne forskel gælder også, selvom der er en 7/7 ordning om samværet. Denne forskel savner efter DARE Danmarks opfattelse mening. 

I regnbuefamilier og skilsmissefamilier har barnet ofte formel bopæl/folkeregisteradresse hos moderen. Dette er i vidt omfang traditionelt bestemt. Faderen/faderens ægtefælle, partner og samlever vil herefter formelt set være stillet som samværsforældre og ændringer i bopælsspørgsmålet er vanskelige at komme igennem med. 

I praksis vil den foreslåede snævre gennemførelse af Orlovsdirektivets artikel 6 derfor typisk medføre, at moderen og moderens ægtefælle, partner eller samlever har ret til omsorgsorlov samt barnet biologiske far, mens faderens ægtefælle, partner eller samlever er afskåret fra at udnytte denne rettighed. Dette finder vi er uforståeligt og urimeligt.

DARE Danmark henstiller på den baggrund, at regeringen overvejer at udvide retten til omsorgsorlov til børn til også at gælde ikke-bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever, der bor sammen med ikke-bopælsforælderen. 

Med venlig hilsen
 
Louise Bott Traberg Smidt
Fungerende formand for DARE Danmark”

 

FORMANDENS BERETNING FOR 2021

Kære medlemmer af DARE.

Det er blevet tid til den årlige beretning fra formanden, som i år for første gang ikke er skrevet af Mikkel Raahede, som desværre pt. er sygemeldt og har været det siden juli 2021. Jeg ønsker Mikkel god bedring og håber, at han vender stærkt tilbage i løbet af 2022.

Når jeg ser tilbage på 2021, så er det et år, hvor foreningens aktiviteter naturligvis har været præget af Covid-19, men hvor jeg er stolt af, hvad vi på trods af pandemien har nået.

Vores faste arrangementer hvor vi plejer at mødes fysisk – herunder særligt sommerpicnic og julebanko – har været aflyst, men heldigvis betyder det ikke, at der ikke har været fokus på vores mærkesager, og jeg oplister her en del af det, som DARE har arrangeret eller deltaget i i det forgangne år:

  • DARE har arrangeret 2 webinarer; et om ”de etiske aspekter ved surrogacy” som løb af stablen d. 13. april 2021 med deltagelse af formand for etisk råd Anne-Marie Gerdes og Professor i etik ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk, og et d. 11. oktober under titlen ”Vi må ikke være forældre til vores børn”, hvor hhv. Susanne Færk og Kaspar Arianto fortalte hver deres historie om deres bekymringer og udfordringer ved ikke at være anerkendt som juridisk forælder til deres børn.
  • DARE har været bindeled mellem utroligt mange medier og vores medlemmer, hvilket har resulteret i mange artikler, TVindslag og radioprogrammer med historier fra familier, som er blevet til med hjælp fra en graviditetsvært. Tak til alle jer medlemmer som deler jeres historier – I er med til at nuancere debatten og gøre en forskel!
  • Under Pride-ugen i august arrangerede DARE en paneldebat under overskriften ”Fact Cheking Surrogacy med et panel bestående af en graviditetsvært, en repræsentant fra et udenlandsk surrogacybureau, en forælder til et barn født af en graviditetsvært og sidst men ikke mindst en ung som selv er født af en graviditetsvært. Ud over dette event deltog DARE ved 4 yderligere arrangementer under PRIDEugen.
  • Mikkel Raahede har holdt tale ved de danske sygeplejerskers årsmøde.
  • Både Mikkel og jeg har deltaget i politiske møder på Christiansborg, senest jeg har selv mødtes med Venstre og de Radikale indenfor den seneste måned og Mikkel har været til møde i ligestillingskontoret.
  • Vores suppleant i bestyrelsen Kaspar Arianto har sammen med sin mand gennem medvirken i TV-programmet ”Sommerdrømme” vist den almene dansker, hvordan det er at være en familie med børn født af en graviditetsvært, og familien er gennem deres fortsatte tilstedeværelse i medierne med til at pushe og holde liv i debatten omkring rettigheder for familier som deres.
  • Vores bestyrelsesmedlem Nicolai Rimvall har sammen med sin mand gennem et stort portræt i Information over 4 afsnit givet læserne et indblik i deres personlige rejse mod at blive forældre til et barn født af en graviditetsvært.
  • DARE har i første halvår af 2021 tilbudt anonyme samtaler til medlemmer gennem APP’en Q-talks.
  • Og sidst men ikke mindst har DARE støttet et borgerforslag om medfædres rettigheder og har i den forbindelse udtalt sig i mange medier og haft samtaler med flere politikere, herunder særligt Socialdemokratiet, Venstre og Radikale, om mulighederne og konsekvenserne af en ændret lovligning på området.

For det kommende år ønsker jeg mig, at vi igen kan afvikle arrangementer, hvor vi kan mødes fysisk, og jeg vil glæde mig til sammen med den nye bestyrelse at planlægge, hvordan vi i endnu højere grad kan skubbe på for en lovændring indenfor surrogacy og samtidig skabe fællesskaber for vores medlemmer.

Med venlig hilsen

Louise Traberg Smidt
Fungerende formand for DARE

 

 

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN D. 5. FEBRAUAR 2022

1. Valg af dirigent og beretning for 2021.
Kjartan Langvad stillede op som dirigent og blev enstemmigt valgt. Louise Traberg Smidt refererede.
Fungerende formand Louise Traberg Smidt aflagde beretning for 2021. Forsamlingen godkendte beretningen.
2. Godkendelse af regnskab for 2021
Mads fremlagde regnskabet for 2021, og forsamlingen havde lejlighed til at stille spørgsmål. Regnskabet blev godkendt.
3. Godkendelse af budget for 2022
Mads gennemgik budgettet for 2022, og forsamlingen havde lejlighed til at stille spørgsmål. Generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at overskride budgettet med det formål at promovere foreningen og vores mærkesager, da foreningen har opbygget en pæn kapital under Covid-19.
4. Valg af kasserer og revisor:
Mads Færk blev genvalgt som kasserer
Kjartan Langvad genvalgt som revisor
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år
Følgende meldte deres kandidatur som bestyrelsesmedlem:
Dan Bro, Andreas Frøsting, Søren Juliussen og Jonas Vej-Hansen.
Efter afstemning blev Søren Juliussen og Andreas Frøsting valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.
6. Valg af suppleanter til bestyrelsen for 1 år
Følgende (gen)opstillede til bestyrelsen: Kasper Arianto, Hans Christensen, Nicolaj Nyholm, Dan Bro, Jonas Vej-Hansen, Anja Christensen og Susie Cowan.
Da foreningens vedtægter ikke angiver begrænsninger for antallet af suppleanter, blev alle 7 kandidater valgt som suppleanter.
7. Behandling af indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
8. Eventuelt
Generalforsamlingen drøftede kontingentet, herunder fordele og ulemper ved at nedsætte kontingentet. Generalforsamlingen besluttede at ændre kontingentet for 2023 til 199 kr. pr. medlem.

DARE Danmark logo

 

Indkaldelse til generalforsamling i DARE 2022

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i DARE:

 Lørdag d. 5/2-2022 kl. 13.00 i LGBT+ fælleslokale,

Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København K.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal senest 7 dage forinden sendes til fungerende bestyrelsesformand Louise Traberg Smidt på LS@adacta-law.dk

Alle er velkomne, men kun betalende medlemmer af DARE har stemmeret ved generalforsamlingen.

Da 2 af vores bestyrelsesmedlemmer ikke genopstiller, opfordres alle med interesse i DARE at overveje om de vil stille op til bestyrelsen. Hvis du ikke kan deltage den 5/2-22 er det ingen hindring, da du så bare kan skrive til Louise på ovennævnte mail, at du ønsker at opstille til en bestyrelses- og/eller suppleantpost.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og beretning for 2021.
  2. Godkendelse af regnskab for 2021
  3. Godkendelse af budget for 2022
  4. Valg af kasserer og revisor:
    1. Mads Færk genopstiller som kasserer
    2. Kjartan Langvad genopstiller som revisor
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år
    1. Martin Münter genopstiller ikke
    2. Nicolai Rimvall genopstiller ikke
  6. Valg af suppleanter til bestyrelsen for 1 år
    1. Kasper Arianto genopstiller
    2. Hans Christensen genopstiller
    3. Nicolaj Nyholm genopstiller
  7. Behandling af indkomne forslag
  8. Eventuelt

 

50.000 underskrifter på bare to dage: Borgerforslag om medfaderskab sætter rekord

Fredag d. 7. januar fremsatte Søren Kristensen Juliussen et borgerforslag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier. Blot to døgn senere var målet nået, og underskrifterne fortsætter med at vælte ind. Det er – så vidt vi er orienteret i DARE – det hurtigst anerkendte borgerforslag i Danmark nogenside.

Den store opbakning sender et klart signal om, at samfundet er langt foran lovgivningen, når det kommer til accept af forskellige familiekonstellationer. Danskerne er fuldt ud accepterende overfor, at to mænd skal kunne være juridiske forældre til det samme barn, og med det populære borgerforslag nu liggende på politikernes bord, bliver det på et tidspunkt forhåbentlig en realitet med et juridisk medfar-begreb, ligesom vi allerede anerkender madmødre her til lands.

Som man kan læse på TV2, anerkender flere politikere den flotte underskriftindsamling, men bemærker samtidig, at det kræver en offentlig samtale om mænds muligheder for at stifte familie – herunder også via surrogacy. I DARE hilser vi opfordringen til dialog og debat velkommen, og vi vil gøre alt for, at den bliver så faktabaseret, saglig og respektfuld som mulig.

Du kan stadig skrive under på borgerforslaget og være med til at vise politikerne, at vi ikke stopper ved minimumskravet på 50.000 underskrifter. Det gør du lige her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-09740

Herunder har vi samlet en række medieklip omkring borgerforslaget:

DAREs Julebanko 2021

Væk gamle Ole, pak de lange tasker og hyg med den ensomme!
Hvis du er skarp på bingo-lingo har du selvfølgelig allerede spottet, at ovenstående sætning handler om tallene 90, 66 og 1. Det er nemlig blevet tid til endnu en omgang højtelsket julebanko for DAREs medlemmer, familie og venner.
Søndag d. 28. november 2021 går det løs fra 14.00-16.30 i UNION, Nørre Allé 7, 2200 København N i lokalet “Cielo” på 3. sal .
Tilmelding kan ske til næstformanden Louise på LS@adacta-law.dk. Da vi kan være maks 50 deltagere, bliver det efter først-til-mølle princippet.
Første plade er gratis, mens ekstraplader kan købes for 20 kr. pr. stk.
Overskuddet går til DAREs arbejde for ligestilling på familiedannelsesområdet.
Vi glæder os til at se jer alle sammen til en forrygende, hyggelig og julestemt eftermiddag.

”Vi må ikke være forældre til vores børn”: Webinar om surrogacy og forældreregistrering

Kan man blive mor eller far til en lille ny, men stadig ikke få lov at blive registreret som forælder? I Danmark er svaret ’ja’, hvis familieforøgelsen har fundet sted ved hjælp af surrogacy.

Både mødre og fædre, hetero- såvel som homoseksuelle, oplever at få nægtet juridisk forældreskab af den danske stat. Er lovgivningen på området forældet? Eller er det helt fair, at mor ikke må være mor eller far ikke være far, når en rugemor har hjulpet til? Og hvordan reagerer man som nybagt familie, når beskeden rammer?

Til DARE-webinar d. 11. oktober fortalte to afregistrerede forældre hver deres historie:

  • Kaspar Mørk Arianto blev kendt i TV2-programmet Sommerdrømme, hvor han sammen med sin mand, Lambang, vandt et sommerhus. Efterfølgende har familien brugt det nationale rampelys til at kæmpe for bedre rettigheder for familier med to fædre. Lige nu står Kaspar og Lambang nemlig registreret som to familier bestående af én far og ét barn hver – også selv om deres søn og datter er født som tvillinger af en carrier i USA.
  • Susanne Færk blev sammen med sin mand, Mads, forældre til lille Leo med hjælp fra en ukrainsk surrogat i starten af 2019. Men myndighederne nægtede at registrere Susanne som mor, da de vendte tilbage til Danmark som nybagt familie. Derfor har Leo på papiret kun sin far, mens Susanne ingen rettigheder har over sin søn.
  • Mikkel Raahede, formand for DARE, modererede webinaret og spørgsmål fra deltagerne

MINISTER ASTRID KRAGS SVAR PÅ DARES BREV AF 13. NOVEMBER 2020

Kære Mikkel Raahede

Tak for din opfølgende mail den 13. november 2020, hvor du bl.a. spørger, hvilke bestemmelser der påtænkes ændret i forbindelse med arbejdet med at sikre surrogatbørn en bedre retsstilling, samt hvornår der vil blive fremsat forslag herom. Du tilbyder desuden endnu engang at uddybe jeres synspunkter på et møde.

Da min kalender er meget presset må jeg indledningsvist desværre takke nej til et møde med jer.

Som du ved, blev der den 16. november 2020 afsagt dom i Højesteret i en sag om stedbarnsadoption af to børn, der er kommet til Danmark via en surrogataftale. I dommen fastslog Højesteret, at det er i overensstemmelse med § 15 i adoptionsloven og artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen om barnets ret til privatliv at afslå stedbarnsadoption, når barnet er blevet til gennem en kommerciel surrogataftale. Højesteret henviste i den forbindelse til hensynet til generelt at beskytte børn mod at blive gjort til genstand for handel og til at modvirke udnyttelse af sårbare kvinder.

Højesteret tilføjede dog, at stedbarnsadoption uanset forbuddet i § 15 i adoptionsloven mod adoption, når der er betalt vederlag, vil kunne gennemføres, såfremt barnets retsstilling vil blive væsentligt påvirket, hvis det ikke tillades den tiltænkte forælder at stedbarnsadoptere barnet. Det fandt Højesteret imidlertid ikke var tilfældet i den foreliggende sag.

Højesteret tilkendegav samtidigt, at der er behov for at genoverveje det absolutte forbud mod adoption, når der er ydet vederlag, således at der altid skal foretages en konkret vurdering af barnets bedste.

Som jeg tidligere har oplyst, er jeg indstillet på at se på en løsning, der kan forbedre surrogatbørns retsstilling. Jeg er derfor i færd med at overveje dette og vil naturligt også i forlængelse af Højesterets dom gennemgå området og undersøge, om det er muligt at finde løsninger, der på den ene side sikrer barnets bedste, og på den anden side opretholder en retstilstand, der beskytter børn mod at blive genstand for handel. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt udtale mig om, hvornår et eventuelt forslag vil blive fremsat, eller hvilke løsninger et forslag vil indeholde.

Myndighederne kan ligeledes ikke ændre praksis for behandlingen af sager, før eventuelle ændringer af lovgivningen er trådt i kraft.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

EN MÅSKE GOD NYHED OG EN RET DÅRLIG NYHED

Så er bestyrelsen på banen igen med et nyhedsbrev med orientering om, hvad der sker i forhold til surrogacy. Først den ”måske gode nyhed”.

Som I ved, har vi rettet henvendelse til socialministeren den 14. oktober 2020. Efter en rykker svarede ministeren den 10. november 2020.
Ministerens svar må forstås således, at regeringen vil foreslå ændringer i forhold til ”forældreregistrering”. Hvad, ministeren mener med det, er uklart. Ministeren gentog endvidere de traditionelle og gammelkendte indvendinger mod surrogacy, som vi ikke er enige i.

Vi har den 13. november 2020 svaret ministeren. Vi har anmodet om en hurtig orientering om, hvilke ændringer regeringen vil foreslå. Vi har bedt om stillingtagen til, hvad der skal ske med de sager, der nu er, og som kommer under behandling, før reglerne er ændret. Vi har endvidere bedt om ministerens stillingtagen til de sager, hvor registrering allerede er afvist samt var på, hvorledes ministeren vil forholde sig i forhold til forbuddet mod stedbarnsadoption i adoptionslovens § 15. Vi har endvidere forsøgt at imødegå nogle af ministerens misforståelser i forhold til surrogacy.

Du kan læse ministerens brev af 10. november 2020 til DareDanmark og vores svar af 13. november 2020 på hjemmesiden www.daredanmark.dk.

Vi vælger at tolke ministerens svar som en åbning, og derfor kalder vi det for en ”måske god nyhed”. Det er vores håb, at ministeren vil hjælpe med at få løst nogle af de problemer, som surrogacy børn og deres familier mødes med umiddelbart efter fødslen. I kan være forvissede om, at vi følger op over for ministeren, så vi får afklaret, hvad hun mener, og hvornår der kommer til at ske noget.

Derefter har vi desværre også en ret dårlig nyhed.

Højesteret afsagde den 16. november 2020 dom i en sag om stedbarnsadoption i forlængelse af det som myndighederne betegner som en surrogacy aftale.

Kort fortalt handler sagen om et dansk par, der i 2013 fik to børn i Ukraine. Manden blev registreret som far til børnene her i landet, men moderen vi afvist registrering som mor. Hun fik senere i 2018 del i forældremyndigheden, men der var forinden i 2016 og 2017 meddelt moderen afslag på stedbarnsadoption. Dette afslag blev indbragt for domstolene.

Højesteret er nu nået frem til samme resultat som Ankestyrelsen, og forældrene har tabt deres årelange kamp. Vi føler med familien, og vi er meget kede af resultatet, der er uforståeligt og uværdigt!

Når vi nærlæser dommen, er der imidlertid grund til en vis optimisme. For det første udtaler alle Højesterets dommere, at der efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag i forhold til, hvad der er bedst for barnet. Højesteret udtaler herefter, at den nugældende bestemmelse i adoptionslovens § 15, 1. pkt. ikke giver mulighed for dette, da bestemmelsen foreskriver et ubetinget forbud mod adoptionsbevilling, hvis der har været økonomisk kompensation, hvorfor der er behov, at Folketinget tager bestemmelsen op til overvejelse.

Med andre ord er den nugældende bestemmelse i adoptionslovens § 15, 1. pkt. blevet underkendt som værende i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention. Det må betegnes som en lille sejr, men desværre godt gemt i et stort nederlag.

Derudover har højesteretsdommerne delt sig i to grupper. 4 dommer har stemt for at følge Ankestyrelsens afgørelse. 3 dommere har stemt for, at Ankestyrelsen skulle anerkende at være forpligtede til at meddele adoptionsbevilling.

Alle dommere i højesteret har været enige om, at der skulle foretages en konkret vurdering af børnenes interesse i adoptionsbevilling over for samfundets interesse i håndhævelse af forbuddet mod økonomisk kompenseret surrogacy. Flertallet på 4 dommere når imidlertid frem til, at hensynet til at håndhæve reglerne overstiger hensynet til børnene, og så fik Ankestyrelsen medhold.

Det er kedeligt resultat, men denne dom sender nu Adoptionslovens § 15, 1. pkt. direkte tilbage til socialminister Astrid Krag, der vel nærmest må siges at have fået pålæg om at vurdere bestemmelsen igen og ændre lovgivningen, så det i hvert fald præciseres, at det afgørende må være, hvad der er bedst for barnet.

I kan læse hele Højesterets dom her:

https://domstol.dk/media/snjgdxxu/47957-2019-anonymiseret-dom.pdf

På den måde flettes de to nyheder sammen til en. Begge ender på socialministerens bord, og I kan igen være helt forvissede om, at vi ikke lader hende ruge for længe over spørgsmålene, før vi følger op.
Afslutningsvis om dommen håber vi, at den familie, der led nederlag i Højesteret har energi, mod og ressourcer til at fortsætte kampen, der kan føres videre for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hvad gør vi herfra?

Bestyrelsen vil nu følge op på vores tidligere henvendelse til ordførerne for de partier, der ikke har reageret. Vi har fået aftaler med Socialdemokraterne og Nye Borgerlige.

Vi vil orientere de ordførere, der ikke har reageret på vores henvendelse, om socialministerens åbning i svaret fra den 10. november 2020 og konsekvenserne af Højesterets dom, hvorefter en række af de centrale bestemmelser der diskriminerer og forskelsbehandler surrogacy børn, er bragt i spil.
D
et må da på et tidspunkt vække oppositionens interesser. For der jo noget at komme efter her.

Det er muligt, vi senere vender tilbage med forslag til, hvordan I kan konkret kan støtte vores kamp.

MINISTER ASTRID KRAGS SVAR PÅ DARES HENVENDELSE

DareDanmark skrev den 14. oktober 2020 til social- og indenrigsminister Astrid Krag, hvor vi påpegede den alvorlige forskelsbehandling og diskrimination af danske surrogacy børn og deres familier. Astrid Krag har svaret den 10. november 2020 og udtrykker vilje til at se på spørgsmålet om forældreregistrering. Vi er glade for, at Astrid Krag på regeringens vegne tilkendegiver en vis åbning, og vi følger naturligvis op i forhold til at få afklaret, hvilke konkrete ændringer regeringen vil foreslå.
Men foreningen fortsætter sideløbende den overordnede kampagne for ophævelse af adoptionslovens § 33, stk. 1, således at økonomisk kompenseret surrogacy afkriminaliseres, så surrogacy børn og deres familier bliver ligestillet med alle andre børnefamilier.

Du kan læse Astrid Krags svar og vores opfølgende mail af 13. november 2020 nedenfor:

MINISTEREN SVAR:

Kære Mikkel Raahede

Tak for din henvendelse af den 14. oktober 2020, hvor du beskriver de udfordringer, Foreningen DARE ser ved de gældende regler om surrogataftaler, herunder at børn, der er kommet til Danmark gennem en surrogataftale, ikke har to retlige forældre. Du opfordrer desuden til, at adoptionslovens § 33, der forbyder formidling af surrogataftaler, ophæves, og tilbyder at uddybe jeres synspunkter på et møde.

Indledningsvist må jeg på nuværende tidspunkt desværre takke nej til et møde med Foreningen DARE, da jeg har en meget presset kalender.

Jeg er enig i, at børn, der kommer til Danmark gennem en surrogataftale, befinder sig i en usikker situation, fordi dansk ret ikke giver dem mulighed for at få to retlige forældre. Jeg er derfor indstillet på at se på mulighederne for at forbedre børnenes retlige situation og skabe grundlag for, at surrogatbørn kan få to retlige forældre, når det er bedst for barnet.

Jeg ved, at det kan være meget ulykkeligt ikke at kunne få de børn, man ønsker sig. Derfor er jeg også glad for, at vi i Danmark har omfattende tilbud i forhold til at afhjælpe barnløshed gennem fertilitetsbehandling, ligesom der er mulighed for at hjælpe et barn gennem adoption og på den måde danne en familie.

Det er min opfattelse, at vi herudover skal være forsigtige i vores tilgang til området, og jeg mener ikke, vi skal afhjælpe barnløshed for enhver pris. Der er efter min opfattelse en række etiske udfordringer ved surrogataftaler, som bl.a. omfatter risikoen for handel med børn og udnyttelse af kvinder.

En mulig forbedring af surrogatbørns retsstilling vil således ikke indebære en generel udvidelse af adgangen til at indgå surrogataftaler.

Jeg har derfor ingen aktuelle planer om at ændre adoptionslovens § 33.

Tak, fordi du tog dig tid til at skrive til mig.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

DARES OPFØLGENDE MAIL AF 13. NOVEMBER:

Kære social- og indenrigsminister Astrid Krag

Tak for dit brev af 10. november 2020 til DareDanmark.

Vi er glade for, at du nu åbner op for at se på retsstillingen for surrogacy børn og deres familier, så surrogacy børn retligt kan få to forældre, lige som alle andre danske børn har mulighed for. Det er på tide, det sker, så en del af forskelsbehandlingen og diskriminationen af surrogacy børn og deres familier bringes til ophør.

Men hvad med bestemmelsen om stedbarnsadoption i adoptionslovens § 15, hvor der jo udtrykkeligt diskrimineres i forhold til surrogacy børn? Påtænker du at ændre denne bestemmelse uanset hvad Højesteret når frem til, når der afsiges dom i en sag om det spørgsmål den 16. november 2020? Det hører vi gerne din holdning til.

Det er under alle omstændigheder vores opfattelse, at det haster at få afklaret, hvilke ændringer du vil foreslå om forældreregistrering i forhold til surrogacy børn.

Grunden til, at det haster, er, at de nugældende regler har store negative konsekvenser for surrogacy børn og deres familier. Det er familier, der nægtes retlig anerkendelse, og forældres og børns relation nægtes retlig beskyttelse. Der er mange danske kvinder, hvis moderskab til børn født via surrogacy, ikke anerkendes, med den konsekvens, at barnets og moderens relation er uden retsbeskyttelse. Det er særdeles alvorligt og i øvrigt konventionsstridigt. Det håber vi, du er opmærksom på!

Vi vil derfor sætte stor pris på, at du kommer med en hurtig tilkendegivelse om, hvornår dit forslag til ændringer kan foreligge. Det synes vi, at vores medlemmer og andre berørte familier har krav på at vide herunder, da der hver måned kommer omkring 10 børn til landet og skal registreres. Familierne har behov for at vide, hvornår de kan forvente ændringer.

Det kunne endvidere være yderst relevant, at ministeriet allerede nu orienterer registreringsmyndighederne om, at der påtænkes ændringer med oplysning om, hvorledes sagerne skal behandles i mellemtiden. Det håber vi, du iværksætter.

Når nu du beder dit ministerium overveje, hvilke ændringer du vil foretage for så vidt angår forældreregistrering og formentlig også stedbarnsadoption, skal vi henlede opmærksomheden på, at der nødvendigvis også må tages højde for de mange børn og familier, der allerede er nægtet registrering, eller hvor sagen er under behandling. Disse børn og familiers forhold må også løses på en tilfredsstillende måde. Det beder vi dig være opmærksom på allerede nu.

For så vidt angår din afvisning af at mødes med os, har vi naturligvis forståelse for, at du har meget at se til herunder med finanslovsforhandlinger og sundhedskrise. Vi vil dog stadig gerne tale med dig om dit overordnede syn på international surrogacy, og vi håber, du kan finde et ledigt tidspunkt i din kalender i januar eller februar 2021. Vi hører gerne, om du har forslag til et mødetidspunkt?

Grunden til, vi holder fast i, vi gerne vil have et møde med dig, er, at dit svar af 10. november 2020 viderefører misforståelser om international surrogacy. Misforståelser der ikke har noget at gøre med, hvordan surrogacy foregår i dag i de lande, hvor danskere søger til.

Når du eksempelvis i dit svar henviser til ”… en række etiske udfordringer ved surrogataftaler, som bl.a. omfatter risikoen for handel med børn og udnyttelse af kvinder.”, er det efter vores opfattelse udtryk for mindst to misforståelser, ligesom citatet forekommer at være en afskrift af lovmotiverne fra 1986 til adoptionslovens § 33.

Vi har forståelse for, at surrogacy i 1986 kunne forekomme skræmmende og vække den frygt, du beskriver. Det er imidlertid helt uden sammenhæng med den måde, surrogacy foregår på i dag. Dette bekræftes også af, at sammenlignelige lande som Sverige, Storbritannien og Israel har valgt en helt anden liberal tilgang til surrogacy.

Vi har ikke oplysninger om, at nogle af de kvinder, der har fungeret som graviditetsværter for danske par, har følt sig udnyttet. Vi er tværtimod bekendt med mange fortællinger om, at der opstår varige relationer mellem kvinden og det danske par, der i årene efter følger med i hinandens liv. Enhver påstand om udnyttelse må vi derfor på det kraftigste tilbagevise som helt udokumenteret.

Vi har heller ikke oplysninger, der peger på, at der via international surrogacy foregår noget, der på nogen måde kan karakteriseres som handel med børn. Det er et udsagn, der er taget ud af enhver rimelig sammenhæng med, hvad der reelt foregår. Når danske par får børn via surrogacy, er mindst en i det danske par biologiske forældre til barnet. Det er børn, der sættes i verden som ønskebørn typisk efter mange forsøg og meget, meget lang ventetid. Det fremgår vist klart og tydeligt af fortællingerne fra de 6 berørte familier, som du kan læse i vores brev af 14. oktober 2020. Det er derfor fuldstændig udokumenteret og uden nogen forbindelse til virkeligheden, når du henviser til risikoen for handel med børn.

DareDanmark ved, hvad der foregår på området, hvordan det foregår, og hvor det foregår. Det er derfor vigtigt, at vi får mulighed for at drøfte den viden med dig. Vi har også kontakter til udenlandske kvinder, der mod økonomisk kompensation har båret et barn for andre. Nogle af disse kvinder kan vi formidle kontakt til i forbindelse med et møde med dig, så du kan få en forståelse af deres side af sagen.

Vi appellerer derfor afslutningsvis på ny til, at du finder tid i din kalender til et møde med os.

Vi håber at høre fra dig snarligt herunder med oplysning om, hvornår dit oplæg til ændringer for så vidt angår forældreregistrering og eventuelt tillige stedbarnsadoption, kan forventes at foreligge.

Med venlig hilsen

Mikkel Raahede,
Formand, DARE Danmark