DARE får sin egen scene på Fertilitetsmessen 26. og 27. maj

Dare Fertilitetsmessen

Vi er super stolte over at kunne fortælle, at DARE får sin egen foredragsscene på Danmarks største messe for alle, der drømmer om en familie med børn. Herudover er DARE også medarrangør af flere talks på den store scene. Fertilitetsmessen finder sted i weekenden den 26. og 27. maj på Docken i København. Du kan læse meget mere om messen og købe billetter her.

Vi vil i de kommende dage præsentere de mange spændende og kompetente foredragsholdere ovre på vores Facebookside, som du finder ved at klikke her.

PROGRAM:

Lørdag den 26. maj 2018:

  • Kl. 11:00
    Mikkel Raahede, Craig Reisser, Steve Snyder, Wendie Wilson-Miller
    Introduktion til familiedannelse i USA
    DARE-scenen
  • Kl. 12:00
    Dr. Amanda Hurliman
    Familiedannelse for alle via IVF i USA
    DARE-scenen
  • Kl. 13:00
    Rich Vaughn, Louise Traberg-Smidt, Frank Pedersen
    Lovgivning i Danmark og USA angående familiedannelse
    DARE-scenen

  • Kl. 13:30-14:30
    Signe Fjord og Sune Watts
    Få lyntegnet dit familieportræt og hør om børnebogen “Hvem henter mig”?
    DARE’s stand på messen
  • Kl. 14:00
    Mikkel Raahede, Anthony Aconis
    Forældre deler deres tanker og erfaringer om familiedannelse
    Store sal
  • Kl. 15:00
    Thomas Søbirk Petersen
    Etikken omkring familiedannelse
    Store sal
  • Kl. 16:00
    Steve Snyder, Virginia Hart
    Budgetovervejelser og risikovurdering ved familiedannelse i USA
    DARE-scenen

Søndag den 27. maj 2018:

  • Kl. 11:00
    Wendie Wilson-Miller, Shawna Johnson, Stacie Ludlow
    Assisteret familiedannelse: Tre amerikanske kvinder deler deres personlige erfaringer om at hjælpe andre med at blive en familie
    DARE-scenen
  • Kl. 12:00
    Anthony Aconis
    Soloforælder – tanker fra en enlig far
    DARE-scenen
  • Kl. 13:00
    Nicolai Køster Rimwall
    Tabubelagt barnløshed
    DARE-scenen
  • Kl. 14:30
    Signe Fjord
    Jeg er single, sund og sædløs – bare kald mig kvinde!
    Store sal

Den utrolige historie om en dansk rugemor, der snød flere par og beholdt børnene selv

Foto: Jonas Pryner / Zetland

Rystende men vigtig læsning! Zetland bringer i dag historien om den danske rugemor, der snød to barnløse par, og som gennem 1,5 år har skjult tvillinger fra sine biologiske forældre.
 
I DARE har vi fulgt sagen tæt, for den udstiller svagheden i den danske lovgivning: Det er tilladt at bære et barn for andre, men der er ingen psykologstøtte, social screening eller regler for rettidig videreadoption.
 
“Når nu vi har accepteret præmissen for den form for rugemoderskab, hvor kvinden ikke modtager penge for at bære barnet, skal vi så ikke sørge for at arrangere os igennem det?” siger DAREs formand, Mikkel Raahede i artiklen.
 
Læs med her, og hjælp DARE med at få styr på den danske lovgivning. Meld dig ind i foreningen som aktivt medlem, som støttemedlem eller blot som modtager af vores nyhedsbrev via vores hjemmeside. Sammen kan vi gøre en forskel.

Her kan du møde DARE og vores medlemmer i 2018

Velkommen til 2018! Der er allerede fuld fart på DARE-planlægningen, og det bliver et spændende år pakket med aktiviteter, samvær og masser af nye ønskebørn født ind i traditionelle såvel som alternative familiekonstellationer.

Herunder, kan du få et overblik over kommende arrangementer, så du kan få sat krydser i kalenderen:

Hvad: DARE Generalforsamling
Hvornår: Tirsdag d. 6. februar kl. 19-21
Hvor: Børnehuset Sankt Jakobs, Østerbrogade 57, 2100 København Ø
Hvordan: For medlemmer af DARE. Meld dig ind i dag, så sender vi tilmeldingslinket.

Hvad: DARE indtager Aarhus – information og debat i “Smilets By”
Hvornår: Søndag d. 15. april kl. 15-17
Hvor: Culture Workspace, Sverigesgade 6, 8000 Aarhus
Hvordan: Åbent for alle. Læs mere om eventet tilmelding her.

Hvad: DARE på Fertilitetsmessen
Hvornår: Lørdag/søndag d. 26.+27. maj
Hvor: Docken CPH – Nordhavn
Hvordan: Åbent for alle. Se hele DARE’s program til Fertilitetsmessen her.

Hvad: DARE til Aarhus Pride
Hvornår: 2. juni fra kl. 11
Hvor: Bispetorv
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE på Folkemødet
Hvornår: 14.-17. juni
Hvor: Allinges gader og stræder samt udvalgte debatscener
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE Sommerpicnic
Hvornår: Lørdag den 4. august kl. 12 i forbindelse med Stella Polaris
Hvor: Frederiksberg Have
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE debatterer under Copenhagen Pride
Hvornår: I perioden 13.-18. august – final dates to be announced
Hvor: Regnbuepladsen i København
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE går med i Copenhagen Pride
Hvornår: Lørdag d. 18. august kl. 12
Hvor: Start fra Frederiksberg Rådhusplads
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: Ekspertaften med DARE
Hvornår: Tirsdag d. 25. september kl. 19-21
Hvor: København – to be announced
Hvordan: For medlemmer af DARE – tilmelding fra sensommeren

Hvad: DARE Julebanko
Hvornår: Søndag d. 25. november kl. 14-17
Hvor: København – to be announced
Hvordan: For medlemmer af DARE – tilmelding fra efteråret

Jeg er hendes helt rigtige mor

Jeg er hendes helt rigtige mor

Hvornår vil I så fortælle hende, at du ikke er hendes rigtige mor??” Det spørgsmål er vi blevet mødt af overraskende mange gange. Og svaret er kort og godt “Aldrig!”. For jeg er hendes helt rigtige mor. Også selvom jeg ikke bar min datter under mit bryst. Jeg bar hende i hjertet i så mange år. Og siden da har jeg båret hende dagligt. Jeg har båret hende om natten, når hun havde mavepine, jeg har båret hende fra badet og ind foran brændeovnen for at få varmen, jeg har båret hende i Netto, når hun blev ramt af et hysterisk anfald, fordi hun ikke måtte få en chokolade. Præcis som alle andre mødre.

Jeg er min datters helt rigtige mor, fordi hun ikke har andre mødre. Hun har til gengæld en moster, som var så helt fantastisk at bære hende i maven, da hun ikke kunne ligge i min, men det gør mig hverken mere eller mindre rigtig.

Jeg kunne aldrig drømme om at sige til min datter, at jeg ikke er hendes rigtige mor, fordi det ganske enkelt ikke er et sprog, vi opererer med i vores hjem.

Hun er fuldt ud bevidst om, at hun har ligget i sin mosters mave, men hun har intet begreb om dna, sprogbrug og omverdenens forståelse og fordomme. Hun ved bare, at jeg er hendes mor. Hvem skulle ellers være det??

For et par uger siden sagde hun det for første gang højt overfor en voksen udenfor familien – at hun har ligget i sin mosters mave. Og den voksne betvivlede hendes ord. Fortalte hende, at det var forkert. At hun altså havde ligget i sin mors mave. Heldigvis holdt hun fast, min mega seje 3-årige, og sagde, at det ikke passede. Gentog, at hun havde ligget i sin mosters mave, og den voksne lod snakken blive ved det. Og jeg er på en og samme tid ualmindeligt stolt af min datter og ualmindeligt nervøs. For det bliver ikke første gang, at nogen betvivler hendes ord, og hun kommer også til at stå overfor folk, som vil fortælle hende, at jeg ikke er hendes rigtige mor. Og jeg må vælge at tænke, at de bare ikke ved bedre. Og at de, som rent faktisk kender til sagens sammenhæng, blot ikke er bevidste om ordenes magt. At de ikke tænker over, at de med deres valg af ord er med til ødelægge det sprog, som vi har brugt så lang tid på at skabe herhjemme. Et sprog, hvor forældreskab ikke er bundet op på gener, men kærlighed.

Det er egentlig kommet bag på mig, hvor naturligt det er faldet os at tale med vores datter om hendes tilblivelse. Omvendt har det vist sig at være en kæmpe udfordring at skulle opdrage på vores omgivelse og stå fast på, at de ikke har retten til at definere vores familie og mit moderskab. For det har de ikke. Den ret er min. Fordi jeg er hendes helt rigtige mor.

Det kommer til at koste os 1 mio kr – per barn

Min kæreste og jeg vil gerne have børn. Vi er to mænd, så det er selvfølgelig lidt sværere at opnå uden lidt planlægning. Vi ved godt der er alternativer til surrogacy men foretrækker den frihed vi efterfølgende har med vores egne, biologiske børn. Faktum er at man i andre familiekonstellationer, eks. som regnbuefamilie, ikke har den fulde ret som par over sine børn. Du er pludselig i et ‘forhold’ med en eller flere personer. Adoption var også en mulighed, men som homoseksuel er man begrænset af mulighederne i konservative og religiøse lande. Man bliver også frasorteret som adoptivforældre hvis man eks. har haft kræft eller har nået en bestemt alder. I sidste ende handler det også om præference. Som priviligerede danskere med en nogenlunde indkomst har vi muligheden for at realisere vores drømme. Men det kommer altså til at koste.

Vi ønsker den bedst mulige løsning for alle involverede; os, surrogaten og æg-donoren. Vi mener at man I USA får nogle af de bedste vilkår for alle parter. Der foretages ekstensive screeninger, både mentalt, fysiologisk og socialt af både os og de andre involverede så det sikres at alle er med på vognen af de rigtige årsager og er 100% klar. Men det koster også derefter. Vi forventer at skulle betale 1 mio kr – per barn.

Dette drejer sig faktisk ikke om pengene. For som sagt skal vi nok finde en løsning. Vi sparer 20.000 kr op hver måned over 6 år og lever så bare lidt mere skrabet end andre. Derudover bliver vi også nødt til at låne penge til det sidste. Men hey, det her er jo vores drøm! Vi ønsker os så stærkt et barn, på de rigtige præmisser, at vi glædeligt opsparer en gæld og sætter mange andre ting i vores liv på stand-by i et par år. Der er andre der ikke bare kan gøre som vi har gjort men er ligeså desperate efter at få deres drøm opfyldt.

Jeg forventer ikke at loven ændrer sig foreløbig. Der er for mange forkerte opfattelser af surrogacy og for få ressourcer til at få politikerne til at ændre mening. Vi mener at det vi gør, er helt etisk og moralsk acceptabelt og håber at vi i stedet for at blive jagtet af myndighederne så snart vi træder ind på dansk jord med vores barn, får samme behandling som alle andre forældre. Det sker bare desværre ikke. Vi bliver nødt til at forholde os helt anonymt omkring dette emne ellers kan myndighederne sætte en stopper for vores drømme, da det vi gør, reelt er ulovligt i Danmark. Det er en skam.

– Anonym

Stedbarnsadoption

I Danmark er ikke kommercielt (altruistisk)  surrogatmoderskab tilladt, hvilket betyder, at man som barnløst par gerne må få en veninde eller et familiemedlem til at være rugemor og derigennem få muligheden for at blive forældre. Dog har man fra lovgivers side ikke fulgt op med regler, som tager højde for en sådan situation, når barnet skal registreres. Det medfører, at den intenderede mor ikke registreres som mor til barnet. Derimod bliver den fødende kvinde (rugemoderen) altid registreret som mor til barnet, også selvom hun ikke ønsker dette.

Således kan den intenderede mor ikke få barsel og er dermed tvunget til egenbetalt orlov, hvis hun vil gå hjemme med sit nyfødte barn. Det kan blandt andet få den konsekvens, at familien alene ud fra et økonomisk perspektiv føler sig nødsaget til at sætte barnet tidligt i institution.

For at den intenderede mor kan blive registreret som mor, kræver det en stedbarnsadoption, og det kan man som udgangspunkt først få efter 2,5 års bopæl sammen med barnet. Som intenderet mor skal man altså vente mindst 2,5 år på at blive anerkendt som mor i det danske system, hvilket sætter kvinden i en meget sårbar situation både følelsesmæssigt men også juridisk, i fald at barnets far dør før stedbarnsadoptionen er gennemført.

I DARE kæmper vi for, at loven skal være lige for alle former for familiekonstellationer. Følg os på facebook.dk/dare eller læs mere på vores hjemmeside daredanmark.dk, hvor du også kan melde dig ind i foreningen.

Politiken: Kapitel 3: Der skal stå et billede af rugemor i deres hjem

Del tre af tre fra Politikens serie om surrogacy.

Kapitel 1: »Velkommen til. Her er alt hemmeligt«

Kapitel 2: »Har du været rugemor før?«

I en fryser i Kijev ligger Søren og Andreas 4 befrugtede æg på køl. Her har de ligget siden oktober. Kalenderen viser nu december, og da Politiken besøger parret i lejligheden på Nørrebro, er der kun to dage til, at Yaroslava, parrets ukrainske rugemor, skal have sat æggene op.

»Det føles meget naturligt for os nu. Det er blevet afmystificeret, fordi vi med egne øjne har set, hvordan det foregår. Når man er i Ukraine, føles det overhovedet ikke underligt. Der siger de ’surrogat’ lige så tydeligt, som de siger ’barn’«, siger Andrea, som sidder ved siden af Søren ved et mørkt aflangt plankespisebord under en københavnerlampe.

De er spændt. Mere end 5 års uønsket barnløshed og 2 års forberedelse. Hvis det lykkes Yaroslava at blive gravid i første hug, får Søren og Andrea et oktoberbarn.

Det er ikke lovligt, men …

Søren og Andrea er et af de danske par, som er rejst til udlandet for at finde en rugemor. I Danmark, og i en række andre lande, er det nemlig ulovligt at betale en anden kvinde for at bære ens barn, ligesom det er strafbart at tage kontakt eller formidle kontakt til en rugemor. Derfor rejser et stigende antal danske barnløse – på kanten af dansk lovgivning – til lande, hvor rugemoderskab er tilladt, for at få en udenlandsk kvinde til at bære deres børn.

I Danmark er modstanden mod rugemoderskab stor, blandt andet mener man i Etisk Råd, at det er problematisk. Men hvad tænker Søren og Andrea selv, nu hvor har købt sig adgang til en anden kvindes livmoder?

Hvad er forskellen på det her og at betale 500 kroner for en sædprøve? Jeg kan ikke se det

Andrea

»Jeg ser sådan på det, at vi får det, vi ønsker os allermest, og at hun får det, som hun ønsker sig allermest. Så på den måde er det en byttehandel«, siger Søren fra den anden side af plankebordet. Han forklarer, at de for nogle måneder siden mødte deres rugemor, hvor hun sagde, at hun ville føde deres barn for at kunne bygge et hus til sin familie, sin mand og deres 5-årige søn. Hun havde også været rugemor før.

»Hvad er forskellen på det her og at betale 500 kroner for en sædprøve? Jeg kan ikke se det. Vi kommer jo ikke og tager hendes barn. Vi får et barn, som genetisk er vores«, siger Andrea så. Læs videre “Politiken: Kapitel 3: Der skal stå et billede af rugemor i deres hjem”

Politiken: Kapitel 2; Har du været rugemor før?

Del to af tre fra Politikens serie om surrogacy

Parret har valgt at være anonyme, og derfor er alle navne ændret.

I et mødelokale i et industrikvarter lidt uden for Kijev sidder Søren og Andrea ved et mørkt træbord.

På bordet foran dem ligger en kopi af kontrakten fra det ukrainske rugemorbureau.

Sammen med Kristina, chefen for bureauet, gennemgår de den i detaljer:

Bliver barnet handikappet, skal det danske par stadig tage imod det. Rygning samt indtagelse af alkohol og alternativ medicin er ikke tilladt under graviditeten. Og i tilfælde af, at rugemoren bliver gravid med tvillinger, stiger prisen med 25 procent.

I Sørens taske ligger 55.000 kroner i kontanter.

Gennem mødelokalets glasvæg kan Søren og Andrea se ryggen af en ung ukrainsk kvinde, der sidder og venter.

Det er rugemoren, siger Kristina til dem.

Hende, der skal bære Søren og Andreas barn. Læs videre “Politiken: Kapitel 2; Har du været rugemor før?”