Den utrolige historie om en dansk rugemor, der snød flere par og beholdt børnene selv

Foto: Jonas Pryner / Zetland

Rystende men vigtig læsning! Zetland bringer i dag historien om den danske rugemor, der snød to barnløse par, og som gennem 1,5 år har skjult tvillinger fra sine biologiske forældre.
 
I DARE har vi fulgt sagen tæt, for den udstiller svagheden i den danske lovgivning: Det er tilladt at bære et barn for andre, men der er ingen psykologstøtte, social screening eller regler for rettidig videreadoption.
 
“Når nu vi har accepteret præmissen for den form for rugemoderskab, hvor kvinden ikke modtager penge for at bære barnet, skal vi så ikke sørge for at arrangere os igennem det?” siger DAREs formand, Mikkel Raahede i artiklen.
 
Læs med her, og hjælp DARE med at få styr på den danske lovgivning. Meld dig ind i foreningen som aktivt medlem, som støttemedlem eller blot som modtager af vores nyhedsbrev via vores hjemmeside. Sammen kan vi gøre en forskel.

Min vej fra evig barnløs til kommende mor

Som teenager blev jeg diagnosticeret med syndromet MRKH, som betyder, at jeg er født uden en livmoder (æggestokke har jeg). Så jeg vil aldrig kunne bære mit eget barn. Fra da af, blev der lagt en dyb sorg i mig over at være barnløs. Det har altid været meget hårdt at erkende, allerede som meget ung, at jeg ikke selv ville kunne få børn. Det har naturligvis sat mange tanker igang om min identitet som kvinde, hvilken familie jeg ville få i fremtiden og at jeg måske ikke kunne give mine forældre den glæde at få børnebørn.

Men jeg har altid vidst, at jeg gerne vil være en del af en familie med børn og at jeg gerne vil være mor. Jeg og min mand drømte om at stifte familie sammen og det lykkedes os at blive godkendt som kommende adoptivforældre. Vi var overbeviste om, at det jo bare måtte være et spørgsmål om tid, før det skete. Men jo flere år vi ventede, des mere gik ventelisten i stå. Til sidst var det helt håbløst og vi måtte erkende, at den vej kunne vi ikke længere gå. Det var en meget stor sorg for os, at vores drøm om at blive en familie var bristet. Skulle vi så leve et liv uden børn? Den tanke gjorde os virkelig kede af det og var ubærlig efter alt, hvad vi havde været igennem.

Vi havde overvejet muligheden for at få hjælp af en anden kvinde til at bære vores barn, men det virkede helt uoverskueligt for os. Men på et tidspunkt hører vi fra nogle venner, at de kender nogen, der har gode erfaringer med det. Det lykkedes os at få kontakt med nogle andre i samme situation som os og det vækker et nyt håb. Tænk, hvis det alligevel godt kan lykkedes? Det er desværre ulovligt i Danmark, men vi besluttede os for at undersøge det nærmere blandt andet ved at besøge et agentur og en klinik i udlandet. Efter grundige overvejelser gik vi i gang og vi tog til klinikken, for at jeg kunne komme i hormonbehandling. Jeg var meget bekymret for, hvilken kvalitet mine æg ville være i, pga. min alder, for tænk hvis vi var blevet for gamle, mens vi havde ventet og ventet på adoption; vi var så unge, da vi begyndte. Heldigvis gik forløbet ud over al forventning, da vi med det samme lykkedes med den kunstige befrugtning.

Vores overvejelser i forhold til den kvinde som skulle bære vores barn var, at det var vigtigt, at hun havde en personlig motivation for at hjælpe os til at blive en familie og at hun ikke gjorde det i desperation. Desuden, at hun både fysisk og psykisk var klar til det. I landet hvor hun bor, er det fuldt lovligt at være rugemor. Der bliver passet godt på hende under hele forløbet, også efter fødslen.

Efter det første møde med vores rugemor var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville have hende til at bære vores barn. Da hun hørte om vores situation, blev hun meget berørt af den og ville gerne hjælpe. Hun har selv fået de børn hun gerne vil have, er gift og er hjemmegående husmor. Hun er et meget omsorgsfuldt og empatisk menneske og vi er så heldige, at hun allerede ved første forsøg er blevet gravid med vores barn. Vi har den største respekt for, hvad hun gør for os, hun er et fantastisk menneske. Vores glæde og taknemmelighed kan ikke beskrives med ord og hun vil altid være i vores hjerter. Kun få mennesker kommer til at have en så enorm positiv indflydelse på andres liv, som hun har på vores og vi håber, at det også altid vil give hende glæde at tænke på. Det kan vi mærke ved vores møder og jævnlige korrespondance.

Så nu venter vi os vores biologiske barn! Noget som jeg aldrig før i mit liv har troet var muligt. Det er virkelig et mirakel. At gå fra at være evig barnløs og til at kunne få sit eget biologiske barn er helt ubeskriveligt. Min sorg over at være barnløs har forvandlet sig til den største glæde, jeg nogensinde har oplevet.

Midt i glæden er der desværre også bekymringer. Jeg kan ikke blive anerkendt som vores barns juridiske mor pga. den danske lovgivning i forhold til rugemoderskab. Det betyder, at jeg ikke får forældremyndighed og at mit barn og jeg ikke har ret til barsel sammen. Og hvis der sker noget med barnets far, så bliver vores barn forældreløst. Jeg har heller ikke ret til at stedbarnsadoptere mit eget biologiske barn, selvom jeg opfylder alle kriterier for adoption. Disse uretfærdigheder er uforståelige, men kan ikke overskygge det vigtigste – at vi venter os vores barn og vi bliver en familie.

Jeg glæder mig, på mit barns vegne, til at komme til verden. Det ville være en stor skam, hvis vores barn gik glip af livet på grund af danske politikeres bekymringer om dets vej til verden.