DARE får sin egen scene på Fertilitetsmessen 26. og 27. maj

Dare Fertilitetsmessen

Vi er super stolte over at kunne fortælle, at DARE får sin egen foredragsscene på Danmarks største messe for alle, der drømmer om en familie med børn. Herudover er DARE også medarrangør af flere talks på den store scene. Fertilitetsmessen finder sted i weekenden den 26. og 27. maj på Docken i København. Du kan læse meget mere om messen og købe billetter her.

Vi vil i de kommende dage præsentere de mange spændende og kompetente foredragsholdere ovre på vores Facebookside, som du finder ved at klikke her.

PROGRAM:

Lørdag den 26. maj 2018:

  • Kl. 11:00
    Mikkel Raahede, Craig Reisser, Steve Snyder, Wendie Wilson-Miller
    Introduktion til familiedannelse i USA
    DARE-scenen
  • Kl. 12:00
    Dr. Amanda Hurliman
    Familiedannelse for alle via IVF i USA
    DARE-scenen
  • Kl. 13:00
    Rich Vaughn, Louise Traberg-Smidt, Frank Pedersen
    Lovgivning i Danmark og USA angående familiedannelse
    DARE-scenen

  • Kl. 13:30-14:30
    Signe Fjord og Sune Watts
    Få lyntegnet dit familieportræt og hør om børnebogen “Hvem henter mig”?
    DARE’s stand på messen
  • Kl. 14:00
    Mikkel Raahede, Anthony Aconis
    Forældre deler deres tanker og erfaringer om familiedannelse
    Store sal
  • Kl. 15:00
    Thomas Søbirk Petersen
    Etikken omkring familiedannelse
    Store sal
  • Kl. 16:00
    Steve Snyder, Virginia Hart
    Budgetovervejelser og risikovurdering ved familiedannelse i USA
    DARE-scenen

Søndag den 27. maj 2018:

  • Kl. 11:00
    Wendie Wilson-Miller, Shawna Johnson, Stacie Ludlow
    Assisteret familiedannelse: Tre amerikanske kvinder deler deres personlige erfaringer om at hjælpe andre med at blive en familie
    DARE-scenen
  • Kl. 12:00
    Anthony Aconis
    Soloforælder – tanker fra en enlig far
    DARE-scenen
  • Kl. 13:00
    Nicolai Køster Rimwall
    Tabubelagt barnløshed
    DARE-scenen
  • Kl. 14:30
    Signe Fjord
    Jeg er single, sund og sædløs – bare kald mig kvinde!
    Store sal

Den utrolige historie om en dansk rugemor, der snød flere par og beholdt børnene selv

Foto: Jonas Pryner / Zetland

Rystende men vigtig læsning! Zetland bringer i dag historien om den danske rugemor, der snød to barnløse par, og som gennem 1,5 år har skjult tvillinger fra sine biologiske forældre.
 
I DARE har vi fulgt sagen tæt, for den udstiller svagheden i den danske lovgivning: Det er tilladt at bære et barn for andre, men der er ingen psykologstøtte, social screening eller regler for rettidig videreadoption.
 
“Når nu vi har accepteret præmissen for den form for rugemoderskab, hvor kvinden ikke modtager penge for at bære barnet, skal vi så ikke sørge for at arrangere os igennem det?” siger DAREs formand, Mikkel Raahede i artiklen.
 
Læs med her, og hjælp DARE med at få styr på den danske lovgivning. Meld dig ind i foreningen som aktivt medlem, som støttemedlem eller blot som modtager af vores nyhedsbrev via vores hjemmeside. Sammen kan vi gøre en forskel.

Her kan du møde DARE og vores medlemmer i 2018

Velkommen til 2018! Der er allerede fuld fart på DARE-planlægningen, og det bliver et spændende år pakket med aktiviteter, samvær og masser af nye ønskebørn født ind i traditionelle såvel som alternative familiekonstellationer.

Herunder, kan du få et overblik over kommende arrangementer, så du kan få sat krydser i kalenderen:

Hvad: DARE Generalforsamling
Hvornår: Tirsdag d. 6. februar kl. 19-21
Hvor: Børnehuset Sankt Jakobs, Østerbrogade 57, 2100 København Ø
Hvordan: For medlemmer af DARE. Meld dig ind i dag, så sender vi tilmeldingslinket.

Hvad: DARE indtager Aarhus – information og debat i “Smilets By”
Hvornår: Søndag d. 15. april kl. 15-17
Hvor: Culture Workspace, Sverigesgade 6, 8000 Aarhus
Hvordan: Åbent for alle. Læs mere om eventet tilmelding her.

Hvad: DARE på Fertilitetsmessen
Hvornår: Lørdag/søndag d. 26.+27. maj
Hvor: Docken CPH – Nordhavn
Hvordan: Åbent for alle. Se hele DARE’s program til Fertilitetsmessen her.

Hvad: DARE til Aarhus Pride
Hvornår: 2. juni fra kl. 11
Hvor: Bispetorv
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE på Folkemødet
Hvornår: 14.-17. juni
Hvor: Allinges gader og stræder samt udvalgte debatscener
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE Sommerpicnic
Hvornår: Lørdag den 4. august kl. 12 i forbindelse med Stella Polaris
Hvor: Frederiksberg Have
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE debatterer under Copenhagen Pride
Hvornår: I perioden 13.-18. august – final dates to be announced
Hvor: Regnbuepladsen i København
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: DARE går med i Copenhagen Pride
Hvornår: Lørdag d. 18. august kl. 12
Hvor: Start fra Frederiksberg Rådhusplads
Hvordan: Åbent for alle

Hvad: Ekspertaften med DARE
Hvornår: Tirsdag d. 25. september kl. 19-21
Hvor: København – to be announced
Hvordan: For medlemmer af DARE – tilmelding fra sensommeren

Hvad: DARE Julebanko
Hvornår: Søndag d. 25. november kl. 14-17
Hvor: København – to be announced
Hvordan: For medlemmer af DARE – tilmelding fra efteråret

Kom til julebanko med DARE og mød ligesindede i hyggelige og trygge rammer

DARE’s julebanko vender stærkt tilbage søndag den 26. november. Sidste års premiere var intet mindre end en julemirakuløs succes, og vi glæder os til endnu en hyggelig og nervepirrende eftermiddag for børn og voksne, hvor flotte præmier er på spil. Kom og netværk med andre mennesker, der enten har stiftet familie på utraditionel vis eller drømmer om det.

Der vil være kaffe, te og æbleskiver med flormelis og syltetøj til alle – ikke mindst de, har brug for at få forsødet deres eftermiddag efter et sviende bankonederlag, hvor der kun har manglet et enkelt nummer for at sejre.

Eventet finder sted i hjertet af København og er kun for betalende medlemmer af DARE og deres familiemedlemmer. Meld dig ind i foreningen allerede i dag via vores hjemmeside – så sender vi den fulde invitation med adresse og tilmeldingslink.

Allerede en del af DARE? Så har du modtaget den fulde invitation til Julebanko pr. e-mail den 24. oktober. Tjek evt. dit spamfilter, hvis den ikke er dukket op.

Mød DARE til disse events i august

Selvom vi er en lille forening, gør vi meget ud af at skabe sociale events for vores medlemmer, deres venner og andre gode folk, som er nysgerrige på, hvad vi går og laver. Nogle er skabt for hyggens skyld, andre har lidt mere på hjerte.

I denne måned kan du møde DARE og blive klogere på vores sag til følgende events:

Sommerpicnic i Frederiksberg Have 6. august:

Den står på græs mellem tæerne og hyggeligt samvær, når DARE inviterer til sommerpicnic i Frederiksberg Have søndag den 6. august. Samme dag finder den legendariske chill-out musikfestival Stella Polaris sted i den smukke park, så picnic-hyggen får selskab af sprøde rytmer i det grønne.

Læs mere om eventet og hvordan du deltager her.

Debat – Familiedannelse: En kamp om lige rettigheder 15. august:

Hvad sker der, når man får børn via surrogacy? Bliver homoseksuelle transpersoner dobbeltdiskrimineret ved adoption?
Vi finder svarene, når den danske lovgivning kommer under lup i Copenhagen Prides debattelt på Regnbuepladsen lige ved siden af Københavns Rådhus. Vores panel debatterer de uligheder, LGBTQIA-personer møder, når de danner familie.

Læs mere om eventet og hvordan du deltager her.

Gå med DARE til Copenhagen Pride Parade 19. august:

Gå for lige rettigheder for alle familiekonstellationer. For første gang deltager DARE i den store Pride Parade lørdag den 19. august. Her vil vi vise, at drømmen om at stifte familie kan være en kamp, når man falder uden for de gængse kategorier og fertilitetsmuligheder.

Læs mere om eventet og hvordan du deltager her.

Jeg er hendes helt rigtige mor

Jeg er hendes helt rigtige mor

Hvornår vil I så fortælle hende, at du ikke er hendes rigtige mor??” Det spørgsmål er vi blevet mødt af overraskende mange gange. Og svaret er kort og godt “Aldrig!”. For jeg er hendes helt rigtige mor. Også selvom jeg ikke bar min datter under mit bryst. Jeg bar hende i hjertet i så mange år. Og siden da har jeg båret hende dagligt. Jeg har båret hende om natten, når hun havde mavepine, jeg har båret hende fra badet og ind foran brændeovnen for at få varmen, jeg har båret hende i Netto, når hun blev ramt af et hysterisk anfald, fordi hun ikke måtte få en chokolade. Præcis som alle andre mødre.

Jeg er min datters helt rigtige mor, fordi hun ikke har andre mødre. Hun har til gengæld en moster, som var så helt fantastisk at bære hende i maven, da hun ikke kunne ligge i min, men det gør mig hverken mere eller mindre rigtig.

Jeg kunne aldrig drømme om at sige til min datter, at jeg ikke er hendes rigtige mor, fordi det ganske enkelt ikke er et sprog, vi opererer med i vores hjem.

Hun er fuldt ud bevidst om, at hun har ligget i sin mosters mave, men hun har intet begreb om dna, sprogbrug og omverdenens forståelse og fordomme. Hun ved bare, at jeg er hendes mor. Hvem skulle ellers være det??

For et par uger siden sagde hun det for første gang højt overfor en voksen udenfor familien – at hun har ligget i sin mosters mave. Og den voksne betvivlede hendes ord. Fortalte hende, at det var forkert. At hun altså havde ligget i sin mors mave. Heldigvis holdt hun fast, min mega seje 3-årige, og sagde, at det ikke passede. Gentog, at hun havde ligget i sin mosters mave, og den voksne lod snakken blive ved det. Og jeg er på en og samme tid ualmindeligt stolt af min datter og ualmindeligt nervøs. For det bliver ikke første gang, at nogen betvivler hendes ord, og hun kommer også til at stå overfor folk, som vil fortælle hende, at jeg ikke er hendes rigtige mor. Og jeg må vælge at tænke, at de bare ikke ved bedre. Og at de, som rent faktisk kender til sagens sammenhæng, blot ikke er bevidste om ordenes magt. At de ikke tænker over, at de med deres valg af ord er med til ødelægge det sprog, som vi har brugt så lang tid på at skabe herhjemme. Et sprog, hvor forældreskab ikke er bundet op på gener, men kærlighed.

Det er egentlig kommet bag på mig, hvor naturligt det er faldet os at tale med vores datter om hendes tilblivelse. Omvendt har det vist sig at være en kæmpe udfordring at skulle opdrage på vores omgivelse og stå fast på, at de ikke har retten til at definere vores familie og mit moderskab. For det har de ikke. Den ret er min. Fordi jeg er hendes helt rigtige mor.

Efter 12 års kamp: ”Nu skal min søster være rugemor”

Da vi mødte hinanden, snakkede vi hurtigt om, at vi skulle have børn sammen på et tidspunkt. Det havde været vores store drøm, også før mødte hinanden.

Vi startede ”projekt baby” for knap 12 år siden, og vi havde slet ikke ventet, at det skulle tage så lang tid. Et halvt år efter jeg stoppede med at tage P-piller, og der stadig ikke skete noget, tog vi til lægen. Vi blev hurtigt sendt videre til en fertilitetsklinik. Her fandt vi ud af, at jeg havde betændelse i mine æggeledere, og at jeg havde endometriose i svær grad. Herefter gik vi gang med at kunstig befrugtning, men ved det første forsøg var der slet ikke nogle af mine æg, der var gode nok til at arbejde videre med.

Vi blev noget chokerede, for vi skulle jo bare lige have lidt hjælp, og så skulle det nok gå. Sådan havde vi i hvert fald forstået det. Efter fire forsøg og fem operationer stod vi stadigvæk uden barn. Først blev min ene æggeleder fjernet, for den var for dårlig. Ligeledes fjernede de endometrioser. Dernæst blev den anden æggeleder og flere endometrioser fjernet. Ved de næste to operationer gik man igen til kamp mod endometrioserne. Til sidst blev jeg rådet til at få fjernet alt: Både æggestokke og livmoder. Mine æg kunne heller ikke bruges. Forud for den sidste operation i rækken forsøgte vi med donoræg ad to omgange i det private – uden held.

Så startede vores adoptionsproces. Vi blev godkendt, og glæden var stor, for nu skulle det nok lykkedes. Vi kom på den etiopiske venteliste, men kort tid efter opstod der problemer med Etiopien. Det var også nyhederne, og vores venteliste gik næsten i stå. Derudover kom der den ene gebyrstigning efter den anden. Det sværeste var følelserne omkring de meget lange udsigter til at vi kunne blive en familie. Der skete rigtig meget på adoptionsområdet på det tidspunkt, og det endte med, at begge adoptionsformidlende organisationer blev lagt sammen. Igen måtte vi vente, vente og vente. Kort tid efter de blev lagt sammen, gik ministeren ud og sagde, at vi nu slet ikke måtte adoptere fra Etiopien længere. Vores verden brød sammen igen, hvad nu? Vi skulle vælge et andet land, men var i tvivl. Hvilket land skulle vi vælge, for at undgå, at det hele ville ske igen? Vi tænkte meget over, at vi rent faktisk kunne stå i samme situation igen 2 år senere, hvis det nye land nu også lukkede i.

Min søster havde igennem længere tid sagt, at hun gerne ville være rugemor for os. Grunden til at vi ikke var gået ind i det tidligere var, at vi frygtede for alt det, hun skulle igennem. Det ville vi ikke byde hende.

Men nu er vi her, og situationen har ændret sig markant. Vi har sagt ja tak til hjælpen. Det har vi gjort efter grundige overvejelser og mange snakke, både mellem os på tomandshånd, men også sammen med min søster og hendes mand. Vi har snakket om vores praktiske muligheder, men også om hvordan vi kan være med i graviditeten og under fødslen. Jeg er helt sikker på, at vi alle kan klare det – både psykisk og følelsesmæssigt. Når vi mærker efter, er det bare det rigtige for os. Vi er heldigvis gode til at snakke om de svære ting, både med hinanden, men også med min søster og svoger.

Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men et spørgsmål om hvornår. Vores aftale går på, at vi om et år skal finde ud af, om det er nu, vi skal i gang, eller om vi skal vente lidt længere. Årsagen er, at min søster og svoger fik en søn i slutningen af 2015. Nu skal hun ovenpå igen, og de skal have en hverdag op og køre, når hun starter på arbejde og han i dagpleje. De har derudover 2 dejlige piger.

Min søster og jeg er meget tætte, og min mand og jeg er hende evig taknemlig for hvad hun – og ikke mindst hendes familie – gør for os.

Det er meget svært at forklare, hvordan vi har det som et barnløst par, der brændende ønsker sig et barn, en familie. Det tætteste vi kan komme, er et stort tomrum. Der mangler noget, og samtidig gør det så ondt helt ind i hjertet. Det er ligesom, man ikke føler sig hel. Vi er privilegerede hvad angår ægteskab, job og hjem, men der mangler noget.

– Anonym mor

Stedbarnsadoption

I Danmark er ikke kommercielt (altruistisk)  surrogatmoderskab tilladt, hvilket betyder, at man som barnløst par gerne må få en veninde eller et familiemedlem til at være rugemor og derigennem få muligheden for at blive forældre. Dog har man fra lovgivers side ikke fulgt op med regler, som tager højde for en sådan situation, når barnet skal registreres. Det medfører, at den intenderede mor ikke registreres som mor til barnet. Derimod bliver den fødende kvinde (rugemoderen) altid registreret som mor til barnet, også selvom hun ikke ønsker dette.

Således kan den intenderede mor ikke få barsel og er dermed tvunget til egenbetalt orlov, hvis hun vil gå hjemme med sit nyfødte barn. Det kan blandt andet få den konsekvens, at familien alene ud fra et økonomisk perspektiv føler sig nødsaget til at sætte barnet tidligt i institution.

For at den intenderede mor kan blive registreret som mor, kræver det en stedbarnsadoption, og det kan man som udgangspunkt først få efter 2,5 års bopæl sammen med barnet. Som intenderet mor skal man altså vente mindst 2,5 år på at blive anerkendt som mor i det danske system, hvilket sætter kvinden i en meget sårbar situation både følelsesmæssigt men også juridisk, i fald at barnets far dør før stedbarnsadoptionen er gennemført.

I DARE kæmper vi for, at loven skal være lige for alle former for familiekonstellationer. Følg os på facebook.dk/dare eller læs mere på vores hjemmeside daredanmark.dk, hvor du også kan melde dig ind i foreningen.