Begreber

Vi har samlet en række begreber der har til formål at fungere som parlør for medier, politikere, debatører, institutioner og involverede. Dermed kan vi skabe et forenet og klart sprog når vi taler om surrogacy.

Altruistisk surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor surrogatmoderen ikke modtager vederlag. Dette er i dag lovligt i Danmark.

Assisteret reproduktion:
En behandling (tidligere kaldet kunstig befrugtning) udført af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar med henblik på at en kvinde kan opnå en graviditet ved anvendelse af donor-sæd eller donoræg.

Det Etiske Råd:
Det Etiske Råd er et uafhængigt råd, der rådgiver Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.

Det Permanente Bureau i Haag:
Haagerkonferencen om International Privatret (engelsk forkortelse HCCH) er en international organisation, der består af en lang række lande fra alle dele af verden, herunder Danmark. Organisationen udarbejder internationale konventioner, der skal forstærke det internationale samarbejde på forskellige retsområder, eksempelvis inden for adoption og familieret i øvrigt. Det Permanente Bureau i Haag er sekretariat for Haagerkonferencen.

DNA-test:
En videnskabelig undersøgelse (sammenligning) af DNA fra to eller flere personer med henblik på at finde ud at, om de genetisk er i familie med hinanden – altså f.eks. om et barn genetisk må være blevet til med sæden fra en bestemt mand. Testen kaldes også en retsgenetisk undersøgelse.

Dobbeltdonation:
Behandling med assisteret reproduktion, hvor der både anvendes donoræg og donorsæd.

Genetisk far:
En mand, hvis sæd er anvendt til at skabe et barn.

Genetisk mor:
En kvinde, hvis æg er anvendt til at skabe et barn.

Genetisk surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor graviditeten etableres med surrogatmorens eget æg.

Gestationelt surrogat:
En surrogataftale, hvor graviditeten etableres med et donoræg, som ikke stammer fra surrogatmoren. Dette er den mest normale form for surrogacy.

ISS/IRC:
International Social Service (ISS/IRC) er en international, uafhængig non profit-organisation, som yder hjælp til personer, børn og familier, der som følge af en frivillig eller tvungen flytning over landegrænser står over for personlige eller sociale udfordringer i to eller flere lande. ISS/IRC udarbejder bl.a. lande-rapporter, månedlige publikationer og etiske retningslinjer for god praksis bl.a. i forhold til beskyttelse af børn.

Kommercielt surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor surrogatmoren modtager vederlag. Vi foretrækker at kalde dette kompenseret svangerskabsdonation.

Mater est:
Et latinsk udtryk ”Mater est sempre certa”: ”Mor er altid sikker”. Et romersk grundlæggende retsprincip, der ikke kunne føres bevis mod. Princippet fastlægger, at den kvinde, der har født et barn, skal anses som mor til barnet.

Medmor:
Et kvindeligt par kan sammen blive behandlet med assisteret reproduktion med henblik på, at den ene kvinde føder et barn og dermed er barnets mor. Den kvindelige partner kan registreres som barnets anden retlige forælder og er dermed barnets med-mor.

Omsorgs- og ansvarserklæring:
En skriftlig erklæring, som en ugift kvinde, der har født et barn, afgiver sammen med en mand eller en kvinde i forbindelse med barnets fødsel. Parterne erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Erklæringen danner grundlag for myndighedernes registrering eller fastlæggelse af, hvem der er barnets retlige forældre.

Pater est:
Et latinsk udtryk ”Pater est quem nuptia demon-strant”: ”Faren er den, som brylluppet udpeger. Et retsprincip, der stammer tilbage fra romerretten, og som fastlægger, at morens ægtefælle anses som barnets retlige far.

Retlig far:
En mand, som retligt er fastslået som far til barnet. Dette medfører bl.a., at manden har pligt til at forsørge barnet, og at barnet har arveret efter manden.

Retlig mor:
En kvinde, som retligt er fastslået som mor til barnet. Dette medfører bl.a., at kvinden har pligt til at forsørge barnet, og at barnet har arveret efter kvinden.

Social far:
En mand, der ikke har en retlig forbindelse til barnet, men som i praksis fungerer som far for barnet.

Social mor:
En kvinde, der ikke har en retlig forbindelse til barnet, men som i praksis fungerer som mor for barnet.
Surrogataftale: En aftale mellem en kvinde og en eller flere andre personer om, at kvinden skal føde et barn til den eller de pågældende.

Surrogatmoderskab:
En kvinde også kendt som “rugemor”/”bærer”. Ordet “-mor”/”-moder” er dog misvisende da surrogacy ofte foregår som gestationelt surrogacy. Vi foretrækker ordet svangerskabsdonation.

Søgsmålsret:
Den ret en part har efter børneloven i forbindelse med et barns fødsel til at få prøvet, om den pågældende part er retlig forælder til barnet.

Tiltænkt forælder:
En eller to personer, der har til hensigt at blive forælder/forældre til et barn, der skal skabes via en surrogataftale. Kaldes også intenderede forældre.

Dele taget fra Socialministeriet rapport ”Forældreskab i børneloven -En analyse af hvem der er barnets forældre, Maj 2016”